Landegrænse

PROJEKT “TURIST I EGEN BAGHAVE” – SÆT I GANG!

I denne uge er jeg tilbage i min fødeby Højer, og i går kørte jeg en tur med min mor. Hun inviterede på kaffe og kage – vi er vel i Sønderjylland – og vi kørte ud i det blå. Ikke ret langt. Faktisk nok kun ca. 5km ud ad en lang lige vej kaldet Siltoftvej. For enden af vejen lå et lille forladt toldhus på grænsen til Tyskland, og lidt længere henne af vejen lå en café. Det er måske ikke så underligt i sig selv. Det underlige er, at jeg aldrig har været her før!

 

 

ET VULGÆRT STYKKE KAGE I THE MIDDLE OF NOWHERE

18 år af mit liv har jeg boet dette sted. Og selvom jeg har boet i København og nu i Schweiz, vender jeg ofte tilbage for at besøge familien. OG JEG HAR ALDRIG VÆRET HER FØR! Jeg anede ikke engang, at der lå en café her. Det ved turisterne til gengæld, for her i the middle of nowhere vrimler det med pensionister, der er på dagsudflugt for at opleve marsken, og de skal selvfølgelig spise kage til. Og det er de store portioner, der serveres her. Bare synet af dette vulgære stykke ostekage får tænderne til at løbe i vand, og maven til at slå knuder.

 

Cheesecake
Cheesecake der er klar til at sætte sig på sidebenene.

Vi sidder stille og roligt på terrassen og lader solen kærtegne vores ansigter i ly for den hårde vestenvind, der ellers gør sit bedste for at trænge igennem læhegnet. Nyder roen og fuglenes træk over vores hoveder, da der pludselig vælter en hel busfuld snakkesalige vestjyder ud på terrassen, hvor de med bred dialekt ivrigt lovpriser naturen og solen. Vi bander dem en smule væk, men må alligevel trække på smilebåndet over deres åbenbare begejstring. For her er smukt. Vildt smukt. Og barskt. Fladt så langt øjet rækker, eller i hvert fald til det når diget, der bryder horisonten. Det er her, jeg er født og opvokset. Det er her, jeg føler mig hjemme. Midt ude i det barske ingenting. Også selvom jeg aldrig har været her før.

 

Toldhus
Det gamle toldhus.

Som barn satte jeg ikke pris på naturen. Tværtimod var den bare besværlig og træls – på godt jysk. Altid modvind ligegyldigt hvilken vej man cyklede. Ja, jeg heppede på Jacob Haugaard, da han lovede medvind på cykelstierne – men som så mange andre politikere opfyldte han dog aldrig sit valgløfte, og her blæser stadig en stiv pelikan ude fra vest.

 

 

HVAD ER HVID SOL?

Efter et alt for stort stykke kage til deling, sætter vi os ind i bilen og kører ud mod diget. Kæmpe fugleflokke danser på himlen over os, og vi bliver nødt til at stoppe bilen for at nyde dette vanvittige skuespil, der udspiller sig for øjnene af os. Blandede arter rejser sig fra fuglereservatet på vores højre side og danser lette og elegante af sted hen over himmelen i store og små flokke. Vi sidder helt målløse tilbage. Jeg er ingen fuglekender eller ekspert, men der er både gæs, måger, stære og gud ved hvilke andre arter, og det er intet mindre end imponerende. Længere fremme støder vi på fænomenet ”hvid sol”, (ikke at forveksle med sort sol) der opstår, når rylerne vender i luften, og deres hvide undervinger glimter i solen. Man skal faktisk kigge rigtig godt efter for at få øje på dem, for denne vekslen gør, at de store flokke nærmest bliver usynlige af og til for så pludselig at dukke op igen ud af det blå. Fotografer står side om side med deres monsterlinser og forsøger at fange de hurtige flokke, mens jeg sukkende kigger til. Med en smartphone er det altså svært at få et godt billede af det overnaturlige smukke syn. Til gengæld får jeg udsyn for alle pengene.

 

Hvid sol
Vildtreservatet i Vadehavet ved grænsen mellem Danmark og Tyskland.

 

 

VADEHAVET PÅ UNESCOS VERDENSARVSLISTE

På vej hjem i bilen spørger jeg min mor, hvorfor jeg dog aldrig har været her før. ”Tja” siger hun, ”du har vel aldrig rigtig interesseret dig for det.” Og nej, det har jeg vel ikke. Jeg har set sort sol et par gange, og det har været en kæmpe oplevelse, men alligevel har jeg aldrig virkelig sat pris på den muld, mine rødder er plantet i. Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer. Men der er heldigvis andre, der for lang tid siden har opdaget værdien i denne natur, endda i en sådan grad at Vadehavet er kommet med på UNESCOs verdensarvsliste i hhv. 2009 og 2014.

 

Dige
Det rusker og blæser, men udsigten fra diget er storslået.

Og heldigvis er jeg ved at blive voksen i en alder af 39 år og er begyndt at interesse mig for naturen. Når jeg besøger min hjemegn, risler velværen igennem kroppen på mig. Vinden rusker mig. Duftene overmander mig. Synet åbner mine blinde øjne. At være turist i sin egen baghave er simpelthen en fantastisk ting. Tænk at have boet så mange år samme sted uden at sætte pris på det, og så pludselig få en øjenåbner af den helt store slags. Jeg kan kun anbefale dig at gå uden for døren med det samme og starte udforskningen. Projekt “Turist i egen baghave” er hermed skudt i gang!!!

 

Hvornår har du sidst leget turist i din egen ”baghave”, og hvad har du mon opdaget?

2 tanker om “PROJEKT “TURIST I EGEN BAGHAVE” – SÆT I GANG!

Skriv et svar

Captcha loading...