TARZAN MED HØJ PULS

For 17 år siden satte jeg for første gang mine ben i Saas Fee. Ung, frygtløs og klar til at erobre bjergene. For 17 år siden var jeg på en tur ned gennem slugten fra Saas Fee til Saas Grund. Og jeg kan kun huske, at det var en fest. 17 år senere trænger jeg stadig til at udfordre naturen, men frygtløs… det var dengang!

 

Alligevel havde jeg besluttet mig for at gennemføre denne tur en gang til. Denne gang med bjergene i vinterklæder, og min mor som moralsk støtte. (Eller hvem skulle støtte hvem? 😉 ). Afsted det gik sammen med 2 mænd (far og søn?) fra Liechtenstein og vores bjergfører Dominique.

Vi lagde hårdt ud. Første udfordring, da vi var kommet frem til det sted, hvor vinterturen begynder, var at krydse kløften via et reb og et par karabinhager. Det satte godt gang i adrenalinen, men det så heldigvis værre ud, end det var. Vores bjergguide var en gammel rotte i faget, og med sikker hånd fik han os i roligt tempo i sikkerhed på den anden side.

På den anden side skulle vi finde vores bjerggede-talent frem og kravle ned af bjerget. Der var dog indsat både (lodrette) stiger og jernbeslag i væggen, så det gik let og smertefrit.

“Ruten” er blevet lavet noget om, siden jeg var her for 17 år siden, men præcis på denne bro, har jeg et gammelt foto i gemmerne.

Da vi kom til det punkt, hvor der hang et reb ned fra toppen på ægte lian-vis, fortsatte vores lille gruppe, da vi ikke kunne forestille os, at det var noget, vi skulle udsættes for. Men vi kom hurtigt på andre tanker! Vore bjergfører kaldte os alle sammen tilbage, så vi pænt én efter en kunne få lov at lege Tarzan. Jeg havde meget hurtigt bestemt mig for, at det ville jeg absolut ikke gennemføre, men hans standhaftighed fik mig heldigvis på andre tanker…

Den første der skulle svinge sig, var herren fra Liechtenstein. Med et par kilo på bagen kom han dog ikke i mål, og han måtte dingle over slugten, mens vi med reb, kraft og sved måtte “gynge” ham, så han fik fart nok på til at lande på den anden side. Han tog det dog med et smil, og derefter hjalp han os andre med at få sikker grund under fødderne.

Den faste grund blev dog hurtigt til en gyngende bro, hvor der på den anden side ventede os endnu en tur over kløften, og endestationen var en lille grotte, der er formet efter en sammenstyrtning af bjerget for maaange år siden.

Grotten var kold og våd, men alligevel dybt fascinerende.

Den eneste vej ud, var at kravle op ad denne stige, hvor le grande finale ventede os.

Finalen viste sig at være ophængte stiger, der gyngede pænt meget frem og tilbage, når der gik 5 mennesker på dem.

Hvilket  gav et godt sug i maven… Tilgengæld var omgivelserne helt vanvittigt smukke, så man tabte pusten af flere årsager.

Midt i ingenting sluttede stigerne brat!!! Og så var der kun én vej. Og det var nedad.

En ting er, når man hænger der. Det værste er at tage skridtet ud i intetheden og stole 100% på manden og udstyret.

Det gik heldigvis også støt og roligt, og da vi alle var kommet sikkert i land, kom vores guide som rosinen i pølsenden.

Resten af turen foregik til fods gennem snemasserne ned til Saas Grund, hvor vi tog en taxa tilbage til Saas Fee.

Turen på ca. 2,5 time med Saas Fee guides, hvor man når gennem det meste af følelsesregisteret, kan meget varmt anbefales. Med røde kinder, strålende øjne og en følelse af uovervindelighed, kom vi ud på den anden side.

Skriv et svar

Captcha loading...