vinter

VINTEREN HAR TAGET OS MED STORM

I forgårs faldt den første sne efter en fantastisk efterårsmåned med smukke farver og blå himmel. I går væltede det ned. Først med regn og sidenhen med sne tilsat en storm med uanede kræfter. Udenfor var det nærmest livsfarligt at bevæge sig, for der fløj stole og andre uidentificerede objekter rundt, der ikke var blevet hevet ind i sikkerhed. Vejen op til byen blev spærret pga. lavinefare, og bedst som vi sad spærret inde her på bjerget, gik også al strømmen i byen.

 

FRA REGN TIL SNE

Så blev vinteren da lige sparket i gang for fulde skrald. For bare 3 dage siden havde vi det smukkeste efterårsvejr, men nu har Saas Fee og bjergene omkring har fået hvide vinterklæder på. Hele dagen i går stod det ned i lårfede stråler, men da mørket faldt på, faldt også temperaturen så meget, at regn blev til sne.

 

gletsjer
Også gletsjeren er sneet til.

Vi sidder og hygger på min svigerindes restaurant, og sammen med 2 andre familiemedlemmer, er vi de eneste, der har trodset regnen og vovet os ud. Gaderne ligger komplet øde hen, og der er ikke andre mennesker i sigte. Pludselig blæser det op, og vinden kommer susende med over 100km i timen sammen med diverse efterladenskaber. Det er som om, at taget er ved at lette, når blæsten river og rusker, det bedste den har lært, og vi er glade for at sidde inde i sikkerhed. Ingen af os har lyst til at gå udenfor, så vi beslutter, at aftensmaden står på pizza. Men bedst som kokken er midt i pizzabagningen, bliver der pludselig bælgravende mørkt.

 

EN BY I SORT

Vi sidder altså i bælgragende mørke, og vores pizzaer er stadig i ovnen. Hele byen er badet i sort, men vi finder hurtigt nogle stearinlys og hyggen frem. Heldigvis bliver en pizzaovn ikke kold lige med det samme, så det lykkes faktisk kokken at få dem færdige. Rundt om baren sidder vi i stearinslysets skær og nyder pizzaerne og et godt glas rødvin. Det er simpelthen så hyggeligt, at jeg næsten håber, at strømmen ikke kommer tilbage. Så ringer en telefon. Det er brandvæsnet der har fået en brandalarm fra hotellet, der tilhører de to andre familiemedlemmer. Manden styrter af sted ud i stormen, selvom det virker alt for farligt at bevæge sig udenfor. Lidt efter ringer telefonen igen. I skyndingen og blæsten har han mistet hele sit nøglebundt og kan ikke komme ind på hotellet. Min kæreste drøner af sted med konens nøgler, og de når at få afværget en udrykning, for der er ingen brand i sigte. Nøglerne finder de til gengæld ikke.

 

Sne
Sne, sne, sne.

Udenfor hører vi et desperat skrig. Jeg og søsterens kæreste løber hurtigt udenfor, men man kan virkelig ikke se en hånd får sig, og jeg er også temmelig bange for at blive ramt af flyvende genstande. Skriget lyder igen. Adrenalinen banker i mit blod. Hvor er personen? Er hun kommet til skade? Vi råber begge to. “Hallo, hallo!” Og så bliver der svaret oppe fra en hotelbalkon. “Hello, hello”. Der står en flok unge mennesker og skriger ud over balkonen og morer sig. Møgunger. Her sætter vi liv og legemer på spil, og så er det bare skarnstreger. Vi lunter tilbage til pizzaen og bander lidt over dem.

 

SÅ KOM LYSET

Efter en lille times tid og en flaske vin mere, kommer lyset tilbage, og samtidig forsvinder stormen lige så pludseligt, som den kom. Men lyset blænder, så vi slukker igen og hygger videre i mørket. Personalet bliver sendt hjem, for der er alligevel ingen andre gæster i aften, og langsomt stiger både stemningen og promillen.

Man kan vel sige, at vinteren har taget os med storm. Nu skal pisterne bare blive klar, så vi også kan komme ud at stå på ski!

 

Bro
Vinteren er kommet til byen.

Skriv et svar

Captcha loading...