LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DER

Pia Søltoft har formået at skrive en bog om Kierkegaard ”10 ting leder kan lære af Kierkegaard” på et – for mig – forståeligt plan, hvilket har vækket min interesse yderligere for den store danske tænker og filosof. Jeg vil herunder give dig et resumé af bogen viklet en smule sammen med mine egne tanker, oplevelser og fortolkninger, så jeg forhåbentlig kan inspirere dig til at læse hele bogen. For det er den værd. Den er egentlig skrevet til ledere, men jeg finder den så relevant for det enkelte individ, at jeg vil anbefale enhver at læse den. Og til slut forsøge selv at finde svar på de 7 spørgsmål, hun stiller op i bogen.

 

 

”Kierkegaard understreger ofte, at ethvert menneske må have timer og tider, hvor det har mulighed for at samle sit sind og vinde gennemsigtighed. Den vinder man først hvis man tager sig tid nok til at tænke over sig selv, sine beslutninger og sit virke.

-Pia Søltoft i ”10 ting ledere kan lære af Kierkegaard.”

 

  1. Har jeg et ideal? – vil jeg ét i sandhed?

  2. Sætter mit ideal retninger for mit liv (og ledelse)?

  3. Lever jeg sådan, at jeg er mig mit ansvar bevidst?

  4. Taler jeg dagligt med min samvittighed?

  5. Er jeg et eksempel for andre?

  6. Hvorfor har jeg valgt den gerning i livet, jeg har?

  7. Er der noget, jeg angrer? Ville jeg vælge en anden vej i dag?

 

Og hvorfor skal jeg så have et ideal, spørger du mon dig selv? Hertil ville Kierkegaard svare, at du ellers er en spidsborger. Og som spidsborger er du meningsløs. En spidsborger gør nemlig blot som alle de andre. En spidsborger overtager samtidens idealer og normer uden at stille spørgsmål. En spidsborger er snæversynet og småborgerlig. Vil du ikke være spidsborger, er det altså vigtigt, at du forholder dig reflekterende og selvstændigt overfor tidens gældende form og tager stilling til den måde, du vil leve dit liv på.

 

KAPITEL 1: AT VILLE ´ET

 

Dét, ”det gjælder om er, at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe.” – Kierkegaard.

Kierkegaard mener, at der en opgave forbundet med det at være menneske. Den første opgave for dig er derfor at finde frem til, hvilken idé der skal styre dit liv. Og næste skridt er forblive den idé tro. Derfor skal du finde frem til dit ideal, bestående af et enkelt ord. 1 ord. Og når du har fundet frem til dit ord, skal du ville det.

”At ville ét” betyder at finde det ideal, der danner retningssnoren for dit liv og hjælpe dig med at forholde dig etisk til dit liv. Et ideal ændrer sig ikke, men er et grundlæggende udgangspunkt for, hvordan du ønsker at leve dit liv. Det er vigtigt, at du hviler i dit ideal for at kunne være omstillingsparat og forandringsvillig.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvilket ideal du vælger, for det er ikke alle idealer, der kan danne baggrund for en sand idealitet. Du kan heller ikke vælge 2 ord, for de vil altid kunne komme i karambolage med hinanden. Sagt med andre ord: et ideal kan ikke være hvad som helst, og i og med at du kun må vælge ét ord, kan du kun vælge det gode.

Og hvad er så det gode? Det gode er ikke, som man måske kunne tro, defineret ved at være det, der tilgodeser den størst mulige nytte for flest mulige mennesker. Nej, det gode er langt mere abstrakt, men samtidig det mest konkrete af alt. Det er ikke et mål eller et ønske om at opnå noget, og det kan ikke gradbøjes. Idealet skal altså være absolut og ikke relativt. Idealet skal ikke kunne nås, men idealet skal være toneangivende for din måde at leve dit liv på.

”Et ideal (…) det, der absolut skal bestemme måden, du lever dit liv på, i dag, i morgen og i hele din fremtid.”                – Pia Søltoft

For at komme frem til det absolutte, kan du sætte ”aldrig” eller ”altid” foran dit valgte ord.

Jeg har tænkt længe over, hvad mit ord skal være. Der findes mange gode ord, men hvad beskriver virkelig min idé? Det første ord, der faldt mig ind, var ”respekt”. Altid at have respekt over for mennesker og naturen. Aldrig at miste respekten overfor mig selv eller andre. Men efter at have grublet lidt mere, er jeg kommet frem til, at mit ord, mit ideal må være ”lidenskab”.

Jeg vil altid leve mit liv med vedvarende lidenskab. Alle de ting jeg gør i livet, vil jeg udføre med største lidenskab. Jeg vil aldrig være i forhold uden lidenskab. Jeg vil aldrig glemme lidenskaben.

Nu er det din tur? Hvilket ord vælger du?

Som en hjælp til at finde dit ord, stiller Pia Søltoft følgende spørgsmål:

  1. Vil jeg kun mit gode, mit ideal, for lønnens skyld?
  2. Vil jeg kun mit gode, mit ideal, af frygt for straf?
  3. Vil jeg kun mit gode, mit ideal, i selvrådighed?
  4. Vil jeg kun mit gode, mit ideal, til en hvis grad?

Det er vigtigt, at dit ideal viser sig i de beslutninger, du tager, og i de gerninger, du udfører. Man er derfor handlende udadtil og lidende indadtil.

 

 

KAPITEL 2: AT SKELNE MELLEM DET RELATIVE OG DET ABSOLUTTE

I dette kapitel kommer Pia Søltoft ind på, hvordan du ifølge Kierkegaard lærer at skelne mellem det relative og det absolutte og dermed finde ud af, om din idé er stærk nok til at sætte retningslinjerne for dit liv.

At noget er relativt vil sige, at det bestemmes af en relation til noget andet. Vores meninger kan ændre sig gennem andres indflydelse, og er derved relative. Dit ideal derimod kan ikke påvirkes af andre, og er derved absolut. Det der udgør det absolutte for dig. Ikke for andre.

Udtrykket ”alt er relativt”, som er formuleret af Einstein, bliver ofte misforstået. Det betyder ikke, at der ikke er noget, der står fast. Tværtimod. Det betyder, at noget må stå fast, for ellers kan man jo ikke måle andet i forhold til det. Og her når vi frem til dit ideal; for det er nemlig en sådan konstans, dit ideal skal udgøre i dit liv. Dit abolutte, hvor alt det relative skal måles i forhold til. Dine handlinger, dine beslutninger, dine meninger og dine overvejelser.

”Og derfor udgør dit ideal den absolutte målestok, som du skal prøve alle dine relative beslutninger i forhold til.” – Pia Søltoft

Altså: Det relative kan ændre sig. Det kan det absolutte ikke.

 

 

KAPITEL 3: AT TAGE EN BESLUTNING

At det relative kan ændre sig, betyder også, at dine beslutninger kan ændre sig, når du påvirkes af mennesker eller andre ydre omstændigheder. Relative beslutninger er ikke sande i sig selv, da der kan argumenteres både for og imod.

At tage en beslutning er et middel, der kan give dig magt over tiden. Og netop tiden er, ifølge Kierkegaard, menneskets største fjende, fordi det er tiden, der udgør den største trussel mod det at forblive tro mod sig selv og sit ideal.

Når du har fundet dit ord og dermed det ideal, der skal styre dit liv, er det også nødvendigt at tage en beslutning om at følge din idé i alle livets forhold. For at gøre dette er det nødvendigt, at du både tænker og handler konkret.

At træffe en beslutning er, ifølge Kierkegaard, en kontinuerlig proces og en daglig fornyelse af den beslutning, man én gang har truffet. Er du ikke tro mod dine beslutninger, er du fej. Og det at være fej vil modarbejde dine beslutninger. I værste fald endda afholde dig fra at tage de beslutninger du ønsker.

Men værre endnu er det, hvis du tror for meget på dig selv og ikke ser din egen fejhed!

Det kræver viljestyrke at tage en beslutning, men at tage beslutninger er samtidig det, der giver et menneskeliv dets sammenhængskraft. Hvis ikke man kan tage en beslutning, bliver ens liv meningsløst.

 

 

KAPITEL 4: AT UDVISE VILJESTYRKE

Kapitel 4 handler om viljestyrke, og om hvordan du opnår den.

”Viljen i sig selv er eller dog skal være det fasteste af Alt, at den skal være hård som det Sværd, der kunde hugge Stene, og som dog var saa blødt, at det kunde vikles om livet.”       -Kierkegaard

Det er vigtigt, at du har en stærk vilje, og at den er fast. Med det ikke sagt at den skal være skråfast, for det er meningen, at du skal bruge din vilje til at gennemføre dine beslutninger uden at tromle henover andre. Det er viljen, der fragter dine beslutninger ud i livet og sørger for, at du forbliver dit ideal tro, mens det er dit ideal, der skal sikre din etiske vej gennem livet og sørge for mening og sammenhæng i det.

Ifølge Kierkegaard er tiden som sagt menneskets største fjende. Det er tiden, der gør, at vi har travlt, for travlhed er en måde at forholde sig til tiden på. Og travlhed medfører tvesindethed, fordi du skal tage for hurtige beslutninger, der måske svigter dit ideal. Den travle er viljesvag og kommer med dårlige undskyldninger om, at det er travlhedens og tidens skyld. Hvilket det naturligvis ikke er.

Derfor hænger travlhed, tvesindethed og viljestyrke sammen.  For hvis du ikke har viljestyrke nok til at lade dit ideal komme til udtryk, er det tvesindethed.

”Esse non vederi”

Dette citat har jeg i mange år haft stående på min arm, og sjovt nok trykker Pia Søltoft dem sort på hvidt i denne bog. Hun siger, at der skal være en tydelig og grundlæggende overensstemmelse mellem ens handlinger og ens overbevisninger.

”Man skal være fremfor at synes, og det kræver viljestyrke” – Pia Søltoft

 

 

KAPITEL 5: AT SKELNE MELLEM FRIHED OG NØDVENDIGHED

Hvordan lærer man at skelne mellem frihed og nødvendighed? Det giver Kierkegaard et muligt svar på i kapitel 5 ved at konfrontere dig med det faktum, at IKKE alt er muligt.

I vore moderne tider siger man ofte, at ALT er muligt. De unge (og de ældre) i dag er snotforvirrede, fordi der er så mange mulige valg, for hvis alt virkelig er muligt, hvordan skal man så kunne vælge? Når du skal lade dig lede af dit ideal, er du overladt til dig selv og dine egne beslutninger, hvilket kræver mod. Og det kræver igen, at din vilje skal modnes. Når man siger, at alt er muligt, er det fordi ens vilje endnu ikke er modnet. Man mangler mod til at vælge og ville. Mod til at træffe beslutninger. Mod til at afgøre sig.

Og netop det at afgøre sig er vigtigt for at forblive tro mod sig selv og sit ideal. IKKE for at være helt og udrette noget stort i verden. Og for at kunne dette skal man kunne skelne mellem frihed og nødvendighed, mener Kierkegaard, for når du kan dette, indser du, at ikke alt er muligt.

Når man siger, at alt er muligt, stresser man sig selv. Der går selvhjælpsbøger og selvrealisering i den, og stress bliver den største folkesygdom i dagens Danmark.

Men hvordan kan man nu sige, at alt ikke er muligt, når det er det, vi går og fortæller os selv og hinanden hele tiden?

Der vil altid være noget, der er nødvendigt, og som vil sætte nogle rammer for vores valg, samt udefrakommende begivenheder der vil sætte en ny nødvendighed for os. Og her har du præcis to muligheder: du kan forsøge at tilpasse dit ideal efter realiteterne, rette ind og resignere. ELLER du kan forsøge at tilpasse realiteterne efter dit ideal og ændre verden.

Hvilken mulighed tror du, at de fleste vælger i dag?

Du kan til enhver tid forholde dig til nødvendigheden i frihed og dermed med dig selv afgøre, hvorledes den skal bestemme over dit liv. Dette gælder både privat og i arbejdslivet. Det er dog ikke bland-selv-slik afdelingen, du navigerer rundt i, for du skal selvfølgelig huske at forholde dig til både dit ideal og den givne nødvendighed, men inden for de rammer kan du bevæge dig i frihed.

Overvej fx hvad du vil gøre i tilfælde af skilsmisse, nedskæringer på jobbet, eller andre nødvendigheder, der kunne udfordre dit ideal…

Altså: Under forudsætning for at du tager hensyn til dit ideal og skelner mellem det relative og det absolutte, kan du i frihed tage en beslutning om, hvorledes en nødvendig ændring, du ikke selv har valgt, skal sættes i værk. Du kan ikke lægge beslutningen i andres hænder. Du må og skal selv tage ansvar, for ellers er du fej.

 

 

KAPITEL 6: AT ÆNDRE RETNING

I kapitel 6 lærer du om forskellen mellem fortrydelse og anger. At det altid er muligt for dig at ændre retning, hvis du er kommet ud af den forkerte vej. At det aldrig er forkert at ændre en forkert beslutning, blot du angrer den og ikke kun fortryder.

”Men hvad så hvis jeg tager den forkerte beslutning?”, spørger du måske.

Vi er alle bange for at tage forkerte beslutninger, for en beslutning ikke gøres om, når først den er eksekveret. Det kan derimod din indstilling til den. Du kan godt ændre beslutningen fremadrettet, men for at kunne dette, skal du kunne skelne mellem udtrykkene ”anger” og ”fortrydelse”.

Tænk dig om. Hvad tror du, at forskellen på de 2 ord er?

Fortrydelse er, at man ønsker det gjorte ugjort. Måske søger man medlidenhed eller accept af sin fejl, og det er fortrydelsens onde ansigt. Der er dog også noget positivt i det at fortryde, hvis man er bevidst om sig selv og sine handlinger, og herfra udspringer anger. For hvis man samtidig også påtager sig ansvaret for sine handlinger, udviser man anger. Man er sig selv bevidst om, at man fortryder det gjorte, og at man ikke kan gøre det om. Man må i stedet tage det på sig. Tage ansvar.

Fortrydelse: At ønske det gjorte ugjort.

Anger: At tage ansvar for og stå ved sine handlinger.

Fortrydelse og anger vil hånd i hånd vise dig vejen. Vise dig at du skal stoppe op og gå en anden vej. For det er aldrig forkert at ændre en forkert beslutning, men omvendt en styrke at turde erkende sine fejltagelser. I bund og grund handler det om at forblive sig selv og sin idé tro. Og for at gøre det, skal du også lære at kende dig selv.

 

 

KAPITEL 7: AT KENDE SIG SELV

I kapitel 7 lærer du, at det hverken er narcissistisk eller selvfedt at pleje og udvikle dit selv. Det er hverken en kerne eller en social konstruktion, men tværtimod det valg at påtage sig ansvaret for det menneske, du er.

Det er ”meget lettere at see til Høire og Venstre end at se ind i sig selv” – Kierkegaard

Søg og du skal finde. Men hvor er det, du søger? Inde i dig selv? Udenfor dig selv? Jeg har i mange år været søgende. Søgende efter nye steder, nye rejser, nye oplevelser. Været rastløs. Jeg er det stadig, men jeg har også lært at søge i mit eget indre og falde til ro. For at finde sin egen vej, er det nemlig nødvendigt at se ind i sig selv. Og når du finder dit ideal, er det i virkeligheden dit selv, du finder.

Ifølge Kierkegaard udgør selvet en opgave, som ethvert menneske er stillet. Selvet er ikke en substans eller et ”noget”. Opgaven er at vælge sig selv og overtage ansvaret for lige præcis det selv, man er.

”Intet menneske har skabt sig selv.” – men sagde hun ikke lige det modsatte? Nej, ikke helt. For det er dit ansvar at skabe dit selv, men det kræver vilje og etisk mod at handle som sig selv, uden at skelne til hvad andre mennesker gør. Det er ikke noget, man gør overnat. Selvet er et konkret selv, der indgår i en levende vekselvirkning med omgivelserne. Valgets første bevægelse går ud på at indse dette, for alle kommer med en historie. Alt hvad vi har gjort gennem livet har bestemt vores selv, og gjort os til dem vi er. Den anden bevægelse går ud på at vælge denne historie som din egen og tage ansvar for dine handlinger både i fortiden, nutiden og fremtiden.

At vælge sig selv er altså ikke egoistisk. Det er en ansvarlig måde at forholde sig til sig selv og andre på. Vores selv er relationelt og bestemt af vores omgåen med andre mennesker gennem den historie, vi alle har, men som vi bevidst skal vælge som vores egen, mener Kierkegaard. Vi bliver vores selv gennem vores aktive handlinger og et ansvarligt selvforhold, der indebærer et anstændigt forhold til andre mennesker.

 

 

 

KAPITEL 8: AT LÆRE ALVOREN AT KENDE

Du bliver ikke et fuldstændigt menneske, før du omhyggeligt overvejer din død. Tid er menneskets værste fjende, og kapitel 8 beder dig om at tænke over dit kald og din egen død, og du skal derfor lære alvoren at kende.

”Den sande alvor kan du kun lære at kende, når du bliver i stand til at tænke din egen død.” – Pia Søltoft

Det nytter altså ikke noget, at du kan tænke på andres død, eller nogen, du allerede har mistet. Når du tænker på andres død, måske endda frygter andres død, er det en stemning, ikke alvor.  Vi ved alle, at vi en dag skal dø, men hvis man hiver det ned på et mere konkret plan, så skal man overveje, at det faktisk kan ske både i dag og i morgen. Det at tænke døden giver livslyst, mener Kierkegaard. Det giver mening til livet, fordi den fortsætter tanken om livet, og giver det værdi.

”Livet er særlig værdifuldt, fordi det er skrøbeligt, fordi vi skal miste det.” – Pia Sølttoft

Omvendt hvis vi så siger, at ”så kan det hele jo bare være lige meget, fordi vi skal dø alligevel”, er det fejhed. Så lader man angsten overtage og sætter begrænsninger for sit liv, fordi man frygter, hvad der kan ske.

Kierkegaard mener altså, at dødens alvor er det, der skal give dig mod til at leve.

I forlængelse af det er det derfor også vigtigt, hvad du vælger at beskæftige dig med. Om du kan se dit arbejde som dit kald. Grundlæggende er det fløjtende ligegyldigt, hvad du beskæftiger dig med, det vigtige er, hvorfor og hvordan du beskæftiger dig med dit kald.

Er dit kald i overensstemmelse med dit ideal?

Du skal ikke bare gøre det, du allerede er god til. Du bliver nødt til at overveje HVORFOR, du gør det? Dit kald kan ikke måles på succes udadtil. Dit kald bliver nødt til at lade din overbevisning skinne igennem i dit daglige virke og dine beslutninger, for at det bliver meningsgivende.

”Og nu Midlerne, som Du bruger; hvilke Midler bruger Du for at fuldkomne Din Gjerning; er Midlet Dig ligesaa vigtigt som Maalet, netop ligesaa vigtigt? – Kierkegaard

Midlet og målet, mener Kierkegaard, kan ikke skilles ad.  Midlet er mindst lige så vigtigt som målet, og midlet helliger således IKKE målet. De hører sammen. Det ene er ikke vigtigere end det andet.

Rent konkret betyder det, at hvis du har et mål, du vil opnå, er planlægningen lige så vigtig som målet.

Selvom det nok ikke lige er det, Kierkegaard mener i denne forbindelse, har jeg alligevel tænkt en del over det i forhold til det at rejse. Jeg elsker at planlægge og læse om steder, jeg skal besøge. Jeg suger informationer til mig og læser andres rejsebeskrivelser med stor nysgerrighed. For at have nå mål laver jeg en køreplan. Min køreplan har været lidt for tæt pakket nogen gange, men så har jeg blot måttet udelade nogen ting og lavet en ny køreplan.

Når jeg er på rejse, husker jeg også mig selv på, at rejsen er målet i sig selv. De sidste to år har jeg kørt rigtig mange kilometer rundt i Europa, Australien og New Zealand. Når man ser de lange strækninger foran sig, kan det godt virke en smule uoverskueligt, men når man er undervejs, flyver tiden af sted. Der er så mange spændende steder, man kan stoppe undervejs, og man støder ofte på oplevelser, man ikke har planlagt.

Men for overhovedet at komme af sted på en rejse, må jeg have en overordnet plan. Det er vigtigt, at jeg tjener nogle penge til at komme af sted for, det er vigtigt, at jeg kan holde fri, og det er vigtigt at jeg fysisk kan bevæge mig fra A-Z. Derfor har jeg indrettet mit liv således, at jeg sæsonarbejder og derved opnår mere frihed i de sløve turistperioder. Det er for mig en privilegeret livsstil, der fungerer, fordi jeg ikke har børn, der skal gå i skole osv. Det er dog også et liv på farten, hvor man går glip af mange ”dagligdagsting”og må prioritere anderledes. Men at rejse er min lidenskab, og heldigvis har jeg fundet en kæreste, der elsker det ligeså højt, så vi lever vores liv, præcis som vi ønsker det.

 

 

KAPITEL 9: AT LÆRE ANGSTEN AT KENDE

Angsten er et grundvilkår i ethvert menneske, fordi vi har en bevidsthed. I kapitel 9 lærer du at bruge angsten som en drivkraft.

For de fleste opfattes angst som en negativ faktor man helst vil undgå. Men for Kierkegaard er angst et vigtigt hjælpemiddel til at leve sit liv. Det gælder om at lytte til angsten og forsøge at finde ud af, hvad den vil fortælle dig. Du skal ikke drukne angsten med piller, for så lærer du ikke at tolken angsten. Og angsten vil altid være der. Derfor skal du lære at ængstes.

Angst og frihed er uløseligt forbundet, for angsten lader os vide, at den opgave det er at få livet til at lykkes, ene og alene påhviler os selv. Angsten er en anelse om frihedens muligheder; Verden ligger åben, og man har selv indflydelse på, hvem man er, og hvad man vil med sit liv.

Og så igen: vi har ikke frit valg på alle hylder, for så snart vi misbruger friheden og ikke står ved vores beslutninger, er vi i fare for at ende som spidsborger, der vælger nødvendigheden fremfor friheden. Friheden er en forpligtelse, og angsten derfor en naturlig del deraf. Så hvis man misbruger friheden, banker angsten på og minder om, at man er på afveje.

Og husk at hvis du vælger forkert, kan du altid nå at vælge om!

 

 

KAPITEL 10

Det hele opsummeres i kapitel 10 ved, at Pia og Kierkegaard prikker til din bevidsthed ved at tale om samvittighed. For hvad er samvittighed egentlig, og hvordan kan du bruge den til at svare på de 7 ovenstående spørgsmål?

Og hvordan ved du så, om du har valgt rigtigt eller forkert?

Det gør du ved at kigge ind i dig selv og lytte til din samvittigheds stemme. I vores tid er det så let at spejle sig i andres øjne for at få anerkendelse. Vi stræber efter flere likes og søger bekræftelse hos andre, mens vi glemmer at se os selv i spejlet, og netop det udgør faren for, at vores samvittighedsstemme overdøves af mængden. Det at overhøre samvittighedens stemme er fatalt, for det er den – din egen stemme – der skal gøre dig til dig selv, hjælpe dig til at ville ét og give dig viljestyrke til at holde fast i dine beslutninger.

”Din samtale med din samvittighed er (…) det, der giver kontinuitet til de valg og beslutninger, du tager, og får dem til at hænge sammen med dit ideal.” – Pia Søltoft

Men hvad er så samvittighedens stemme? Kierkegaard mener ikke, at det er ”min egen stemme.” Han mener derimod, at det etiske, som vi alle har adgang til gennem vores samvittighed, er alment og derfor universelt gældende. Vi har en fælles etik, og min kan ikke være anderledes end din. Samvittigheden tvinger os derfor som mennesker til at tage stilling til os selv, vores handlinger og vores meninger.

 

Det er derfor også din samvittighed, du skal tale med i dit forsøg på at besvare de 7 spørgsmål, som Pia Søltoft opstiller først i bogen.

  1. Har jeg et ideal? – vil jeg ét i sandhed?

  2. Sætter mit ideal retninger for mit liv (og ledelse)?

  3. Lever jeg sådan, at jeg er mig mit ansvar bevidst?

  4. Taler jeg dagligt med min samvittighed?

  5. Er jeg et eksempel for andre?

  6. Hvorfor har jeg valgt den gerning i livet, jeg har?

  7. Er der noget, jeg angrer? Ville jeg vælge en anden vej i dag?

 

 

HELD & LYKKE

Jeg vil gerne understrege, at ovenstående er min egen subjektive tolkning af bogen for at kunne give dig en oversigt og inspirere dig til at dykke ned i Kierkegaard. For at komme helt til bunds vil jeg kraftigt anbefale dig at læse hele bogen, så eventuelle mangler, misforståelser og efterladenskaber dækkes helt ind.

Skriv et svar

Captcha loading...