SNE, SNE & MERE SNE

Sne, sne, sne og endnu mere sne. I 20 år er der ikke faldet så meget sne her i Alperne, og for første gang i 9 år er lavineadvarslen på højeste niveau, det såkaldte “Stufe 5”. Bjerget er lukket, man kan hverken komme ud eller ind af byen, og pistenbully’erne sidder med længsel i øjnene i baren og venter på, at de kan komme ud og lege i sneen. Der er faldet 6 meter sne på toppen, og maskinerne kan ikke kæmpe sig igennem sneen, så drømmen om en dag i puddersne er sat på stand by. Så megen sne. Så lidt aktivitet.

 

 

Vejen foran vores hjem er ryddet, men sneen ligger i flere meter langs vejkanten.

 

 

RØDE BLINKENDE ADVARSELSLAMPER

Man kan nærmest ikke engang gå en tur udenfor de ryddede veje, da farerne lurer overalt. Temperaturen stiger, og sammen med den stiger også lavinefaren. Alt foregår på egen risiko, men du skal være mere eller mindre ubegavet, hvis du udfordrer naturen lige nu. Det er ikke for sjovt, at alle advarselslamperne blinker.

 

Alle lamper blinker rødt, mens vi håber på grønt lys.

Der er så megen sne, at det rent faktisk bliver eksporteret ud af byen. Lastbilerne flokkes på vejene i den ellers bilfrie by, så folk har mulighed for at komme rundt. Det meste er gået delvist i stå, forretningerne lider efter snart 4 uger med heftigt snefald og storm, og selvom alting er så vidunderligt smukt, begynder det langsomt at gå folk på nerverne. Men med naturen kan man – heldigvis – ikke stille noget op, og om ikke andet er det fantastisk for gletsjeren, der har lidt de seneste par år.

 

Broen ryddes for sne.

 

Sne transporteres ud af byen.

 

AFTER-SKI & VEJRSNAK

Og når man nu ikke kan lave andet, kan man i det mindste mødes til aprés-ski. hvis man da ellers kan finde barerne. For de er også godt gemte i sneen. Her kan man varme sig på en glühwein, mens man snakker om vejret, for hvis der er noget, man altid kan snakke om, er det jo vejret. Og der bliver snakket. Mange kan ikke mindes at have oplevet så megen snefald, men sjovt nok skete det for 18 år siden – min aller første sæson som skibums netop dette sted.

 

After-skibaren Black Bull er godt gemt af vejen i snedriverne.

Faktisk har jeg lige præcis været ude at gå en tur, og endte da også med en drink i hånden i en afterskibar for at snakke om vejret. Det sneede kraftigt en halv times tid, men de lokale meddelte mig, at det ikke var snefald. Det var derimod snestøv fra en lavine. Okay! Rimelig heftig lavine så?

 

Saas Fee begravet i sne.

 

Skiltet ses med nød og næppe stadig.

 

Men det ekstreme vejr har også sin charme. Her ses de gamle stalde tildyngede med sne.

 

Landsbyidyl.

 

SNERYDNING PÅ BALKONEN

Men sne er også hårdt arbejde for den menige mand. Efter en rundtur i byen og en mægtig frokost hos svigerforældrene, er det tid til at skovle sne. Og selvom vi bor på 3. sal, er det hårdt arbejde at skovle balkonerne fri for sne. Men det giver også dejlige røde kinder og god motion, så det bliver gjort med et smil. Måske svigerfar ikke er helt så imponeret over den sne, jeg har kastet ned på hans ryddede terrasse, men kræfterne rækker ikke til at smide det længere væk!

 

Balkonen skovles fri.

Det er utroligt, som vejr kan vende op og ned på alle tilstande. Og heldigvis kan vi ikke gøre noget ved det. Det er skønt at se, hvordan folk må omstille sig, bide i sure æbler og alligevel få det bedste ud af situationen. Fællesskabet styrkes, og folk bliver kreative. Fx. var der i går gratis drinks og raclette på byens torv. Det er da skønt. At forretningslivet lider er knapt så skønt. Alle har kun en meget kort sæson at tjene deres penge på her i bjergene, så det kan ende katastrofalt for nogle. Men der er ikke andet at gøre end at lade naturen gå sin gang og håbe på en opklaring snarest. Hvilket vejrudsigten da også lover.

 

Puddersneen kalder.

Og SÅ skal vi lege i puddersne, når lamperne bliver grønne!!!

Skriv et svar

Captcha loading...