Trine Beck Johansen

LIVET I ET CORONARAMT SCHWEIZ #4

Bum, bum, bum, bum…. Det føles som om, verden er holdt op med at dreje rundt. Indtil nu har jeg virkelig kunnet nyde isolationen, men nu er dagene begyndt at blive virkelig langhårede. Ligesom hårene på mine ben. Alt er stadig lukket ned, 41 dage er der gået, og det begynder virkelig at krible alle steder.

 

LIVET I ISOLATION

Selv om vi teknisk set ikke er totalt isolerede, føles det næsten sådan alligevel. Butikkerne er fortsat lukkede, restauranterne er lukkede, alt er lukket. Når man går så mange timer rundt med sig selv derhjemme, kribler det i fingrene efter nye projekter. Men man skal godt nok være kreativ, hvis man skal blive ved med at finde på noget. Bare det ikke at kunne købe en blomst til at forskønne tilværelsen lidt med, er altså trist.

Lige indtil i dag er det faktisk gået ret godt. Dagene er fløjet af sted, og jeg har haft gang i en masse små projekter. Men det er som om, energien og inspirationen har forladt mig. Jeg sidder bare og stirrer ud i luften, og kan slet ikke motivere mig selv. Jeg aner ikke, hvilken dag det er, og det kan i princippet også være ligegyldigt, for der er ikke forskel på søndag og mandag. Jeg er nok ved at få en god gammeldags omgang kuller.

Men i morgen er der er en ny dag, og jeg satser på at springe ud af sengen med fornyet motivation.

 

UD AT GÅ

Jeg har gået kilometer efter kilometer. Efter kilometer. 60,5 km på en uge og 1252 højdemeter, fortæller min app mig. Faktisk må jeg indrømme, at mit apple-ur virkelig holder mig i gang. Det er motiverende at nå op på de 10.000 skridt – og gerne mere – hver dag og få alle cirklerne til at komme i mål, og jeg tager ofte en gåtur mere, som jeg nok ellers ikke ville have gjort, bare for at få en “præmie”.

Jeg har fundet nye fantastiske små åndehuller, og genopdaget steder, jeg havde glemt fandtes. Tror snart jeg kender alle tilgængelige hjørner af byen og bjergene, og det føles da også som om, at balderne sidder lidt højere end før. I det mindste det. For når man hver dag har tid til at lave lækker mad og drikke god vin, tjaaa… så kræver det altså også et vist aktivitetsniveau.

Vejret er stadig med os. Så det er let nok at komme af sted. Den friske luft bringer nyt liv i kroppen, og solen giver glød i ansigtet. Så jeg går. Og går.

 

HVAD SKER DER?

Det er lidt småt med informationer omkring vores fremtidsudsigter. Men på mandag må virksomheder som fx frisører, havecentre og byggemarkeder åbne igen. Alt andet er stadig lukket indtil 11. maj. Der er dog udsigt til, at vi må komme en tur på golfbanen efter den 1. maj, og det skal blive godt med lidt afveksling – hvis man da kan få booket en tid. Der bliver sikkert rift om pladserne, og man må kun spille 2 og 2 sammen!?

Man må stadig ikke samles mere end 5 mennesker, og folk sýnes at respektere dette. Vi er godt nok heller ikke så mange tilbage i byen, så det er let at holde afstand. Nogle gange skal man være heldig bare at se et andet menneske på afstand.

Så vi venter. Venter på at verden igen skal komme i rotation, for selvom det har været sundt at hive stikket ud for en stund, er det nu rart, når motoren kører.

Vil du læse mere om livet i et coronaramt Schweiz? Så følg med fra starten her:

SÆSONAFSLUTNING ANNO 2020: CORONAVIRUS

LIVET I ET CORONARAMT SCHWEIZ #1

LIVET I ET CORONARAMT SCHWEIZ #2

LIVET I ET CORONARAMT SCHWEIZ #3

Skriv et svar

Captcha loading...