Amalfi

MILLIMETERPRÆCISION PÅ AMALFIKYSTEN

Jeg kniber øjnene hårdt sammen og sender en stille bøn til de gamle romerske guder. Beder til at vi ikke ramler ned over bjergsiden eller ind i en modkørende bus. Samtidig letter jeg på hatten over den elegante kørsel buschaufførerne præsterer, og som, mens jeg forsøger at holde tungen lige i munden, griner, taler i telefon og synger, samtidig med at de med millimeterpræcision sniger sig forbi hinanden på de smalle, snoede veje, der betegnes som en af Europas skønneste kyststrækninger. Vi befinder os med andre ord på Amalfikysten, også kaldet “den guddommelige kyst”.

 

Amalfi
Alle steder kan man købe friske citrusfrugter, citruslimonader og selvfølgelig klassikerne over dem alle: Limoncello.

 

 

SMALLE VEJE OG BYER I LAGKAGELAG

Og her er smukt. Desværre ligger tordenvejret faretruende over vores hoveder, og det er småt med udsigt gennem de grå gardiner. Men heldigvis bliver forhængene af og til trukket til side, så vi kan få et glimt af den skønhed, der omgiver os. Byerne ligger hugget ind i klippevæggene og hæver sig over havet i terrasser. Lag på lag bugter de sig ud og ind på godt 40 km, indkransede mellem citrustræerne der sender sine dufte ud, så både syrlige og søde noter vibrerer i næseborene.

 

amalfi
Udsigt fra hotellet.

Vi har booket et hotel, der ligger fredeligt udenfor turistmylderet i Conca dei Marini med en smuk udsigt over havet. Det forhindrer os dog ikke i at skulle udfordre de smalle, snoede veje for at nå hen til vores mål. Heldigvis ankommer vi sidst på eftermiddagen, hvor det værste ræs er overstået, og vores GPS har ledt os op over bjergene, så vi slipper for den værste trafik. Med andre ord; der hvor man “normalt” nok ikke ville køre. Vi har dog allerede set nok til at vide, at vi gør klogt i at hoppe på bussen de kommende dage fremfor selv at køre. For det første er det komplet umuligt at finde en parkeringsplads i byerne, og for det andet skal man virkelig være kold for at snige sig forbi alle de busser, der bevæger sig op og ned af kysten.

 

Amalfi
Nu kommer der ikke lige nogen modkørende, men som det ses, er vejen ikke meget bredere en en københavnsk cykelsti.

 

SARDINER PÅ DÅSE & SURE CITRONER

Vi havde egentlig glædet os lidt til at ligge og dase lidt ved poolen, men vejret vil noget andet, så vi får købt et par busbilletter og giver os til at vente på bussen udenfor hotellet. Der er egentlig en tidsplan, men den viser sig sjældent at blive overholdt. Og man forstår godt hvorfor. Da den endelig kommer, bliver vi stoppet ind som sardiner i en dåse og må stå op hele vejen til Positano. Kilometermæssigt er det ikke langt, faktisk kun 12 kilometer, men vi får lov til at klamre os til hinanden i næsten 3 kvarter, før vi når frem. Det er da også en oplevelse. Vi bliver sat af oppe over byen, hvorfra der går en trappe ned til havet.

 

Positano
Positano.

Og hvor er her fint. Små butikker ligger strøet i mellem hinanden i mellem de små gader, der nærmest udelukkende består af trappetrin. Nogle turister forsøger at få deres cykler med gennem mylderet, men de ser ud til at måtte opgive projektet. De burde nok bare have ladet dem stå oppe ved vejen. Som sædvanligt sælger butikkerne stort set det samme, og her i Positano er det linnedtøj, der er i fokus. Til svimlende priser. De får dog hård konkurrence af limoncelloflasker og farverigt keramik, som Amalfikysten er så kendt for.

 

Positano
Kulørte farver liver op i gadebilledet.

Vi vælger at se igennem fingrene med alle de overvældende fristelser og slår os ned ved stranden for at få stillet tørsten. Og når det nu er citrusfrugter, der er i fokus, skal vi selvfølgelig smage på det. Vi bestiller 2 forskellige, og den ene er “fresh lemonjuice”, der er lige ved at rive tænderne ud af munden. Det er simpelthen ren citronsaft, og kan bestemt ikke anbefales, hvis du da ikke ligefrem er ude på at bedøve dine smagslov. Den anden er en limonade tilsat sukker og noget mere human at gå til. Den ryger hurtigt ned, mens vi efterlader det meste af den sure opkvikker.

 

Positano
Stranden ved Positano.

 

TIL LANDS ELLER TIL VANDS?

Måske endda helst i luften, men det er ikke nogen mulighed her. Tanken om busturen får os allerede til at svede, så vi vælger at hoppe på en “taxabåd” til byen Amalfi, så vi slipper for den halsbrækkende kørsel. Det viser sig at være en fantastisk løsning, for ikke kun slipper vi for køresyge, vi får samtidig set den smukke kyststrækning fra vandsiden, hvilket bestemt ikke gør det hele mindre prægtigt. Solen er stadig ikke dukket frem, men skyerne puster en smule drama i landskabet og øger spændingen

 

Positano
Positano set fra båden.

 

Amalfi
Undervejs på bådturen får man virkelig syn for, hvor vanvittigt de har bygget husene ind og ovenpå klipperne.

 

Amalfi
Kig ind i en lille bugt.

 

 

AMALFI I FORFALD?

Når man besøger Amalfikysten, tænker man jo straks, at det er byen Amalfi, der er interessant. Det er den måske også, men den er også faldefærdig, beskidt, larmende og rodet i forhold til idylliske Positano, som vi lige kommer fra. I de små gader, der er komplet uegnede for køretøjer, maser bilerne sig dyttende igennem, og man må springe for livet, når scooterne fræser ud og ind som i et slalomløb. Det er turismen, der viser sig fra den grimme side, og jeg bryder mig ikke om at være her. Heldigvis søger vi tilflugt på en helt tom vinbar, hvor vi smager på lækker pølse, ost og vin, mens vi får pulsen ned igen. Herefter sniger vi os hen til busholdepladsen, hvor vi heldigvis er de første, så vi denne gang får en siddeplads. Båden er ikke en mulighed, da vi bor udenfor civilisationen.

 

Amalfi
Amalfis facader ser farverige ud på afstand, men synet bedrager en smule.

 

UDFLUGTER FRA AMALFI

Det er værd at bevæge sig en smule væk fra Amalfikysten, når man alligevel er i området. Hvem har ikke drømt om at gå i Pompejis gader eller stå på toppen af Vesuv? Eller besøge den lille fine ø Capri? Det har jeg i hvert fald, og de næste par dage går med udflugter til disse spændende steder, som du kan læse meget mere om her:

 

POMPEJI – DEN BEDÆKKEDE BY HVOR PENIS VISER VEJ

VESUVIO – EUROPAS FLAMMEBJERG

JETSETLIV PÅ CAPRI

 

Vi har denne gang valgt at tage på en organiseret bustur, hvilket jeg kan anbefale, da man får en masse historiefortællinger med i købet, når man sidder undervejs i bussen. Også ved rundvisningen i Pompeji får man en masse guldkorn, og bliver ført de rigtige steder hen. Nok føler man sig lidt som en hundehvalp på slæb, og det er ikke altid hørebøfferne virker, fordi der er så mange andre turister på frekvensen, men det er bestemt bedre end at gå og kigge på ruiner, hvor man ikke kender historien bag. Og samtidig overgiver du ansvaret for al usikker kørsel til en chauffør, der kender vejene som sin egen bukselomme og grinende passerer de andre busser med millimeterpræcision. Med én hånd på rattet, og mobiltelefonen mod øret.

 

Skriv et svar

Captcha loading...