Mille Beck Johansen

SAVNER DIG MEST TIL JUL

Jeg har lige fået den vildeste julegave. Nogen sinde. Og så endda før det er blevet juleaften. Min søster Mille sagde, at jeg skulle tænde for radioen kl. 12-14 i går og lytte til hele programmet “Sangskriver.” Værten Jonas Gülstorff starter med at læse en lyttermail op, og den handler om ingen andre end mig. Derefter hører jeg min søsters stemme i radioen, der snakker om mig. Om hvordan hun savner mig, og at hun gerne vil have, at ugens gæst Thomas Buttenschøn skal skrive en sang fra hende til mig. 2 timer senere flyder tekst og melodi ud af radioen i takt med tårerne på mine kinder. Jeg er rørt. Jeg er lige – endnu engang – blevet bekræftet i, at jeg har verdens dejligste familie.

 

HAD, KÆRLIGHED & ACCEPT

Mille hader mig for at rejse. Men hun elsker mig alligevel. Jeg forstår hende godt, for i vores voksne liv (som barn var hun mest irriterende ;)) har hun været min bedste ven, min irriterende lillesøster, min sambo, min arbejdskollega, mit et og alt. Og hun har gift sig med en fantastisk mand og fået nogle vidunderlige børn, der betyder alt for mig. Og hvorfor kunne jeg så ikke nøjes med det? Hvorfor skulle jeg absolut slå mig uden for Danmarks grænser? Nogen gange kan jeg heller ikke helt forstå, at jeg måske aldrig kommer “hjem” igen. Men jeg har jo et hjem. Det er bare et andet hjem i et andet land.

Der er mange følelser på spil, når man vælger at bryde op fra vante og trygge rammer. Men for 4 år siden havde jeg brug for et opgør med mig selv og mit liv. Et oprør mod den stilstand, jeg befandt mig i. Schweiz var den “lette” udvej, fordi jeg tidligere har boet her, og fordi man kan tjene gode penge og leve et rigt og aktivt udendørsliv i de smukke bjerge. Da jeg tog af sted, var det ikke med tanke om at skulle slå mig permanent ned. Det var mere for at komme lidt væk fra det hele og fokusere på at leve fremfor altid at arbejde. Men Schweiz tog mig endnu engang med storm. Og et lille års tid senere tog også min kæreste mig med storm, så nu er mit liv i Schweiz blevet permanent i stedet for blot en pause.

 

LÆS MERE OM MIT OPBRUD HER

 

Det gør ondt i mit hjerte at være så langt væk fra min familie. Heldigvis har jeg mulighed for forholdsvis ofte at komme til Danmark, men jeg vil da lyve, hvis jeg siger, at det altid er nok. Som Mille siger i udsendelsen, så savner hun, at vi har en hverdag sammen. Og det gør jeg også. Når jeg besøger Danmark, har jeg altid travlt, fordi jeg skal nå en masse på kort tid. Jeg er et fjols til at planlægge, så jeg når aldrig at besøge og se alle dem, jeg gerne vil. Til gengæld sætter jeg enorm pris på den kvalitetstid, jeg når at få. Da jeg boede i Danmark, skulle man jo nærmest aftale en kaffedate 3 måneder i forvejen. Alle har så travlt. Men Mille så jeg hver dag. Hvis ikke vi boede under samme tag, boede vi lige om hjørnet fra hinanden. Vi har fulgt hinanden gennem tykt og tyndt, og nu er jeg der ikke mere. I hvert fald fysisk. I tankerne er hun der hver eneste dag, sammen med alle de andre, jeg savner, og selvom jeg ved, hun har slugt en kamel eller to, har Mille accepteret, at jeg har fundet lykken langt væk fra Danmark.

 

LÆS MERE OM HVORDAN MIT LIV I SCHWEIZ ER HER

 

 

SANGSKRIVER PÅ P3

Jeg har fået streng besked på, at have telefonen på mig, og kl. 10.30 tikker en sms ind med besked om at tænde for P3 præcis kl. 12.00. Jeg er egentlig på arbejde, men jeg sniger mig ind på kontoret med høretelefoner i ørerne. Jeg har allerede misset de første fem minutter, fordi der var mange kunder i butikken, så lige da jeg tænder, hører jeg min søsters stemme. Hallo! Hvordan er hun havnet i radioen. Min søster har en fortryllende evne til at føre sin ønsker og behov ud i livet, så selvfølgelig er det hendes mail, der er blevet valgt ud af sikkert mange.

Sangen skal handle om Milles savn og accept af, at jeg er flyttet til Schweiz, og den skal være til mig og hele familien, så vi kan høre den, når vi savner hinanden. Bare at høre hendes stemme fortælle, gør mine øjne våde. Men jeg kan jo ikke stå og tude der midt i butikken. Heldigvis har jeg middagspause kl. 13, og jeg skynder mig hjem på sofaen, så jeg kan høre resten af udsendelsen i fred og ro. Det er en ret surrealistisk oplevelse at lytte til 2 fremmede mænd, der er ved at skrive en sang sammen om mit liv. Men det er også smukt. Så smukt at tårerne triller ned af kinderne på mig. Min største angst er, at de til slut vil ringe mig op, for så ved jeg, at vil bryde fuldstændigt sammen. Men det gør de heldigvis ikke. I slutningen af programmet spiller de sangen i sin fulde længde, og det er Mille, der igen må sætte ord på oplevelsen, da de ringer hende op igen.

“Så kunne budskabet ikke være klarere,” siger hun.

 

DØM SELV HER

 

 

SAVNER DIG MEST TIL JUL

Sangen får titlen “Savner dig mest til jul”, og den lyder ca. således:

 

Storesøster
fortæl mig hvad du ønsker
du har det hele
men jeg kan ikke dele det med dig
for du så langt væk fra mig
din lillesøster
hende som du trøster
føler mig narret
for du ved ikk hvor meget jeg savner dig
men du så langt væk fra mig

Vi sidder om den varme pejs
og du er i Schweiz
med din filajs

Savner dig nok mest til juuuul

Men du flyver som en fugl
fra Ama’r til Kabul
på vinger og på hjul
jeg savner dig mest til juuuul

Du flyver som en fugl
kom nu hjem til jul

Storesøster
Snehvide pister
Jeg er måske lidt jaloux
men det er fordi, jeg tænker på dig nu
mens vi sidder om den varme pejs
og du er i Schweiz
med din filajs

Jeg savner dig nok mest til juuuul

Og du flyver som en fugl
fra Ama’r til Kabul
på vinger og på hjul
jeg savner dig mest til juuuul

Jeg skrev engang en tale,
som jeg ikke kunne holde
var bange for at sige det
ville ikke sige det højt
for hvad hvis jeg får ret
og du ikk kommer hjem
ja tænk hvis jeg får ret
hvor ender vi så henne?
Jeg savner dig nok mest til jul

Fra Ama’r til Kabul
på vinger og på jul
jeg savner dig mest til juuuul

Du flyver som en fugl
fra Ama’r til Kabul
på vinger og på hjul
jeg savner dig mest til juuuul

Men du flyver som en fugl
Kom nu hjem til jul

 

JO! JEG VED GODT, HVOR MEGET DU SAVNER MIG

Tak min Mille. Det var virkelig en smuk tanke og en fantastisk gave. Jeg vil vanvittigt gerne komme hjem og fejre jul med jer, men det tillader min arbejdssituation desværre ikke. Jeg bor på et skisportsted, og jul og nytår er vores absolutte højsæson. Men det ved du godt, og det har du også accepteret. Og tak for det. Og tak for sangen. Jeg er kun uenig i én ting, og det er, at jeg ikke ved, hvor meget I savner mig. Tro mig – det ved jeg, og jeg ved præcis, hvordan det føles, for jeg savner jer mindst lige så meget.

Skriv et svar

Captcha loading...