SLUT… ELLER BARE EN VELFORTJENT PAUSE?

Her er helt stille. Som i HELT stille. Sæsonen er slut. I weekenden var byen stopfyldt af glade og festlige mennesker. I dag er den spøgelsesagtig. Fuldstændig tom. I går gik jeg en tur. Gaderne lå øde hen, og kun skraldemændene havde et kæmpe arbejde foran sig. Inventar fra huse. Brugte ski. Skrammel og skidt i lange baner lå foran de tomme huse. Trætte og slidte efter en lang sæson. Sneen i gaderne er også slidt ned, men den ligger stadig smukt i bjergene. Ærgerligt liftene ikke længere kører.

 

STILHED EFTER STORMEN

Det er helt ufatteligt, at sådan en livlig by kan blive så stille. Det eneste man nu hører, er lyden fra arbejderne, der hamrer på husene eller graver huller i vejen. Min skønne balkon er pludselig gået fra idyl til at ligge midt i en byggeplads. Not so nice. Det er nu, alting sker. Huse skal restaureres, veje skal repareres, og leverne regenereres. Når turisterne er væk og kun de Einheimische er tilbage.

 

This is it
Slut, men solen skinner stadig.

Tankerne kværner. 10 måneder er fløjet forbi, og jeg er mættet af indtryk og mennesker. Men på den gode måde. Mange af mine bekendte tog den første bus væk herfra. Var fyldt til randen af sæsonarbejde. Det husker jeg også, at jeg var, da jeg var her første gang. Men da var der også fest hver dag, 7 dage i ugen, og så får man bare nok. Selvom jeg stadig kan danse på baren, – og nok vil gøre det så længe jeg kan kravle derop, er det ikke længere festen, der fylder. Det er det skønne og aktive bjergliv, der puster frisk luft i sjælen og fylder én med livsenergi. En anderledes hverdag hvor man ikke skal noget, men hvor man altid kan finde en til kaffeslabberas.

 

IMG_3760
Hangoverparty dagen efter den officielle afslutningsfest. Altid en undskyldning for at holde en fest.

 

 

EN DANS PÅ ROSER

Selvfølgelig skal man arbejde, men det er en del af det sociale liv, så det føles ikke som arbejde. Eller det er måske også løgn. Alle dage er naturligvis ikke en dans på roser, men det, der er det mest afgørende her, er, at stress nærmest er ikke-eksisterende. Jeg har i hvert fald ikke hørt om nogen, der har været sygemeldt af stress, og det er da værd at tænke over. Man lever livet fra dag til dag. Spontaniteten er den afgørende faktor. Aftaler er løse aftaler, der kan nå at ændre sig mange gange undervejs.

 

IMG_3770
Last man standing. Eller de to sidste der sidder.

Det passer til mig. Det er nok derfor, jeg har det godt med at leve her. Ingen storbysræs, ingen karriereræs. Du er, hvem du er. Hvad du er, og alle er velkomne. Mange kommer hertil med en slem historie i bagagen. Nogle flygter fra noget, andre flygter til noget. Og alle er velkomne. Venskaber er opstået. Mange af dem der desværre nok også forgår, men som var på rette tid og på rette sted.

 

 

AFSKEDSTÅRER

I weekenden blev der holdt sæsonafslutningsfest, som jeg desværre ikke kunne deltage i, da arbejdet kaldte. – Men så holder man da bare en efter-afslutningsfest dagen efter. Folk mødte op med kæmpe tømmermænd, men alligevel endte det med at blive årets fest, hvor der blev grædt, der blev leet, der blev krammet, der blev danset, der blev sagt farvel, og der blev sagt på gensyn.

 

Dans på baren
Her danser man naturligvis på baren.

Jeg har tidligere sammenlignet livet her med livet på en ø. Og det er virkelig således. Komplet isoleret fra omverdenen. Ingen onde ting sker. Man skal ikke frygte ”noget”. Der er ingen vold. Ingen kriminalitet – eller i hvert fald så lidt, at man ikke hører om det. I sidste uge var jeg en tur ”ned af bjerget” til byen Visp. Blot en halv time herfra er foråret begyndt at pible frem. Græsset var grønt, træerne sprunget ud, og følelsen af en anden verden sneg sig ind. Det er kun 3. gang jeg har været ude for dette lille samfund i 10 måneder. Jeg har egentlig ikke haft noget behov for det. Nu glæder jeg mig til Danmark. Glæder mig til at se København springe ud. Glæder mig til at se mine venner og familie. Og når jeg har gjort det, glæder jeg mig til at komme tilbage på mit bjerg igen.

Og nåh ja… jeg skal jo lige arbejde et par dage mere. Sæsonen er ikke helt slut for alle 😉

 

 

To move, to breathe, to fly, to float,

To gain all while you give,

To roam the roads of lands remote,

To travel is to live

– H.C. Andersen

Skriv et svar

Captcha loading...