Stenbuk

SAASER STEINWILDPFAD – PÅ JAGT EFTER STENBUKKE UDEN RIFFEL

Jeg har ofte været på ture op og ned af Hannig, men jeg har faktisk ikke været klar over, at der går en vandrerute op over toppen til gipflen Mällig og ned på den anden side. Det ved jeg nu. Og det fordi jeg i dag i strålende efterårsvejr gik turen, der tager ca 3,5 timer. Ruten kaldes Steinwildpfad, fordi stenbukkene har sin gang på toppen, og jeg har været spændt på, om vi er så heldige at finde dem på dagens vandretur.

 

Hannig
Vi starter med at tage liften op til Hannig, som er udgangspunktet for dagens udflugtsmål. Man kan også vælge at gå turen op, som tager ca. 1,5 timer, men da vi ikke ligefrem er i topform for tiden, er det rart med lidt hjælpemidler.

 

Fee gletsjer
Hannig ligger på 2336 meter, og vi er derved allerede over trægrænsen, da vi starter. Udsigten er fantastisk, og vi nyder synet af gletsjeren, der bevæger sig gennem bjergene i Mischabelkæden. Larmen fra smeltevandet er enorm, og den eneste lyd vi kan høre. Alt andet er stille.

 

Stenbuk
Pludselig står den der. En stenbuk i ensom majestæt. Godt camoufleret mellem klipperne får vi øje på den, og dagen er reddet. Pyt med ømme fødder, og knæ der knirker. Lidt usædvanligt er den helt alene, men den tillader mig at komme rimelig tæt på, før den vender bagen til og søger længere væk. Jagtsæsonen er lige sluttet, så den er nok ikke så glad for mennesker for tiden. Vennerne er også stukket af.

 

I selskab med stenbukken holder vi picnic, lige før vi når Mällig gipflen. Der er intet, der smager så godt, som når man spiser mad ude i den frie natur efter at have kæmpet sig til toppen. Med udsigt til stenbukken og gletsjeren bliver vores tørre sandwich til et festmåltid.

 

Mällig
Mällig gipflen i 2700 meters højde. Vi har bevæget os 364 højdemeter, og benene har fortjent et hvil.

 

Gebidium
Gebidium gipflen 2765 m.o.h. Den sidste stigning var altså kun på 65 højdemeter, men det føles som langt mere. Benene syrer, men glæden er stadig stor. I det fjerne troner Berner Alperne majestætiske, og synet er storslået. Jeg har nu ikke kun tabt pusten pga. dårlig kondition.

 

Allalin
Kigger man til den anden side, kan man se ud over bl.a. Allalinhorn og alle skipisterne i Saas Fee. Her flyder gletsjeren igennem landskabet, og gør det muligt for skiløbere at stå på ski året rundt. I øjeblikket er det dog mest nationale teams, der ligger beslag på pisterne, men snart åbner en større del, så turisterne også finder vej hertil.

 

Turen nedad går over stok og sten, og er ikke helt ufarlig. Det er stejlt, og man skal hoppe lidt rundt og samtidig passe på ikke at glide, når stenene har et lag af is på sig. Det er bestemt ikke kedeligt.

 

Efteråret er kort i bjergene, men farverne er ikke mindre fantastiske pga. det. Især ikke når himlen er strålende blå. Normalt har vi rigtig mange dejlige efterårsdage, men i år har vejret ikke været så medgørlig. Det bliver opvejet i dag. Vi er nu nået ned til trægrænsen igen, og resten af turen foregår gennem skoven. Udsigten er væk, men der er stadig smukt, og vi indsnuser den sidste friske luft, før vi er nede igen efter 3,5 times vandring.

 

 

Bonusinfo

Turen er på 8,3 kilometer, og tager ca. 3,5 timer. Man går ca. 424 højdemeter, hvis man tager liften til Hannig, og højeste punkt er Gebidium giplen med sine 2765 meter. Turen nedad er 951 højdemeter og ikke egnet for alle, da den er rimelig udfordrende med mange sten og i stejl nedstigning. Mere info kan du finde her.

 

Læs også om turen til fods fra Saas Fee til Hannig og tilbage over “Gemsweg”.

Skriv et svar

Captcha loading...