Simplonpasset

ROADTRIP TIL LAGO MAGGIORE

Når man er så heldig at bo i Schweiz, er man samtidig så heldig, at man befinder sig i hjertet af Europa. Selvom jeg bor langt oppe på en alpetop, er der ikke mere end en kort køretur til nabolandene. Denne weekend besluttede vi os for et lille roadtrip til den idylliske sø Lago Maggiore, der ligger 80% i Italien og 20% i Schweiz. Vi startede med at køre over Simplonpasset efter byen Stresa i Piemonte, hvorefter vi bevægede os nordpå langs vandet til Ascona og tilbage gennem bjergene over Centovalli.

 

SIMPLONPASSET MED BILTOG

Der går 2 veje fra Schweiz til Italien; enten kan man tage toget gennem bjerget, eller man kan køre over Simplonpasset. Da det lige passer med toget, da vi ankommer til Brig, vælger vi at køre ombord med bilen. Turen gennem bjerget tager ca. 20 minutter, og alt er mørkt, men når man kommer ud på den anden side, byder den lille  italienske by Iselle hjerteligt velkommen.

 

Simplon passet
Biltoget der tager dig gennem Simplonpasset. Der er også et par vogne til personer uden bil.
Første stop på vejen er den lille by Stresa, der ligger i Piemonte midt på Lago Maggiores vestbred, og er en af de mest besøgte byer ved søen. Dels fordi den er så utrolig hyggelig, og dels fordi der ligger 3 skønne øer, Borromeo øerne, en kort sejltur derfra.
Isola Bella
Isola Bella er en af hovedattraktionerne i Lago Maggiore, og her finder man et royalt slot med tilhørende terrassehaver.

 

Isola Madre er den største ø i søen, og hovedattraktionen her er en 20 hektar stor park, der betragtes som en af de mest imponerende og velbevarede i Italien, samt et historisk palads der i dag fungerer som museum.

 

Isola dei Piscatori har i modsætning til de to andre øer ikke et slot. Til gengæld bor der stadig omkring 50 personer, der fastholder de gamle traditioner i den hyggelige fiskeby.

 

STRESA

Det første man ser, når man kører ind i Stresa, er de enorme gamle hoteller, der troner side om side og vidner om byens storhedstid. Lige som på øerne er det også Borromeo familien, der har haft en finger med i spillet her. Byen begyndte at opnå sin berømmelse som turistmål i starten af 1800 tallet, og man kan kun forestille sig, hvad der er foregået her af storslåede fester. Desværre er mange af hotellerne efterhånden en smule forfalden, omend de langsomt også bliver restaurerede. Det er dog en god idé lige at tjekke op på, hvis du vil booke et værelse på et af dem.

 

Imponerende  gamle hoteller dominerer kysten langs Stresa.

Bevæger man sig ind i byens gader, finder man original italiensk livsstil. Bygningerne her er ligeledes gamle, og armbevægelserne store. Det italienske sprog vælter ud i gaderne og blander sig med turisternes forsøg på at gøre sig forståelige. Få taler engelsk, selvom de fleste nok godt kan en smule, men det gør bare oplevelsen endnu mere autentisk. Små butikker blander sig med caféer, restauranter og isbutikker, der ligger side om side.

 

Køb lokalt. Her finder du alt, hvad hjertet begærer af vin og italienske specialiteter.

Det er bare om at vælge. Og vi vælger en restaurant og spiser en lækker frokost, før vi tager båden til Isolo Bella. Frutti Misto er en af de klassiske italienske retter, jeg bare SKAL have, når jeg kommer til Italien. Simpelt, let og lækkert. Også selvom det er friture-fastfood. Og det det bliver selvfølgelig afsluttet med en gelato.

 

Eller gør som de lokale og snup en espresso i solen.

 

 

ISOLO BELLA

På Isola Bella har vi bestilt en overnatning, og der er kun et hotel, så valget er enkelt. Til gengæld ser det rigtig lækkert ud, og vi er spændte på at få den lille ø (næsten) for os selv, når mørket falder på, og dagturisterne forsvinder.

 

Du kan læse om vores oplevelse på Isola Bella her.

 

 

Livsnydelse på Isola Bella.

 

 

 

LANGS LAGO MAGGIORE

Tilbage på fastlandet kører vi ud på de smalle, kurvede veje, der leder os nordpå langs søbredden. Den ene hyggelige by afløser den anden, og selv ikke en lang kø pga. løb kan mindske begejstringen. Her er simpelthen så smukt. Et par gange må jeg lige blinke, når de modkørende biler stryger tæt forbi, men med tungen lige i munden går det glat. Jeg tør dog ikke tænke på, hvad der sker, hvis der kommer en stor camper fra en af de mange campingpladser langs vandet. Jeg skulle i hvert fald ikke køre en.

 

Cannero Riviera.

 

 

ASCONA

Der har været så mange muligheder for at stoppe i de små hyggelige byer undervejs, men vi kører videre over den schweiziske grænse og videre til Ascona. Det er søndag, så butikkerne har lukket, men vi slentrer alligevel en tur op gennem gågaden.

 

Shoppinggaden i Ascona.

 

Søndagshygge i Ascona.

Der er meget stille og næsten mennesketomt, men i de små sidegader mødes folk til søndagsdrinks. Favoritten er og bliver Aperol Spritz.

 

Havnefronten i Ascona.

Men det bliver ikke ved med at være mennesketomt. Vi når kun lige at runde hjørnet ned til havnefronten, så vrimler det med mennesker. Lokale og turister blander sig i en stor pærevælling sammen med alle de gamle biler, der står parkeret på rad og kan beskues.

 

Veteranbiltræf på havnen.

Der er kamp om pladserne på restauranterne, og selvom det er den rene turistfælde, er vi sultne og beslutter os for at spise frokost. Hvilket er lettere sagt end gjort. Trods de mange restauranter er der ingen ledige borde på de første 5, vi passerer. Det gælder om ikke at være kræsen, så da vi endelig finder en ledig plads, skynder vi os at slå os ned og bestille en pizza. Den er ikke god, men vi bliver mætte, og man må alligevel beundre restauranten, at de får så mange mennesker igennem så hurtigt. Desværre er det kvantitet fremfor kvalitet, men vi nyder den smukke udsigt over havnen.

 

Restauranterne ligger godt klemt ind mellem hinanden og frister med italienske lækkerier. En rigtig turistfælde.

 

CENTOVALLI

Da vi starter bilen for at køre tilbage til Schweiz, fortryder jeg dog hurtigt, at vi ikke gemte appetitten. På de små snoede veje dukker der simpelthen den ene lille fine restaurant op efter den anden, og jeg er overbevist om, at vi ville have fået det lækreste måltid på hvert af disse små steder. Det er ren idyl.

 

Små hyggelige trattoriaer ligger langs hele ruten.

De første små byer, vi kører igennem, har meget smalle gader og er bestemt ikke bygget til moderne køretøjer, der skal forbi hinanden. Ikke mindre charmerende.

 

Smalle gader gennem de små byer.

Centovalli betyder “hundrede dale”, og når man kører gennem her, forstår man godt hvorfor. Vi kravler nærmest gennem bjergene gennem hårnålesving, over broer og gennem skove. Det går op og ned og ud og ind, og udsigten omkring os er helt formidabel. Tungen holdes lige i munden og koncentrationen er stor, men i roligt tempo formår vi også at nyde køreturen.

 

Langt ned eller højt oppe?

Hvordan folk når hele vejen på cykel er mig en gåde – medmindre det er en elcykel, eller man virkelig er professionel cykelrytter. Således ser de personer ikke ud, vi passerer. Faktisk ligner de ganske normale turister på cykeltur, og omend de pruster en del, kører de gladelige omkring. Motorcyklerne er til gengæld vanvittige og ræser afsted i svingene, så hjertet sidder oppe i halsen, hver gang de kommer imod os.

 

En del cyklister kæmper sig op af bakkerne, mens motorcyklisterne flyver forbi.

Centovalli går fra Locarno i Schweiz til Domodossola i Italien, så på vejen krydser vi grænsen fra Schweiz til Italien ca. halvvejs. Der er ingen kontrol, kun et gammelt forfaldent toldhus til at byde os velkommen. Så snart man krydser grænsen, ser man til gengæld forskellen på Schweiz og Italien. Indtil nu har vejen været fin at køre på, men med det samme er den nu fuld af huller og meget smallere. Der stoppede vedligeholdelsen simpelthen!!

 

Grænsen fra Schweiz til Italien.

 

OBS! Synes du bjergvejene er lidt for udfordrende for dine kørselsevner, så er det også muligt tage toget gennem Centovalli og nyde udsigten uden stress.

 

 

Det ene hårnålesving tager det næste.

Ud af det blå dukker pludselig en enorm stor kirke op i den lille by Re. Hvordan i alverdens riger og lande, der er nogen, der har fundet på at bygge sådan et pragtstykke der midt i ingenting, er mig en gåde.

 

Madonna del Sangue pilgrimage church i byen Re, Piemonte.

 

SIMPLON

Kort før Simplonpasset passerer vi igen grænsen, denne gang fra Italien til Schweiz. Simplonpasset er kendt for at være et af de smukkeste pas i Europa og ligger 2005 m.o.h. Smukt er det. Efterårsfarverne leger i solskinnet, og vi står kort ud af bilen for at indånde den friske luft. Kommer du her forbi, vil det være oplagt at tage en overnatning, hvis du har lyst til at snøre vandreskoene på og gå en tur ud i naturen. Der er masser af vandrestier, så det er bare om at vælge…

 

Du kan også overnatte på Simplonpasset og evt. tage ud på en af de mange vandreture, der er i området.

 

På toppen af passet står en 8 meter høj ørn til minde om 2. verdenskrig, og for at minde alle forbipasserende om, at prisen for frihed er årvågenhed.

 

Ned gennem Simplonpasset.

 

Udsigt over byen Brig.

Nede af bjerget er vi næsten hjemme. Vi skal bare lige køre en lille time opad til Saas Fee.

 

RUTEN VI KØRTE

 

Skriv et svar

Captcha loading...