PÅ VANDRETUR I DET SCHWEIZISKE GLETSJER PARADIS

De der kender mig ved, at jeg absolut ikke er et morgenmenneske. Så da vækkeuret ringede kl. 6.00 i morges, var jeg meget klar til at vende mig om på den anden side med en undskyldning om, at min vejrapp lovede regnvejr. Heldigvis havde jeg lavet en aftale med en arbejdskollega om at mødes, så der var ingen kære mor, der lod mig blive under den varme dyne. Og gud ske tak og lov for det. Søvndrukken fik jeg mig bevæget hen til vores mødested, og vejrguderne trak skyerne til side og åbenbarede en blå himmel, kun dækket med en smule skyer.

 

MORGENSTUND HAR GULD I MUND

Dagens program står på gletsjereventyr. En ny rute er åbnet, så man sikkert kan bevæge sig hen over 2 fantastiske gletsjere, Allalin gletsjeren og Hohlaub gletsjeren – helt uden guide, men kyndigt vejledt af blå pæle. For at komme op til gletjserne skal man dog lige op på bjerget Schwarzbergkopf først, hvorfra man kan bevæge sig ind i denne forunderlige verden.

 

Saas Fee
Solopgang over Saas Fee

Vi starter dagen med en rask gåtur ned til Almagell, hvorfra vi vælger at tage bussen op til Mattmarksøen, der er udgangspunkt for turen, og i øvrigt verdens højstbeliggende stausee. En kringlet køretur på et kvarters tid som man også kan vælge at gå, men som vi ikke vil spilde vores kræfter på.

 

Mattmark stausee
Morgen ved Mattmarksøen.

 

OPSTIGNING FRA MATTMARKSØEN

Fra Mattmarksøen går det opad. Og opad. Og opad. Konditionen bliver testet og udfordret, og lige som man tror, man endelig er på toppen, åbenbarer den næste top sig. Til gengæld er udsigten storslået, så det er bare at klø på, og når man endelig når op til Schwarzbergchopf (2868m), er udsigten alle anstrengelserne værd.

 

Schwarzbergchopf
Schwarzbergkopf i 2868 meters højde.

Vi holder en lille pause for at trække den friske luft dybt ned i lungerne og få lidt styr på pulsen igen. Nyder de imponerende omgivelser, men er også en smule bekymrede for, om vi kan komme sikkert over gletsjeren, da ingen af os har tænkt på at tage “pigsko” med. Vi møder to andre hikere, der kommer gående imod os og lige har krydset isen, som vi spørger til råds, og som han siger, har vi jo ingenting at miste. Eller har vi?

 

Allalin gletsjer
Allin gletsjeren der flyder gennem landskabet.

 

Allalin gletjser
Forcering af gletsjeren.

 

 

BAMBI PÅ GLATIS

Altså vover vi os meget forsigtigt afsted. Vi minder nok mest Bambi, der kegler rundt på den glatte is, da det er meget svært at gå på skråningen og samtidig holde fodfæste. Peter har stave med, og låner mig den ene, så det bliver lidt lettere at holde balancen.

 

Gletsjer
Nærbillede af gletsjeren.

Isen ligger nærmest som frosne perler ovenpå klipperne, og glimter i solens stråler. Det er en ren skøjtebane,  men da vi når helt ud på selve gletsjeren, går det straks meget bedre. Følelsen af at stå der midt på en gletjser kan nærmest ikke beskrives. Det føles som om, man træder ind i en helt ny forunderlig verden.

 

Allalin glacier
Peter vover sig forsigtigt frem over gletsjeren.

 

Allalin glacier
Vandet risler ned gennem isen og danner små bække – og skræmmende store spalter, som man heldigvis bliver sikkert navigeret udenom.

 

Allalin glacier
Spalterne synes nærmest at forsvinde ned i det uendelige. Imponerende og frygtindgydende.

 

Allalin glacier
Gletsjerspalte.

 

Allalin glacier
Brud i isen.

Efter at have krydset Allalingletsjeren kommer vi ud at kravle. Sten på sten har lagt sig ovenpå hinanden, og vi hopper rundt som små lystige bjerggeder. Det vækker glade minder fra barndommen, hvor man som begejstret barn kunne finde nogle sten at hoppe på. Målestokken er bare lidt større denne gang.

 

Hohlaub glacier
Klar til at krydse den næste: Hohlaubgletsjeren der er lidt mindre end den første.

 

Allalin glacier
Udsigt over gletsjeren vi lige har krydset.

 

Mattmark stausee
Udsigt over Mattmarksøen.

 

 

EN MEGET FORTJENT KOLD BAJER

Sikkert i “land” på den anden side får vi udsyn over Mattmarksøen og det gletsjerparadis, vi lige har krydset. Smilende og lykkelige står vi længe bare og nyder synet. Herfra er der ikke langt op til Brittaniahytten, hvor der står en stor og iskold øl og venter på os. Den skal man dog lige gøre sig ekstra fortjent til først, for selv om turen er kort, går det nærmest lige op ad bjerget. Med de sidste kræfter kravler vi op, hvor belønningen venter. Sjældent har en øl smagt SÅ godt!

 

Britanniahütte
Brittaniahütte.

Men når man nu er nået op. Ja, så skal man jo også ned igen. Om sommeren er det en anden og længere vej end om vinteren, hvor man kan krydse hen over snesporet. Der er to muligheder: den ene går til Felskinn, hvor man kan gå videre ned til Saas Fee eller tage liften ned. Den anden går til Plattjen, hvor højdeskrækken bliver testet, når man går helt ude på “kanten” af bjerget, og det går faretruende langt nedad.

 

IMG_1095_4
Smeltet sne danner små bjergsøer.

 

Mittagshornklipper
Mittagshorn.

Skrækken fra mit forsøg på at nå Mittagshorn sidste år sidder stadig i mig, så selvfølgelig skal vi vælge denne vej. Hvis vi har kræfter til det, vil vi da også lige gøre et forsøg på at runde toppen, som jeg bare var få meter fra dengang.

 

Mittagshorntoppen
Toppen af Mittagshorn.

Desværre vil mine knæ simpelthen ikke lege med mere, så forsøget må vente til en anden god gang, hvor turen så kan gå den modsatte vej, og alle muskler og led ikke allerede knirker, inden jeg når hen til bjerget.

 

IMG_1096_3
Udsigt fra Mittagshorn.

Det er også så småt begyndt at regne. Heldigvis ikke kl. 09.00 som vejr-appen ellers havde forudset, men efter vi er kommet tørskoede til Plattjen. Timingen er helt perfekt. Glade og udmattede (på den meget gode måde) tager vi liften det sidste stykke vej ned til Saas Fee og kalder det for en dag.

 

Plattjen
Udsigt fra Plattjen over Saas Fee.

Alt i alt en tur der meget varmt kan anbefales, hvis du kommer til disse breddegrader. Husk dog godt fodtøj, vandrestokke, flere lag tøj og en rimelig god kondi.

 

IMG_1060
Og så blev det lige til et V på min “40 ting jeg skal gøre før jeg fylder 40” – liste 🙂

 

 

RUTEN

Vi valgte Mattmarksøen som udgangspunkt, og startede dagen tidligt med den første bus fra Almagell. Ruten er i et højalpint område, og kræver en god grundform. Bør kun foretages i godt vejr i sommerhalvåret.
Startpunkt: Mattmark Stausee
Slutpunkt: Plattjen Bjergstation.
Ruten: Mattmark Staudamm – Schwarzbergalp – Schwarzbergkopf – Allalingletscher – Laubhorngletscher – Britanniahütte (3030müM) – Egginerjoch – Bergstation Plattjen
Længde: ca. 21km
Højdemeter opstigning: 1075
Højdemeter nedstigning: 288
Højeste punkt:  3030 m.o.h (Brittaniahütte)
Laveste punkt:  2020 m.o.h (Mattmarksee)
Tid: Ca. 8 timer tog hele turen fra Saas Fee inkl. 1 times frokostpause på Brittanihütte.

 

Mere info omkring ruten kan du finde her.

 

Tip: Man kan også tage ruten den modsatte vej fra enten Plattjen eller Felskinn, hvis man hellere vil gå mere nedad end opad.

 

 

LÆS OGSÅ: I SMUGLERNES FODSPOR TIL MONTE MORO PASSET

3 tanker om “PÅ VANDRETUR I DET SCHWEIZISKE GLETSJER PARADIS

Skriv et svar

Captcha loading...