ROADTRIP BALKAN #4 KRKA NATIONALPARK, KROATIEN

Hvor skal jeg næsten begynde? Krka nationalpark har overgået alle mine forventninger. Alle anmeldelser man læser melder om køkaos og masseturisme, og det er det måske nok også, hvis man kommer på de forkerte tidspunkter. Men heldigvis gjorde vi alting rigtigt. Og tak for det, for vi oplevede den vidunderlige natur næsten kun i selskab med kvækkende frøer, badende ænder og blå, flagrende sommerfugle. Krka nationalpark er et sandt paradis med brusende vandfald og smukke kaskader omgivet af grøn frodighed.

 

ANKOMST TIL PARKEN

Efter at have lagt en kort køretur bag os fra Split ankommer vi til parkens indgang, hvor vi også har booket et hotel, så vi er klar til at starte turen i parken tidligt i morgen. Parkeringspladsen er et stort virvar af biler, busser og fastfoodrestauranter, og lige bagved ligger det lidt afdankede hotel med de forfærdelige grønne gulvtæpper. Men alt for location, og for en gangs skyld matcher prisen faktisk også.

Vi har ikke sat os så meget ind i, hvordan man egentlig oplever parken, så hotellets receptionist forklarer venligt og uden antydningen af et smil, hvad der venter os. Hun foreslår, at vi venter med at gå ind i selve parken til i morgen tidligt, hvilket vi egentlig også selv havde planer om, og at vi i stedet kigger lidt på naturen i omegnen. Vi starter igen bilen og kører ud i det blå.

 

Maojlovac
Udsigtspunktet Maojlovac hvor man kan spotte 2 vandfald halvvejs nede.

 

GRATIS FORNØJELSER

GPSen kan som sædvanligt ikke finde vej, så vi prøver os frem. Og hvilket held for vi ser faktisk meget mere, end vi turde have håbet på, og højdepunktet er det vandfald, der ligger længst væk. Og i modsætning til det store turistshow der (måske?) venter os i morgen, er dette en gratis fornøjelse. Det kræver en mindre gåtur på en lille sti, der fører os ca. en halv kilometer ned i en slugt, men belønningen er stor.

 

Krka nationalpark
De blå sommerfugle flagrer rundt om ørerne på os og følger os sikkert frem til vandfaldet.

De blå sommerfugle følger os livligt på vej, og pludselig står vi for foden af Bilusicá buk, Krka flodens første vandfald. Vandet bruser om ørerne om os, og vi er de eneste tilstedeværende til forestillingen. Helt alene langt væk fra menneskemængden nyder vi i stilhed dette smukke show, der udspiller sig for øjnene af os.

 

Bilusica buk
Det er svært at få armene ned igen, når man har oplevet Bilusica buk vandfaldet.

Det er svært at løsrive sig, og det bliver svært at finde noget, der kan toppe denne følelse. Selvom de andre vandfald vi oplever i løbet af dagen også er smukke, og måske endda større, kan man kun opleve dem fra distancen, hvilket ikke på nogen måde fremkalder den samme wow effekt.

 

Roski slap
Rôski slap.

Men udsigten, eller rettere sagt udsigterne, i dag er indtil videre højdepunktet på denne rejse. Vi har set så mange små og vidunderlige byer, men uanset hvor imponerende bygningsværkerne er, kan det menneskeskabte ikke slå naturens højdepunkter. I hvert fald ikke fra mit synspunkt. Der er bare noget helt specielt ved at føle sig i ét med naturen,- også selvom det er svært at finde en grøn plet i dag, hvor mennesket ikke har grebet ind.

 

NÅR HØJDEPUNKTER ALLIGEVEL KAN OVERGÅS

Mine forventninger til dagens udflugt i Krka nationalpark er ikke særlig store. Mest fordi dagen i går bød på så unikke oplevelser, men også fordi alle anmeldelser omkring parken er lunkne pga. masseturismen.

Vækkeuret ringer kl. 7.00, hvilket for mig er ret tidligt, når jeg er på ferie. Og egentlig også generelt. Men jeg overtrumfer b-mennesket i mig og vralter ned til morgenmaden. Vi vil nemlig være de første i parken, der åbner kl. 8.00, og det bliver vi også. Næsten da. For den første times tid møder vi max 10 mennesker, og vi får lov til at opleve dette naturvidunder i al sin prompt og pragt.

 

Krka nationalpark
På tur gennem Krka nationalpark hvor der er lavet gangsti hele vejen rundt, så man kan se alle de smukke små og store vandfald.

En stil fører ind i det, der mest minder om en mindre regnskov. De friske grønne farver spejler i vandet, mens fuglene triller en koncert i trætoppene. Ænderne bader og svømmer mod strømmen for at fange mad i de små piblende vandfald, der omringer os. Skrigende grønne frø kvækker deres parringssange i mellem sivene, og et skræmt lille firben løber hen over fødderne på os. Jeg er tryllebundet og kan næsten ikke forstå al den skønhed.

 

Frø
Man kan hele tiden høre frøernes kvækken, men de er svære at få øje på. her gemmer en lille fyr sig i vandkanten.

Stien fører os dybere ind i parken, og det ene vandfald efter det andet åbenbarer sig for øjnene af os. Små og store, tykke og tynde. Det bliver mere og mere imponerende, og den store finale slutter af med det største og mægtigste af dem alle; Skradinski buk. Og det bedste af alt; vi har det næsten for os selv.

 

Skradinski buk
Skradinski buk. Kongevandfaldet i Krka nationalpark.

Turen rundt tager ca. 2 timer, og da vi når tilbage til udgangspunktet, begynder massen at strømme ind. Den tomme parkeringsplads er nærmest fuld, og den ene turbus afløser den næste i køen for at komme ind. Vi smiler til hinanden. Vi gjorde det helt rigtigt.

 

Vil du have gode råd til dit besøg i Krka nationalpark? Eller er du interesseret i at høre, hvordan jeg oplevede mit besøg i Plitvice nationalpark? Så læs mere her:

 

SÅDAN OPLEVER DU KRKA NATIONALPARK PÅ DEN MEST OPTIMALE MÅDE

 

ROADTRIP BALKAN #5 PLITVICE NATIONALPARK, KROATIEN

Skriv et svar

Captcha loading...