ROADTRIP I BJERGKÆDEN SERRA DE TRAMUNTANA – MALLORCA

Du har ikke været på Mallorca, hvis du ikke du har oplevet den fantastiske natur i bjergkæden Serra de Tramuntana. Hvad enten du har lyst til at udforske den i bil, på cykel eller til fods, er det et must, når du besøger Spaniens største ø. Lange vilde kyststrækninger, turkisblåt vand, små gamle byer der oser af hverdagens små aktiviteter, afslappethed, nostalgi, slotte og borge venter om hvert hjørne, og udsigten er mere end storslået.

 

Vi har en dejlig dag i vente, da vi svinger ud af Palma for at sætte kursen nordpå til Alcúdia, hvor vi har booket en overnatning indenfor murene i den gamle by. Tramuntana bjergkæden, der er ca. 15 km bred, 90 km lang og opkaldt efter de kolde norden- og vestenvinde, er Mallorcas ubestrideligt smukkeste område, du ikke kan komme udenom, hvis du for alvor vil opleve Mallorca.  Sæt god tid af til turen, for vejene er kringlede og smalle, og tungen skal holdes lige i munden. Til gengæld vil du undervejs opdage de vidunderligste små byer, bugte og skjulte strande.

 

Første stop er et udsigtspunkt ud over en lille halvø, der ved et nærmere blik har form som en drage.

 

 

CHOPINS YNDLINGSTED VALLDEMOSSA

Tramuntanabjergene åbenbarer sig hurtigt foran os, og skønheden og udsigten er slående allerede fra første øjeblik, vi forlader motorvejen og svinger ind på de snoede bjergveje. Vi ankommer snart til Valldemossa, der er en skøn lille bjergby, hvor du kan tage et stop og nyde den smukke udsigt og evt. besøge klosteret, hvor bl.a. Chopin har opholdt sig. I dag kører vi dog blot igennem byen, eftersom vi lige har besøgt den, da vi udforskede den sydvestlige del af øen.

 

Valdemossa
Klosteret i Valldemossa.

 

KUNSTERBYEN DEIÀ

Deià er en middelalderby der ligger mellem havet og Teix-bjerget, og som kan dateres langt tilbage i tiden. I de tidlige dage boede indbyggerne i huler på de stejle skråninger, der omgiver byen. Senere kom araberne og bosatte sig og etablerede allerede i det 800 århundrede et sofistikeret drænings- og kunstvandingssystem, der stadig bruges den dag i dag. Deraf navnet Deià, der betyder “Hamlet” (Flække/landsby).

 

Udsigt over Deià og omegn.

I dag er Deià mest kendt for at være de berømtes tilholdssted, og mange prominente personligheder har købt sommerhus i denne smukke lille perle, der virker som en magnet på kreative kunstnertyper. Men trods at være et tilløbsstykke har byen formået har beholde sin charme. I dag er det dog mere som om, at byen er blevet forladt, og det er tydeligt, at vi er kommet uden for ferietiden. Gaderne ligger nærmest øde hen, og kreativiteten skal man kigge langt efter. Til gengæld kan man se byen, som den virkelig er, og den er smuk. Lille og charmerende, og man kan let forestille sig, hvorfor folk bliver forelsket i stedet. Der er dog ikke meget at lave for os i dag, så efter at have nydt udsigten kører vi videre nordpå.

 

Gaderne i Deià med bjergene i baggrunden.

 

FERIEOASEN PORT DE SOLLÉR

For at komme til Port de Sollér i højsæsonen, anbefales det på det kraftigste at tage den åbne togvogn fra hovedbyen Sollér. Der er meget få parkeringsmuligheder og mange turister i den lille ferieby, så der er kamp om pladserne.

 

Stranden i Port de Sollér.

Vi vælger dog at tage hele turen i bil, da november måned ikke indbyder til masseturisme, og vi derfor nærmest har det hele for os selv. Solen skinner, men der er for koldt til at ligge på stranden, selvom et par seje gutter vover pelsen og springer ud i bølgerne. Vi nøjes med en kop kaffe med udsigt.

 

Port de Sollér.

 

Udsigt over Port de Sollér fra Mirador de ses Barques.

 

 

SPANIENS SMUKKESTE BY – FORNATELUTX

Åh Fornatelutx! Du tager mit hjerte med storm. Alle de små middelalderlige betagende bjergbyer, vi indtil nu har været igennem, har været aldeles pragtfulde. Men der er ingen af dem, der når dette sted til sokkeholderne.

 

En mand, en kat og en arbejder. Det første syn, der møder os, da vi ankommer til byen. Allerede her er jeg solgt.

Fornatelutx ligger for foden af øens største bjergtinde, Puig Major, og vejen gennem bjergene går ned gennem en lille dal, hvor citrustræer er spredt ud over hele området. Selvom vi skriver november, er der fuld af frugter på træerne, og synet er storslået. Allerede inden vi stiger ud af bilen, rammer duften af citrusfrugter os i ansigtet. Alt ånder fred og ro, og der er så rent, at man nærmest kunne tro, at man befandt sig inden døre. Grønne planter fylder gadebilledet, mens indbyggerne nyder solens stråler på byens fortover.

 

Citrustræerne dominerer området omkring byen, og duften er fantastisk.

Det er let at forstå, hvorfor den billedskønne lille bjergby har vundet adskillelige priser som den smukkeste by i Spanien. De smalle gader leder dig tilbage i tiden forbi de 3-400 hundrede år gamle huse, og der er ikke et strå sat forkert sat i potterne. Stolthed gennemsyrer bybilledet, og det føles som om, man bevæger sig rundt i et levende museum.

 

Gaderne er smalle, så turen rundt i byen foregår til fods. Alt er så velholdt og velplejet, og frodige grønne potter og planter dominerer bybilledet. Byen konkurrerer da også om at være den smukkeste by i hele Spanien og har allerede vundet titlen 2 gange.

Men ak. Vi må løsrive os fra dette fortryllende sted, så vi kan komme videre på dagens rute, men det er bestemt ikke sidste gang, jeg har sat min fod i denne lille eventyrverden.

 

 

DET HELLIGE STED – LLUC

Lluc er ikke så meget en by, det er egentlig mere Mallorcas mest hellige sted, der huser det berømte Kloster Lluc fra år 1250. Hvis man kommer om morgenen eller om aftenen, kan man være så heldig at høre drengekoret synge til messen, hvilket skulle være en meget smuk oplevelse. Vi kommer desværre midt på dagen, og det eneste vi hører, er hundekoret fra 2 små irriterende køtere, hvis ejer err endnu mere umulig end dem. Vi forsøger at nyde en lille sandwich i gården, men det er svært at med det skuespil, der udfolder sig ved nabobordet. Selvom jeg normalt elsker hunde. Men som hunde, som ejer… siges der jo!

 

Den indvendige klostergård.

 

De gamle stalde er nu lavet om til værelser, hvor man kan overnatte på sin pilgrimsfærd. Mallorca, og i særdeleshed Tramuntanabjergene er rigt udstyret med vandreveje, og det er måske her, du skal gå din camino?

 

MALLORCAS NORDLIGSTE PUNKT – CAP DE FERMENTOR

En storslået udsigt møder os, da vi træder ud af bilen og kaster blikket ud over havet og Cap Fermentoren. Det blå vand omringer de frodigt bevoksede klipper, og wauw-effekten er der fra første sekund. Der er lavet en meget turistvenlig trappe hele vejen op til det højeste punkt, hvor vi står stille og suger havduften – og blikket til os.

 

Det første udsigtspunkt, man kommer til, er lavet meget turistvenligt, så man kan nyde den smukke udsigt over havet.

 

Udsigt over Cap Fermentoren.

Vi kører videre op til spidsen, hvor vi kommer til et gammelt fyrtårn med endnu et fantastisk udsigtspunkt. På de gode dage kan man bl.a. se hele vejen til Menorca, men i dag er der desværre ret diset, så vi kan kun skimte silhouetten i det fjerne. Til gengæld kan vi køre helt op til tårnet ad de meget snoede veje, hvor man i højsæsonen ofte skal holde langt nede af vejen og gå op – og forsøge det umulige at vende bilen, når man skal tilbage.

 

Fyrtårnet med endnu et fantastisk udsigtspunkt, hvor du på de gode dage bl.a. kan se hele vejen til Menorca.

 

Trods disen er udsigten stadig smuk.

 

 

DEN GAMLE BYDEL I ALCÚDIA

De fleste forbinder Alcúdia med et ferie og badested, men Alcúdia kan så meget mere end det. Den gamle bydel i Alcudia er et af de smukkeste steder på Mallorca, og byen emmer stadig tykt af gamle dage. Old Town Alcúdia, som den kaldes, er omringet af en stor mur, og da vi ankommer, kører vi lidt i ring for at finde den rigtige indgang.  Men med en glad og livlig spanier i røret bliver vi professionelt guidet til den rigtige parkeringsplads, eller rettere sagt slagmark, hvor vi kan lade bilen stå og gå resten af vejen. Vi aftaler at mødes ved bymuren, men hun dukker aldrig op, og da vi selv finder hen til hotellet ved hjælp af google maps, lader det til, at hun allerede har glemt, at hun ville hente os. Men det er ikke så slemt. Byen er meget lille, og gåturen tager kun et par minutter. Hotellet er lille og fint, ligesom den søde receptionist, og vi finder os hurtigt til rette. Men forlader det også hurtigt igen for at udforske byen.

 

Bymuren der omgiver Alcúdia.

Det er muligt at gå op på bymuren, og det er da også det første, vi gør, så vi kan få et godt overblik over byen. Det er som at få et kig tilbage til middelalderen, hvis man lige ser bort fra alle de kabler og ledninger, der dingler rundt omkring. De lokale mødes på gaderne og får en lille snak, før de går videre, og vi kan følge med i hele det daglige liv.

 

På dele af bymuren kan du gå en tur og nyde udsigten over byen.

 

Byens tage set fra bymuren.

Der er ikke mange turister ud over os, så gaderne ligger også her temmelig øde hen. Der er heller ikke mange restauranter, der har åbent, og der, hvor vi egentlig troede, vi havde reserveret, er lukket. Receptionisten får dog booket et andet sted til os,- selvom det nok ikke havde været nødvendigt. Men vi får os et dejligt måltid efter en lang dag på farten, og er glade og mætte af både indtryk og mad.

 

Gaderne er temmelig øde her i november, men garanteret livlig om sommeren. Jeg foretrækker absolut denne version.

 

Det bliver til et tidligt godnat, så vi er friske til dagen i morgen, hvor vi skal udforske østkysten og køre tilbage til Palma.

 

 

 

RUTEN VI KØRTE

Tag ikke fejl. 156km kan måske gøres på knap 4 timer, men du skal sætte hele dagen af, hvis du også vil nå at nyde alle de vidunderlige byer og udsigtspunkter undervejs. Har du ikke lyst til at overnatte i Alcudia eller andet sted, kan du vælge at køre med Ma-13 tilbage til Palma. Jeg vil dog varmt anbefale en overnatning i den gamle bydel og afsætte en ekstra dag til at opleve østkysten også. Og kommer du i sommerperioden måske endnu flere dage, så du også kan nyde de vidunderlige strande undervejs.

 

Skriv et svar

Captcha loading...