OPLEV OG OPDAG RHÔNEDALEN I SCHWEIZ

Omgivet af høje bjerge med vinterrasser og præget af Rhônefloden, der har sit udspring i gletsjeren af samme navn, er Rhônedalen i kanton Wallis et særpræget naturområde, der indbyder til både cykling, vandring og sjov bjergkørsel. Dagens tur gennem efteråret er et rent farveorgie af gule, røde og orange eksplosioner på minimale og snoede bjergveje, der får hjertet til at springe et slag eller to over. Gamle borge skuer ud over landskabet, vi sejler på Europas største underjordiske sø, opdager gamle velbevarede byer og smager på lækker mad. Selvfølgelig med et lokalt glas vin til.

 

RHÔNEFLODEN

Floden, der har lagt navn til dalen, løber hele vejen gennem Wallis til Genéve, før den rammer Genévesøen og flyder videre gennem Frankrig og ud i Middelhavet. Det eneste vilde stykke af floden befinder sig i Sierre regionen, og det er netop i dette område, nærmere betegnet Mittelwallis og Oberwallis, vi har bestemt os for at udforske i dag.

 

Rôhnedalen
Den vilde Rhôhneflod flyder gennem naturparken Pfyn-Finges, der ligger mellem byerne Sierre og Gampel.

LAC de DERBORENCE

Vi starter med at køre til søen Lac de Derborence, der ligger i kommunen Conthey. Det er en lille bjergsø, der er blevet formet efter 2 store stenfald i 1700 tallet, hvor omkring 50 mio m3 faldne sten blokerede Derborence floden og formede søen. Det tager en lille time at gå rundt om søen, hvilket vi egentlig havde planlagt at gøre. Det viser sig dog, at søen på denne årstid ligger fuldstændig i skygge, og da temperaturen ikke har sneget sig specielt højt op i dag, vælger vi kun at gå en lille tur langs søbredden og nyde den smukke udsigt.

 

Lac de Derborence
Lac de Derborence

Bjældeklang. Det første vi hører, da vi står ud af bilen er en overdøvende lyd af klokker. Det lyder som om, der er sluppet en kæmpe flok paniske køer løs, men da vi kommer ned til søen, viser det sig, at de bare står fredeligt og græsser. Koklokkerne er bare enorme, og jeg tænker “stakkels køer”, at de skal gå med dem om halsen døgnet rundt. Forhåbentlig er deres hørelse ikke så god længere.

 

Køerne ved Lac de Derborence.

Jeg er overbevist om, at søen kommer til sin fulde ret om sommeren, hvor solens stråler når ned over bjergsiderne, men i dag er der ret køligt, så det er faktisk selve turen til og fra søen, der gør det største indtryk. En meget smal bjergvej snor sig ind og ud gennem bjergene, og hjertet står næsten stille ind i mellem. Især når der kommer modkørende biler, hvor man bare må finde den bedste løsning: at den ene bakker.

 

Schweizerne er geniale til at bore store huller i bjergene. Følelsen af at sno sig gennem en grotte uden at kunne se, hvad der venter om næste hjørne, er en del af oplevelsen.

 

Køreturen i sig selv er hele oplevelsen værd, men den er ikke for sarte sjæle.

 

SION – WALLIS’ HJERTE & HOVEDSTAD

Sion er hovedstaden i Wallis, og ligger lige midt i kantonen for foden af slottene Valère og Toubillon, hvilke også er det første du får øje på, når du kommer til byen. Med 7000 år på bagen er det en by, der er stolt af sin kultur, og som har formået at kombinere historie med det moderne liv. Der er dermed sagt, at der er masser af aktiviteter at give sig til i Sion, hvad enten du ønsker at gå på opdagelse i historien, tage på vandretur eller blot nyde en dag med vinsmagning og gourmetmad.

 

Valère Castle
Valère Castle er en befæstning fra middelalderen (11.-13. århundrede), der omringer “Basilique de Valère”

 

Få idéer til dit besøg i Sion her.

 

Tourbillon Castle
Tourbillon Castle dateres tilbage til det 13. århundrede, hvor det blev opført på dette strategiske knudepunkt for at forsvare området i tilfælde af angreb udefra.

 

SEJLTUR PÅ EUROPAS STØRSTE NATURLIGE UNDERJORDISKE SØ

Vi kører videre fra Sion med kurs mod byen Sierre, da jeg pludselig opdager et skilt, hvorpå der står: St. Leonard. Det glimter i min hjerne, for jeg har hørt dette navn tidligere, og jeg ved, det står på min ønskeliste over steder, jeg skal besøge i Wallis. Min årvågne chauffør meddeler, at det er den underjordiske grotte, jeg har snakket om, og i sidste øjeblik drejer vi af og svinger ind på en parkeringsplads. Jeg kan ikke helt forestille mig, hvordan vi herfra skal komme hen til Europas største underjordiske (sejlbare vel at mærke) sø, men skiltene er på plads, og efter en kort tur til fods når vi hurtigt frem til målet. Det er vist ude for sæsonen, for det er småt med betjeningen, men efter at have klinget på en klokke, får vi lov at købe en billet.

 

St. Leonard
St. Leonard-grotten er 300 meter lang, 20 meter bred og har en konstant temperatur på 15 grader. Den blev opdaget i 1943 af den berømte huleforsker Jean-Jacques Pittard, og årligt strømmer op til 100.000 turister til for at udforske jordens indre og sejle en tur på søen Lac Souterrain.

 

En lille nedstigning fører ned til en robåd, der fører os sikkert ind i grotten, mens guiden på både schwitzerdütsch, fransk og italiensk fortæller løsslupne historier undervejs. Han er underholdende på den gode måde, og folk får sig et godt grin med på vejen.

 

Find mere info om hvordan du kommer til St. Leonard og Lac Souterrain her.

 

Vi sidder nok det værst tænkelige sted i båden (venstre side i midten), da de fleste spændende ting foregår på i vandet på den anden side, men i stedet for at blive irriteret, eller i hvert fald efter at have rystet irritationen af mig, læner jeg mig tilbage og forsøger at nyde oplevelsen.

 

Lac Souterrain
Kæmpe ørreder springer rundt omkring robåden, der har plads til ca. 40 personer

For det er imponerende. Langsomt glider vi frem i grotten, mens lyset kaster skær i vandet og reflekterer klippevæggene i grønne og blå farver. De glitrende sten skinner omkring os i op til 10 meters højde, og kæmpe ørreder danser omkring båden i det krystalklare vand. Kigger man godt efter, hænger der larver overalt i loftet, som stammer fra den oprindelige underjordiske indbygger; Svampemusklen.

 

 

“DER WEINWEG”

Hvad mange ikke ved er, at Schweiz producerer en stor mængde vin. De drikker bare det hele selv i stedet for at eksportere, og derfor kender du måske bedste Rhôhnedalen fra Frankrig, hvorfra mange af de bedste vine kommer. Den schweiziske Weinweg bugter sig gennem Rhönedalen mellem byerne Martigny og Leuk, og her venter der kilometerlange anlagte terrasser med over 60 forskellige druesorter. I 450 til 800 meters højde fordeler vinmarkerne sig over et område på mere end 5000 hektar og er dermed det største i Schweiz. Ruten kan tilbagelægges efter eget ønske: til fods (66km), på cykel (83km) eller med bil (55km).

 

Weinweg
Terrasserne når man kører op mod byen Leuk. De mest kendte druesorter på egnen er Pinot og Dôle (røde) samt Fendant og Johannisberg (hvide), men også sorter som Heida, Cornalin, Humagne Rouge, Syrah, Amigne og Marsanne dyrkes her.

Vi kanter os op gennem de smukke vinmarker og gennem den lille by Salgesch, der også kaldes “Das Weindorf der Schweiz”. Den ene vinproducent efter den anden dukker frem, og overalt i byen er der åbne døre med muligheder for at prøvesmage walliser-vinene. Vinlandsbyen udviklede sig efter 2. verdenskrig fra “almindeligt landbrug” til at omlægge jordene til vindyrkning, og man finder i dag omkring 40 stolte vinproducenter fordelt på 203 hektar.

 

Er du interesseret i at vide mere om schweiziske vine og besøge området, så læs mere her.

 

Vi modstår fristelsen til at prøve de mange herlige vine, da vi stadig har en køretur for os, og snart når vi frem til den lille by Leuk, der ligger lige i hjertet af naturparken Pfyn-Fingers med en fantastisk udsigt over Rhôhnedalen. Det er som at træde tilbage i tiden. Bygningerne er gamle, men velholdte, og det gamle slot er i dag nænsomt restaureret og fungerer som rådhus. Hele byen ånder af fred, og en spadseretur rundt i byen afslører vinranker i de smukkeste lilla farver og lokale, der sidder og nyder en kaffe i solen, mens de vender dagens nyheder med fægtende arme. En følelse af Italien sniger sig ind, men det er måske ikke så underligt, når vi er så tæt på grænsen her.

 

Leuk
Smalle gader snor sig gennem Leuk, hvor gamle skilte vidner om forgangne tider, hvor de lokale købte lokalt. Kød hos slagteren og brød hos bageren, mælk, ost og vin hos bonden.

Vi gør som de lokale, og nyder en kaffe i solen, mens vi nyder minutterne glide stille forbi. En tilfredshedsfølelse har gennem hele dagen bygget sig op inden i, og smilet er solidt plantet i mundvigen. Skønheden i dette område kan slet ikke beskrives, den skal opleves sammen med de eksplosive farver og dufte, der er trængt dybt ind i kroppen. Vi kører de sidste mange kilometre i mere eller mindre stilhed, kun afløst af endnu flere “wauw” og en kold cola i en lille bjergrestaurant. En perfekt efterårsdag.

 

Mosalp
Hjemturen gik over Mosalp, og her er vejene, om muligt, endnu mere snævre end de andre, og mere en én gang skulle vi bakke for at passere andre biler. Som chauffør skal man virkelig holde øjnene på vejen, men jeg var så heldig at nyde turen på sædet ved siden af, så jeg kunne få alle indtryk med.

 

DE HEMMELIGE MADTIPS PÅ RUTEN

 

TØRRET KØD I TRUTMANN

Slå et smut forbi slagter Meyer i Trutmann og oplev de bedste af de bedste Walliser-specialiteter. Her finder du kød i lange baner, men prøv især deres Trockenfleisch, der er berømt i hele kantonen. Butikken syner ikke af meget, den er lille og smal, men folk står gerne i kø dagen lang for at komme ind.

 

Turtmann metzgerei
Trockenfleisch hos slagter Meyer i Turtmann.

 

 

FROKOST MED UDSIGT TIL BJERGE OG VAND

Ved søen Lac Gerome ligger den fantastiske restaurant La Grotte. Navnet henviser til, at restauranten nærmest er bygget ind i klippevæggen, så man får følelsen af at træde ind i en hule. Tjenerne er alle italienske mænd, der vimser rundt og forsøger at kommunikerer på italiensk og fransk med et stort smil. Det meste ender i tegnesprog, hvis ikke du kan et af disse sprog, men det er bare desto mere charmerende. Nyd din frokost i solen på terrassen eller gem dig i hulen om aftenen. Restauranten er bestemt et besøg værd.

 

Det er ikke lykkedes mig at finde deres hjemmeside, men på Tripadvisor kan du læse mere.

 

Lac Géronde
Lac Géronde. Vejen herhen er ikke helt nem at finde, men det er besværet værd at besøge denne lille perle af en restaurant.

 

 

RUTEN VI KØRTE

Vi brugte en hel dag (ca. 8 timer) på ruten inklusive en god frokostpause og flere mindre kaffepauser og fotostop. Selvom kilometrene ikke lyder af så meget, kan man ikke køre særlig hurtigt, og det tager den tid, det tager. Vigtigst er at nyde den storslåede udsigt undervejs. Man kan selvfølgelig også vælge at blive i dalen frem for at køre til Saas Fee, hvor jeg bor, sparer man en times tid. Kombiner evt. aftensmaden  med en overnatning på Hotel La Grotte ved Lac Géronde, som ligger i forbindelse med restauranten.

 

Skriv et svar

Captcha loading...