STORE BØRN, STORE FORNØJELSER

NÅR SMÅ BJERGE ER STORE

Jejsing Bjerg. For en lille pige et meget stort bjerg der for mange år siden bød på hårrejsende kælketure. Højer gamle dige. Når vi ikke kunne overtale en forælder til at køre os helt til bjerget, kunne vi trods alt kælke på den også-lidt-vilde- bakke. Der er så mange gode minder i sneen, og der er bestemt en grund til at alle elsker den. Børn er børn, og de voksne bliver også som børn igen, når de vælter rundt i denne hvide masse. Små børn små fornøjelser. Store børn store fornøjelser. Ligesom da jeg som voksen så Jul på slottet, og desværre blev vanvittig skuffet, fordi prinsesse Mirmaja og Prins Valentin måske ikke var helt, som jeg huskede dem, ville jeg måske også blive skuffet, hvis jeg i dag kælkede på Jejsing bjerg. Men i går aftes blev jeg ikke skuffet. Måske fordi bjerget er lidt større og passer bedre til min voksendimension.

 

Kælketur hannig
Klar, parat, start.

 

 

PANDELYGTER & KOLBØTTER

I buldermørke tog vi liften til Hannig, hvor vi fik udleveret pandelamper og kælke. Egentlig havde jeg ikke de store forventninger, men da vi kom ud på ”pisten”, begyndte det alligevel at kilde lidt i maven. På rad og række stillede vi os op klar parat til start. 4,2km nedad. Og huj hej hvor det gik over stok og sten. Man bremser og styrer med fødderne, og strækningen er rimelig smal, så det gælder om at holde tungen lige i munden. Sneen fyger om ørerne, og konkurrencen er hård. Hvem kommer først? Og tør man overhale med fare for at ryge lige ud over skrænten? Topfarten blev målt til 45km i timen, og der var tidspunkter, hvor hjertet sad helt oppe i halsen. Og der var tidspunkter, hvor man væltede af kælken og tog et par kolbøtter. Men for s… hvor var det fedt at føle sig som et barn igen. Og på trods af et par små uheld undervejs, nåede alle sikkert til bunden. Glade. Med røde kinder og våde bagdele. Klar til at tage en tur til.

 

kælketur hannig

 

 

 

 

LÆS OGSÅ: FØRSTE DAG PÅ PISTEN

Skriv et svar

Captcha loading...