I det herrens år 79 skete det frygtelige; dagen efter at man havde fejret ildguden Vulcanos, gik vulkanen Vesuvio ironisk nok i udbrud. Vulkanen dækkede Pompeji med aske og lod sin lava strømme gennem byerne Hercanaleum og Stabaie, hvorved den dræbte, ja ligefrem kogte, de mennesker den mødte på sin vej. Hele byer blev udraderede, men de er i dag delvist udgravede, så man kan få et rigtigt godt indblik i historien. Veuvio er stadig aktiv i dag, og den betegnes for en af de farligste i verden, fordi det bare er et spørgsmål om tid for, hvornår den bryder ud igen. Og fordi der bor ca. 3 millioner mennesker i området omkring den, der, når den tid kommer, vil være i fare.
“Derpå fulgte der et frygteligt brag og pludselige jordrystelser, således at hele jordbunden her blev rystet op og hævede sig. Og man hørte toner, dels tordenlignende under jorden og dels over den som brølen; og samtidig brusede havet op og trak himlen ned til sig. Derefter hørte man et voldsomt knald, som om bjergene styrtede sammen, og der foer vældige store sten op således, at de endog nåede til spidsen af bjerget, dernæst en masse iId og en tyk røg, således at en formørkedes fuldstændigt og solen blev fuldstændig indhyllet som ved en solformørkelse.Dagen forvandledes til nat og Lys til mørke, og mange troede, at giganterne rejste sig, thi der viste sig atter alle slags kæmpemæssige skikkelser i røgen og man hørte stød ligesom af Trompeter: men der var andre, som troede, verden forgik fuldstændig og blev til intet eller til ild.”
Der er en lille entrepris for at komme helt op til krateret, men til gengæld er der lavet en let fremkommelig sti at gå på. Solen bager ned over os, og allerede efter det andet hjørne tænker jeg, at jeg aldrig når toppen. Men skridt for skridt og med sveden drivende ned af ryggen, nærmer vi os langsomt krateret. Rundt om os går mennesker i alle former og afskygninger, og jeg tænker, at hvis de kan, så kan jeg også. Og så hårdt er det alligevel heller ikke, når man først kommer i gang.
Jeg har vist ikke helt gjort mit hjemmearbejde godt nok, for jeg havde nok forventet at se rødglødende lava bevæge sig rundt nede i krateret, men i stedet bliver vi mødt af… ingenting. Faktisk er indgangshullet, eller udgangshullet om man vil, helt dækket til, og det er netop dette, der gør vulkanen ekstra farlig. Når den engang igen går i udbrud, vil den nemlig nærmest eksplodere, når den bryder gennem hullet.
“Vesuv sover, men dens hjerte er vågen. Der er ingen tvivl om, at den vil vågne igen fra sin urolige søvn og eksplodere i sin fulde pragt og endnu engang overraske verden med søjler af ild og røg, mens jorden gyser. Utallige mennesker vil få ødelagt deres byer, mens historien om Pompeji og Herculaneum gentages. Vesuv er et uhyre, der ikke kan styres af nogen menneskers dygtighed og genialitet – og derfor storslået og ærefrygtindgydende”.
Alesandro Malladra i 1913.
Vi besøgte Vesuvio i forbindelse med Pompeji, hvilket de fleste udflugtsudbydere også gør, og som jeg også vil anbefale. Det er en speciel fornemmelse at stå på toppen af en vulkan, men det er en hurtig tur op og ned, som jeg ikke ville køre ekstra for uden besøget i Pompeji. Læs mere og se billeder fra den fantastiske udgravede by her:
En tanke om “VESUVIO – EUROPAS FLAMMEBJERG”