SIKKERHED KOMMER FØRST

I går måtte vi smide en meget ubehagelig mand ud af butikken, fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt. Han ville leje ski, selvom han egentlig ikke gjorde andet end at brokke sig over byen, skisportsstedet, menneskerne, bjergbanen og ikke mindst vejret. Han meddelte, at han aldrig ville sætte sin fod i denne by igen, men hellere tage til Østrig, hvor de da “kan finde ud af det.”

 

Men hvorfor var han så vred denne mand? Det var han, fordi Saas Fee mere eller mindre har været lukket ned de sidste par dage pga. en større storm, der har hærget, og et snefald alle indbyggere har drømt om længe. Vejene til og fra byen blev spærret pga. lavinefare, og pisterne kunne ikke åbne. Tingene fløj om ørerne for os, og det var mere eller mindre farligt at bevæge sig udenfor.

 

Sne dækker vejene i Saas Fee efter stormen har lagt sig en smule.

Men er det virkelig noget at blive vred over? Vi har ingen indflydelse på vejrsituationen, men heldigvis har vi da indflydelse på sikkerheden. Der er jo en grund til, at man vælger at lukke området. Og det er i hvert fald ikke for at tjene penge, for dem der mister mest, er også dem, der skal tage beslutningen. De sidste par dage har jeg set de vildeste videoer fra Alperne, primært Østrig, hvor pisterne er dækkede af faldne træer, mens rædselsslagne folk sidder i stolelifter, der gynger så fareturende højt til begge sider, at jeg personligt nok ville være død af skræk, inden jeg faldt ud af liften. Gad vide hvad den vrede mand ville have gjort, hvis det var ham, der sad i liften?

 

Der skovles sne fra glastaget over butikken, så det ikke pludselig bryder sammen.

Ikke langt herfra blev også vejen til Zermatt spærret. Heldigvis! Vil du se hvorfor, så tag et kig på denne video. Måske den vrede mand også skulle se med…

 

Vejene ryddes, mens de små håber på, at der bliver noget liggende tilbage, så de kan fortsætte kælketuren.

Er det den situation, den vrede mand ønsker at sætte sig selv og andre i? Bringe sig selv i livsfare for et øjebliks vanvid? Er det så forfærdeligt at nyde et par dage med at lave ingenting. Hygge sig med familie og venner, spille et spil, gå en tur og lade naturen gå sin gang. Ændre noget kan man alligevel ikke. Kun sit humør.

Sportspladsen var fx sort af børn, der boltrede sig i sneen med røde kinder og strålende øjne. Måske den vrede mand rent faktisk kunne lære noget af disse glade tumlinger i sneen?

 

Næste morgen vågnede vi op til en skøn dag. På blot 24 timer var vi hele vejr-repertoiret igennem med både storm, sne, regn og finalen; en rolig solopgang.

 

For efter stormen kommer altid solen…

Skriv et svar

Captcha loading...