Vi forlader smukke Montenegro og bliver sluppet ind i Kroatien af de vigtige politifolk ved grænseovergangen. Den nederste del af landet kaldes Dalmatien, og det er først og fremmest Dubrovnik, der er den store tiltrækningsjuvel, men regionen inkluderer mange af de smukke øer og strækker sig hele vejen op til kystbyen Zadar. Det første der falder i øjnene, da vi krydser landegrænsen, er skiltene, der advarer mod vildsvin samt det store opbud af agriturismo og vingårde. Området er plastret til med vinranker, og den grønne frodighed står i stærk kontrast til de grå bjerge, der udgør baggrundskulisserne.

DUBROVNIK – ADRIATERHAVETS JUVEL & BYEN MED DE MANGE TRAPPETRIN

Dubrovnik har titlen af at være den by ved Adriaterhavet med de fleste trappetrin. 5423 for at være helt nøjagtig. 4343 trin inden for bymuren og 1080 på bymuren, der går i en ring hele vejen rundt om den gamle by. Det vildeste ved dette tal er nok, at der rent faktisk er nogen, der har talt dem!!! Og trappetrinene skal udforskes. Dubrovnik er nemlig nok en af de smukkeste byer, du nogen sinde vil komme til at se. Gå på opdagelse i de små gasser væk fra menneskemængden og oplev den hverdag der gemmer sig bag masseturismen.

Det kan være hårdt i sommervarmen, men det er bestemt anstrengelserne værd at bevæge sig rundt i de spejlblanke kalkstensgader, der reflekterer historiens gang og er slidt runde og bløde af millioner af menneskefødder. For menneskefødder er der mange af. Hver dag vælter der tusindvis af mennesker ind fra de store krydstogtskibe, så man nærmest skal stå i kø for at komme ind gennem byporten. Det stilner dog lidt af om aftenen, når mørket falder på, og stemningen bliver mindre hektisk.

FÆSTNINGSMUREN & GAME OF THE THRONES KULISSER

En tur rundt på den 22 meter høje fæstningsmur er et must, for der får man virkelig set byen fra oven. De nye røde teglstenstage vidner om krigens ødelæggelser, men viser samtidigt også en by, der har slikket sårene og er på vej videre. Muren er ca. 2km lang, og vi tager ca. 1,5 time om nå hele vejen rundt. – og der er ingen vej tilbage, for der er ensretning. Vi nærmer os middagstid, og solen brager ned over os. Der sjældent skygge at finde, dog er der et par caféer undervejs, hvor vi får stillet tørsten, før vi aser videre.

Er du “Game of the Thrones” fan, vil du måske kunne nikke genkendende til mange af steder, da en stor del af optagelserne er foregået her.

Vi slutter dagen af og lader indtrykkene bundfæste sig med en god middag og efterfølgende drink i gaderne til lyden af jazzmusik og kamikazesvaler der styrtdykker med erotiske skrig ud og ind mellem historiske søjler, majestætiske portaler, slotte, kirker og piazzaer . Vi har netop set en af verdens smukkeste byer, og det kræver en del fordøjning.

DUBROVNIK TIL SPLIT – MED EN KORT AFSTIKKER TIL BOSNIEN HERZEGOVINA

Vi bevæger os videre nordpå via den farverige kystvej mod kystbyen Split, som må betegnes værende en af de smukkeste kyststrækninger i Europa. På vores højre side troner grå bjerge svøbt i grønne buske, mens der på vores venstre side er azurblåt hav med Kroatiens skærgård godt forplantet. Også skærgården var oprindeligt en bjergkæde, men igennem tiden har vandet vundet kampen, og den ene ø efter den anden ligger nu smukt om side om side langs vejen, ikke langt fra kysten.

Pludselig dukker der en grænse op, og man skal igennem paskontrol, fordi man er havnet i Bosnien Herzegovina. Efter et par kilometer og en enkelt by kommer den næste paskontrol, og vupti er man tilbage i Kroatien. Herfra fører vejen ind gennem bjergene, hvor man først har en smuk udsigt over dalen, og derefter også kører gennem den kogende frugtkeddel. Området er grønt og frodigt, og frugttræerne blomstrer overalt. Solen skinner, varmen hober sig op, og floden Neretva strømmer igennem, så alle de ideelle forhold er på plads. Langs vejene står den ene bod efter den anden da også og frister med friske frugt og safter i alle regnbuens farver.

SPLIT – ADRIATERHAVETS STØRSTE BY

Split nyder en anden titel, nemlig titlen af at være den største by ved Adriaterhavet. Den er berømt og berygtet vidt omkring, men tjener nok bedst som havneby, da det er herfra, man kan sejle ud til de mange smukke øer. Vi finder en parkeringsplads nær marinaen, som også er indgangsporten til den gamle bydel. For at komme ind til byen skal man gennem det gamle palads, Diocletian Palace, der er et af de bedst bevarede romerske monumenter i verden. Faktisk udgør det romerske palads hele den gamle bydel, der er inddelt i 4 dele med 2 hovedgader.

Indbyggerne i Split er med rette meget stolte over deres by, som de kalder verdens smukkeste. Og selv om den virkelig er meget smuk, vil jeg dog mene, at der findes mange andre, der kan overgå den. Bl.a. Dubrovnik hvor vi lige kommer fra.

Vi går lidt rundt på må og få og er meget overraskede over, hvor lille bydelen egentlig er. Gaderne er hurtigt trevlet igennem og lidt slukørede må vi erkende, at forventningerne nok var lidt for store, eller måske har vi simpelthen også bare set for mange smukke gamle byer den sidste måneds tid. Jeg vil derfor lade billederne tale for sig selv, for hvis du kommer til området, så sæt trods alt tiden af til en lille rundgang og et godt måltid mad.

DEN HISTORISKE HAVNEBY TROGIR

Vi ville egentlig gerne have besøgt nogle øer, men vores tidsplan er efterhånden blevet en smule indsnævret, så det må desværre vente til en anden god gang. Vi har også set nok af byer, så vi bestemmer os for at sætte kurs mod nationalparkerne Krka og Plitvice Lakes. Vi runder dog først lige den lille fine by Trogir, der i 1997 er optaget på UNESCO’s verdensarvliste for at være et smukt eksempel på en by, der har bibeholdt sin originale form. Byen er gemt bag middelaldermure og befinder sig på en lille ø, der er forbundet via broer med fastlandet på den ene side og øen Ciovo på den anden side.

Vi går en tur gennem byens gader og ender ude på havnepromenaden, hvor dagen sløvt går forbi i heden, mens turistbådene går og kommer, de store yachter ligger øde hen og flaskemanden samler dagens pant. Det er søndag, men om det er derfor alle butikkerne er lukket, eller om de bare holder siesta, er jeg ikke helt klar over. Åbne og lukketider i disse sydlige lande er ofte lidt som vinden blæser.

Og så er det tid til nationalparkerne. Kan kun sige, at jeg glæder mig.