Mattmarksee, som er Europas højstbeliggende vandreservoir, ligger gemt godt klemt inde i bjergene lige på grænsen mellem Schweiz og Italien. Den er bygget i årene 1960-1967 for at beskytte dalen og samtidig tjene som kraftværk. Under byggeperioden i 1965 indtrådte en kæmpe katastrofe , da der brækkede 2.000.000 kubikmeter is af gletsjertungen og begravede 93 arbejdere, hvoraf 88 mistede livet på tragiske vis. I dag kan man takke disse mennesker for at kunne nyde en overdådig udsigt over denne smukke, menneskeskabte sø. Men først skal vi derop, og vejen er lang og hård om vinteren.

SPIKES & MADPAKKER

Vi starter turen i Saas-Fee, der ligger i 1800 meters højde. Med højt humør, snørrede vinterstøvler og en rygsæk fuld af drikkevarer og madpakker, begiver vi os mod dagens destination: Mattmark Stausee, der ligger i 2197 meters højde. Det lyder måske ikke af så meget, men først går turen ned ad bakke til Saas-Almagell i 1600 meters højde, så vi har alligevel en del højdemeter forude. Vi har ikke fået så meget sne i år, til gengæld er den blevet godt presset sammen, så i stedet for snesko spænder vi i dagens anledning spikes under fødderne, så vi undgår at lege Bambi på glatis.

A WALK IN THE PARK

Første del af turen går let og elegant. Nedad er ingen sag, og de første 3 kilometer på skovstien er hurtigt overstået. Det er nu, det for alvor begynder. Vi går et stykke langs floden, da vi pludselig bliver stoppet af en vejbom, der spærrer vejen videre. Jeg er godt klar over, at man ikke må køre i bil herop om vinteren, men bliver helt i tvivl, om vi må gå videre. Jeg forsøger at ringe til turistkontoret, men de har middagspause, så der er ingen hjælp at hente. Samtidig finder min mor heldigvis et skilt, der oplyser nummeret til en hotline, og hun får fat i en mand, der fortæller, at vi godt må gå videre, men at det er på eget ansvar. Der er lavinefare. Lavinefare? Der er stort set ingen sne at spotte her i marts måned, så vi vover pelsen og går ind i ukendt farvand.

10 KILOMETER SERPENTINVEJ

Solen står højt på den dybblå himmel, og fuglene kvidrer lystigt, men vinden niver os i ørerne. Jakken bliver alligevel hurtigt lynet ned, for det er nu den hårde del af turen starter. Der er kun en vej, og det er opad. Og vejen er ikke lige. Den er fuld af serpentinsving, der snor sig som en slange gennem bjerglandskabet kilometer efter kilometer. Cirka 10 af slagsen. Efter en lille pause deler vejen sig, som om slangen vil udfordre os med sin tunge; den ene er til fodgængere, den anden til biler (sommer.) Vi føler os vældigt eventyrlige, så vi vælger selvfølgelig stien,- hvilket vi snart fortryder. Der er pludselig dybere sne i stedet for is, og vi synker ned, mens vi prøver at bevæge os fremad. Et skridt føles som hundrede. Min mor og jeg kigger på hinanden. Skal vi give op? Vende om? Men min mors mand er fast besluttet på at nå toppen, så vi klapper i og fortsætter. Heldigvis for det.

For snart når vi lidt højere op og bliver modtaget af en smuk udsigt over vejen, der snor sig op og målet i sigte. Langt borte. Det bliver lettere at gå, og humøret stiger et par grader igen. Nu VIL vi klare det. For enden af stien deler vejen sig igen. Og endnu engang står der spærret (godt nok for skiløbere!?) Vi kravler under snoren og vælger en vej, vi tror er rigtig, og så går det ellers for alvor opad. Og opad. Og opad. Den tynde luft river i lungerne, og hjerterne galoperer afsted. Men vi kan se toppen, og den nærmer sig også langsomt. Al samtale forstummer, og nu gælder det bare om at nå søen.

NATURLIG MAGI

”Den, som vælger turkisen, sikrer sig et stykke af himlen i livet her på jorden”

Vi slår ingen europarekorder, men til gengæld bliver vi mødt af denne storslåede Staudam, som Snedronningen har kastet sin magiske tryllestav over. Vandet er frosset til is i den klareste turkise farve, der svøber os i lykke, og lokkende drager os mod dybet, der er spættet som en giraf. Vi modstår fortryllelsen og nøjes med at nyde synet fra toppen i stiv kuling. Vi ville egentlig holde picknick heroppe, men det kan vi godt glemme alt om, så efter at have suget herlighederne dybt ned i maven og nydt et stykke af himlen på jorden, begiver vi os nedad igen. Glade, trætte og udmattede.

EKSTRA INFO

Turen fra Saas-Fee til Mattmark Stausee er ca. 26 km lang. Man kan dog forkorte turen med ca. 7 km ved at tage bussen eller bilen til Saas-Almagell og starte derfra. Vi tog ca. 6 timer inkl. korte pauser.

Om sommeren kan man gå rundt om søen, og for de lidt modigere kan man gå videre til Den Gyldne Madonna og Italien, eller man kan gå en tur over gletsjeren til Britanniahytte og tilbage til Saas-Fee. Begge ture kan varmt anbefales.

Læs mere på Saas-Fees officielle hjemmeside her