REJSEFEBER

Panik. 
Frustration. 
Rastløshed. 
Det kribler i hænderne og snurrer i hovedet. 

En fysisk besættelse overtager din krop, der reagerer uhensigtsmæssigt. 
Som om du er syg. 
Som om der er feber på vej. 
Kinderne gløder, og benene ryster. 

Tankerne er urealistiske og farer af sted i dagdrømmene, der har overtaget søvnen. 
Du kan ikke sidde i sofaen. 
Ikke ligge i sengen. 
Ikke være til i din egen krop, der føles som et hylster, 
du prøver at ryste af, 
men som genstridigt klæber til dig som gaffatape. 

Du river i det. 
Flår i det, 
men det viser sig at være din egen hud, 
der langsomt skrælles af. 

Fiskehud. 
Skæl ryger af dig i stride strømme. 
Flager hagler ned over dig, og du mærker tyngdekraften presse dig i jorden. 
Lader dig opsluge af den mørke, tunge muld, der langsomt men sikkert tager favntag på dig. 
En levende begravelse, mens strygerne spiller deres sidste sang. 

Du er så tung, så tung. 
Som bly synker du til bunds i det dybe hav, der vugger dig i din angst. 
Tager sig af dig. 
Smyger sig om dig. 

Indtil dine lunger skriger af smerte, og din viljes kraft suger dig op til overfladen. 
Indtil dit hjerte bankende fortæller, at der er noget nyt og spændende på vej. 
Indtil dine fødder igen bevæger sig i den rigtige retning, og din hjerne sætter kursen. 
Du er nu dér. 
Du er på vej. På vej til at erobre og opleve verden og tage den i din hule hånd.

Skriv et svar

Captcha loading...