PÅ SNESKOTUR I GLETSJERENS FORUNDERLIGE VERDEN

Sneskoene er strammet godt til. Et reb bliver sat fast i os med karabinhager, og vi hænger sammen som perler på en snor. Tjekker at alt sidder, som det skal. Vender ryggen til stormen, der får ansigtet til at krakelere i en passende grimasse. Spændingen maser sig på. Det er nu. Endelig langt om længe skal jeg på den tur, jeg har drømt om så længe; en vandretur i snesko henover Saas Fee gletsjeren, som jeg hver dag kan se fra mit vindue, men som jeg endnu har til gode at udforske nærmere.

 

 

NU ER DET NU

Lige siden jeg kom tilbage til Saas Fee for 4 år siden, har det været mit store ønske at dykke ned i gletsjerens forunderlige verden. Jeg har en enkelt gang været på vandretur henover den om sommeren, og om vinteren står man også på ski på gletsjeren. Men ønsket er at dykke endnu længere ned. Helt ned i millioner af års efterladenskaber og se gletsjeren helt tæt på. Der hvor der normalt ikke kommer mennesker. Der hvor naturen har skabt et kunststykke uden lige. Og for at komme det har jeg sammen med min mor og hendes partner booket en tur hos Saas Fee guides.

 

Turen starter ved Längfluh, hvor man har udsigt til bjerge i lange baner.

Vi mødes på bureauet kl. 8.30, hvor vi bliver mødt af venlige bjergfolk med mange års erfaring i bagagen. Vi har selv det meste udstyr med, men ellers kan det lejes hos guiderne. Jeg bliver af chefen med kyndig hånd stoppet ned i et hoftebælte, således at jeg senere er klar til at blive spændt fast til de andre, i fald en skulle være så uheldig at falde ned i en gletsjerspalte. Ikke at jeg har hørt, det endnu skulle være sket, men sikkerhed kommer først, når man udfordrer naturens kræfter.

Dagens guide er Dominique, en 68 år ung mand med et vejrbidt ansigt og nogle helt fantastiske grønne øjne, der indrammes af en klar blå cirkel. Aldrig har jeg set så specielle øjne i mit liv. På trods af at han har en del mere år på bagen end jeg, er han helt klar i meget bedre form. Hans krop bærer præg af mere end 50 års erfaring i bjergene, som han kender som hans egen bukselomme, og jeg føler mig i trygge hænder.

 

Dominique – 68 år og still going strong! Kan varmt anbefales som guide.

Med på turen skal også en schweizisk mand og kvinde, og da alle er klar med udstyret, bevæger vi os hen mod gondolen, der skal tage os op til Längfluh i 2869 meters højde. Først skal vi med den nye Spielboden gondol, hvor vi mageligt kan sidde og nyde udsigten. Længere oppe skifter vi til Längfluhgondolen, som er en stor kabine, hvor der presses flere mennesker ind, end man tror muligt. Som sild i en tønde står vi med forventningsglædens smil presset op til begge ører, mens vi forsøger ikke at træde nogen over tæerne. Vi er klar.

 

De 5 på tur. 2 schweizere og 3 danskere.

 

 

NATURENS KUNST & KRÆFTER

Lige da vi står ud af gondolen, bliver vi mødt af en frisk brise. Lidt for frisk. Faktisk nærmest en storm. Pisterne er helt tomme, for på grund af blæsten er lifterne ikke åbne. Jeg når lige at tænke “åh nej, kommer vi nu ikke af sted”, men så ser jeg guidens beslutsomme blik, der fejrer alle bekymringer væk. Midt i stormen forsøger vi at få sneskoene på, men det er ikke helt let, når man er ved at blive blæst omkuld. Det gør ondt i ansigtet, når sne og is hamrer ind i ansigtet, men lige så pludselig som vinden kom, er den væk igen, og vi begynder at bevæge os.

 

Gletsjertrekking
Da vinden stilner lidt af, går vi i samlet trup henover pisten for at komme hen til startstedet. I baggrunden ser man Allalin.

Det første stykke foregår på pisten. Vi skal et godt stykke opad, før vi kan bevæge os ud i det ukendte land. Det har sneet ret kraftigt de sidste par dage, så der er ingen spor at se. Dem skal vi selv lave. Igen er jeg glad for, at det er en så erfaren guide, vi er med, for jeg ville ikke ane, hvor vi skulle bevæge os hen. Selvom vi har snesko på, synker vi godt ned i den nyfaldne puddersne, og der skal høje knæbøjninger til. Men følelsen er formidabel og alt det hårde arbejde værd.

 

Gletsjertrekking
Vi kæmper os gennem sneen, og takket være sneskoene synker vi ikke så dybt ned. Høje knæbøjninger skal der dog til.

Vi traverserer over og igennem seracer, sprækker og spalter. Undervejs udpeger Dominique gode fotospots, og vi er ved at tabe både næse og mund over dette ufattelige landskab. Det må være det tætteste på følelsen af at gå på månen, man kan komme. Oppe på panoramapladsen, der er gletsjerens højeste punkt, kan vi nyde den storslåede udsigt over bjergene og byen Saas Fee, og vi indsnuser den friske luft og forsøger at fordøje skønheden, inden vi begiver os sikkert ned gennem spalterne.

 

Gletsjerspalte
Kig gennem en spalte.

 

Serac
En serac er store blokke af is, der dannes i krydsningspunktet af sprækkerne i isen.

 

Naturens kunst; flotte skulpturer formet af vind og vejr.

 

Gletsjer
Dominique fører os sikkert rundt på gletsjeren, og det går både op og ned mellem spalter og sprækker.

Dominique kan navnene på alle bjergtoppene uden at tænke, og han er en utømmelig kilde af viden, når det kommer til bjergene. Jeg kan efterhånden også sætte ord på en del af toppene, men sjovt nok ser bjergene altid så forskellige ud, afhængigt af hvor i bjergene eller i byen, man står, så det er ikke helt let. Det mest karakteristiske bjerg her i området er Allalin, der med sine 4027 meter tordner op foran os, og som er bjerget, der er god for nybegyndere, der gerne vil bestige deres “første 4000 meter”. Til højre for Allalin ligger Mischabelkæden, som solen hver morgen farver rød, og som kan prale af at have det højeste bjerg i Schweiz under dets vinger; nemlig Dom der med sine 4545 meter også er det 3. største bjerg i alperne, kun overgået af Mt. Blanc 4810m og Dufourspitze 4478m. Disse to bjerge deler Schweiz dog med Italien og Frankrig, og Dom løber dermed med titlen som det højeste punkt i Schweiz.

 

Mischabelkæden
Mischabelkæden med Schweiz’ højeste bjerg Dom.

 

Gletsjertrekking
Så glad ser man ud, selvom det er hårdt arbejde.

Det er ikke altid let at gå rundt på gletsjeren. Enkelte gange er der lige en, der skal ned og kysse sneen, men det er ikke på noget tidspunkt utrygt. Kun en smule hårdt. Men følelsen af at gå i den nyfaldne puddersne og beundre naturens skulpturer, får én til at glemme kroppen fuldstændigt. I hvert fald indtil videre. Stormen kommer også på besøg med jævne mellemrum, men som den første gang skal den bare spille lidt med musklerne, og så forsvinder den igen. Kroppen er varmet op, og langsomt begynder vi alle at svede, mens det ene skridt tager det næste. Vi er næsten tilbage ved udgangspunktet og får besked på at holde en lille pause, drikke noget vand og spise snacks. Det ser ud som om, at turen er ved at være slut, men det viser den sig langt fra at være…

 

Gletsjertrekking
Skønheden kender ingen grænser heroppe i bjergene.

 

NEDTUR & ØMME TÆER

For selvom om Längfluh kun ligger et kort stykke borte, vender Dominique snuden ned mod byen. Han fører os hen over imponerende gletsjerspalter, der får hjertet til at slå lidt hurtigere. Pga. sneen kan man dog ikke se, hvor dybe de i virkeligheden er, og beroliget af hans rolige gemyt vandrer vi trygge i hans fodspor. Og så begynder det ellers at gå nedad. Jeg bander mig selv langt væk for ikke lige at have klippet tåneglene, inden vi tog af sted. For selv om vi har snesko på, og vi går zigzag, er det stejlt nok til at føle, at jeg går på tåspidserne. Og der er altså langt ned. Og sneen er dyb. Min mor har tidligere sagt, at denne tur er ren meditation, og nu bemærker hun tørt, at det er det så sandelig ikke mere. Og dog. Anstrengelserne gør, at man ikke har tid til at tænke. Jeg vil ikke kalde det ren overlevelse, for så hårdt er det ikke, men når man kommer fra verdens fladeste land, er det alligevel en udfordring for lemmer og lunger. Den sidste del af turen taler vi ikke længere med hinanden. Nu vil alle bare gerne ned og have det overstået. Vi er gået i ca. 4 timer, og benene er begyndt at syre.

 

Gletsjertrekking
Med rolige skridt kæmper vi os ned gennem den dybe sne.

Vi bliver reddet af pisten, og mens vi spænder rebene op og befrier os fra hinanden, kan vi nyde vores fodspor i sneen. Er vi virkelig gået så langt? Stolte, glade og udmattede beundrer vi vores mesterstykke, mens vi kravler det sidste stykke op ad bjerget, hvor en stolelift venter på os og fører os tilbage til civilisationen. Det er underligt at få sneskoene af, og jeg føler nærmest, at jeg flyver, selvom benene nok er 50kg tungere, end da jeg lagde ud i morges. Sådan føles de i hvert fald. Men det er den bedste motion, jeg nogen sinde har oplevet, og jeg tager gerne af sted i morgen igen!

 

Gletsjertrekking
Vi beundrer selv vores friske fodspor ned gennem gletsjeren.

 

VIL DU VIDE MERE OM TUREN

Eller er du måske endda blevet inspireret til selv at gøre forsøget? Så læs meget mere på Saas Fee Guides’ hjemmeside, hvor du finder alle oplysningerne. Turen koster 190 CHF + leje af udstyr 20CHF + liftkort 52CHF. Og det er bestemt hver eneste øre værd. Man kan ikke selv gå turen, da det er vigtigt at have en guide med, der kender området.

 

 

Skriv et svar

Captcha loading...