TRO, HÅB & KÆRLIGHED

TRO

Tro handler om meget andet end religion. Tro handler ikke om at pådutte andre sine egne overbevisninger. Tro handler om respekt. Tro handler om dig, og det du føler indeni. Tro på din egen måde. Tro på dig selv og på de ting, du beslutter dig for at gøre. Tro på din mavefornemmelse, der siger dig, hvad det rigtige er at gøre. Tro på at du kan gennemføre prøvelser og nå frem til dine mål. Tro på at livet er en gave, og at det vil dig det bedste. Tro på at alt det gode kommer til dig, hvis du ønsker det. Tro på tiltrækningskraften og tro på karma. Tro på næstekærlighed og tro på dine medmennesker. Tro.

 

Tro

 

HÅB

Der vokser ikke penge på træerne. Men guldet er der. Og der er altid håb forude. I morgen er der, hvis du har haft en dårlig dag. I morgen er der også til at mindes dejlige dage, der har været. Lev i nuet, men skab dine egne håb og drømme og lev dem ud, så godt du kan. Håb ikke på en bedre fremtid uden at tage hånd i hanke. Vent ikke på at drømmene går i opfyldelse af sig selv. De fleste skal man arbejde hårdt for, men til gengæld er belønningen stor, når det lykkes. Og ja, selvfølgelig kan det lade sig gøre.

 

IMG_3385
Håb

 

KÆRLIGHED

Kærligheden går hånd i hånd med ærligheden. Vær ærlig og kærlig mod dig selv og dine næste, så kommer det mangfoldigt tilbage. Kærligheden trumfer alt. Med kærlighed overvinder vi alt. Hvad ville der mon ske med verden, hvis alle kendte til kærlighed? Ville man så kunne dræbe et andet menneske? Ville der være krig? Ville man sige nej til flygtninge? Ville der overhovedet være flygtninge? Et utopisk spørgsmål måske, men start med dig selv. Hvem elsker du? Hvad elsker du? Kan du gøre mere for at vise din kærlighed? Kan du gøre mere for andre mennesker uden at ødelægge kærligheden til dig selv? Uden at føle dig udnyttet. Tag og giv – og giv slip. Kærlighed er ikke-håndgribeligt. Kærlighed er som tynd luft, der ikke kan fanges, men som giver liv og lyst og tilfredsstillelse i stride mængder, når den er hos dig. Kærlighed kan ikke ejes. Kan ikke forventes. Kærligheden kan nydes.

 

IMG_3613
Kærlighed

 

LÆS OGSÅ: FORELSKELSE UDEN FORBEHOLD

En tanke om “TRO, HÅB & KÆRLIGHED

Skriv et svar

Captcha loading...