Mallorca kan så mange ting. I det sydvestlige hjørne finder du starten på den smukke bjergkæde Tramuntana, små idylliske og nostalgiske fiskerbyer og lystbådehavne med enorme yachter, der kommer ind fra hele Middelhavet og oser af penge og luksus. Turen tager udgangspunkt fra Palma og med sine ca. 100km (+ afstikkere), kan ruten sagtens køres på en dag.

 

 

CHOPINS FERIESTED VALLDEMOSSA

Vi lægger dagens rute ud med at sætte kurs mod bjergene, og den første lille by, vi støder ind i, er Valldemossa, der bl.a. er kendt for sit kloster, hvor Chopin har boet. Det starter ikke så godt, for man skal betale for parkeringen med mønter, jeg har glemt min pung, og min bedre halvdel har kun sedler på sig. Men jeg laver tricket med at købe en liter vand i den nærliggende restaurant, og får småpenge tilbage fra en meget fornærmet servitrice, der nu ikke har vekselpenge til resten af dagen. Min samvittighed er ikke helt ren, og hendes stikkende blik forfølger mig resten af dagen, men hun kunne jo bare have sagt nej. Ikke? Og vi havde jo brug for vand.

 

 

 

 

 

 

VALLDEMOSSA – PORT D’ANTRAXT

Efter en times tids spadseren rundt i Valldemossa samt en kop kaffe, bevæger vi os videre til byen Port D’Anxtrat. Vejene er nye, men smalle, og afgrænsningen af asfalten i vejkanten er faretruende stejl. Det er ikke en vej for store køretøjer, så jeg vil ikke anbefale en autocamper her. Vi har også lejet en lille minibil, – ligesom flertallet af øens beboere og turister kører i – og selv med den er det ikke altid lige let at komme forbi de modkørende.

 

 

Vejene snor sig ud og ind, og de bliver ikke mindre snoede af, at vi vælger at dreje af ved et skilt, der viser vejen til Port D’es Canonge. Uvidende om både destination og den kommende kørselstest bevæger vi os med 10km i timen via serpentinevejene ned af bjerget. Ved foden åbenbarer en lille by sig foran os, der uden tvivl er fuld af liv om sommeren, men nu er restauranterne tomme, mens de få lokale storfamilier holder picnic med udsigt over havet. Vi nyder udsigten og kører hele vejen tilbage ad serpentinevejene op på den nu forholdsvise mondæne landevej.

 

 

På turen videre kører vi igennem lækre små byer, der alle er holdt i gammel stil, og vi oplever monumenter og udsigtstårne, der afslører fordums tiders liv og levned. Alle er utroligt velplejede, og folk synes virkelig at værne med stolthed om deres kulturarv. Her er liv og charme, og det er langt fra de turisthærgede byer, hvor plastik og neonskilte har overtaget, og husene mere minder om betonklodser, der er kylet op i en fart for at huse desperate solhungrende og tørstige turister.

 

 

 

 

 

 

FISKERBYEN PORT D’ANDRAXT

Vi kører videre gennem den større by Andratx, som er præget af smalle gader i rette vinkler. Vi havde egentlig planlagt et stop her, men pludselig er vi igennem byen uden at have set skyggen af en parkeringsplads, og i stedet for at vende om og søge, kører vi videre til Port D’Andraxt, der ligger ude ved havet.

 

 

 

 

 

 

 

EMGLÆNDERNES SVAR PÅ BALLERMANN

Mætte og tilfredse forlader vi Port D’Andraxt og før næste egentlige stop, kører vi gennem det skrækkelige Magaluf, der er kendt for at være englændernes svar på Ballermann, dvs. druk og grisefester, når Mallorca er værst. Det er så min mening. Vi vover os alligevel ind i byen for at finde frem til The Auld Triangle, der er et must-visit, hvis man vælger at komme her. Dels fordi det er en af mine venner, Kevin, der ejer stedet, men hovedsageligt fordi han synger og spiller guitar og underholder på stedet, og underholde det kan han. Han får også af og til andre musikere til at spille med, og hvis du er heldig, kan du måske også få lov at opleve Spaniens svar på Justin Bieber, nemlig Callum, der er Kevins søn. Så kan det godt være, at du bliver stiv sammen med pensionisterne, men det er da også en oplevelse værd.

Men, som jeg godt vidste, er baren lukket om vinteren, så vi kører bare forbi for at kunne fortælle Kevin, at vi har været der…

 

 

 

JETSETTERNES PUERTO PORTALS

Puerto Portals er stedet for de rige og berømte (og berygtede). Det er stedet, du kommer for at se – og blive set, og det er her du finder de kæmpe glamourøse yachter og jet-settere over alle jet-setter. Der er ingen, der ser på os, men derfor kan vi vel godt udforske området lidt og drømme om en tur på en af de enorme både, der ligger i havnen og venter på de næste rige mennesker, der skal på tur.

 

 

 

 

VERDENS BEDSTE FISK I PORT NOUS

Vi er ved at være trætte efter dagens mange oplevelser, men maven rumler igen, så vi svinger ind ved Port Nous, der også er en ret imponerende lystbådehavn fuld af restauranter og eksklusive (og dyre) tøjbutikker.

 

 

Vi kan ikke helt bestemme os, men ender med at spise på Flanigan’s, hvilket er et kæmpe held, for jeg får nu serveret den nok bedste fisk, jeg nogen sinde har smagt. Den smelter simpelthen i munden, og jeg er i den syvende himmel. Lykkelig og mæt efter en indholdsrig og smagfuld dag. Vi slutter dog alligevel af med deres berømte æblekagedessert, som man – smart nok – skal bestille sammen med forret og hovedret, hvis man vil være sikker på at få den.

 

 

 

RUTEN VI KØRTE

102km lyder ikke af så meget, men det tager alligevel en hel dag at køre ruten, hvis du vil gøre stop undervejs, så sæt god tid af til både udsigtspunkter, kaffe og restaurantbesøg.