KUNSTEN AT KOGE ET ÆG

Har du nogensinde prøvet at koge et æg i 1800 meters højde? Jeg må indrømme, at jeg aldrig har tænkt over, at højdeforskellen kunne have så afgørende en forskel!? Første gang jeg kogte et blødkogt æg på ægte dansk manér og forsøgte at pille skallen af, væltede det ud med en gennemsigtig hvidlig masse. Adr. Næste gang var ikke meget bedre. Forstod ikke helt hvad der foregik, for så dårlig er jeg da ikke til at koge æg. Så gik det op for mig: AHA! Der er da vist noget med, at det skal koge længere heroppe i bjergene. Jeg gav det et nyt forsøg. Forlængede med et par minutter. Resultatet: ikke meget bedre. Det var alligevel utroligt. Hvor længe skal sådan et bette æg da koge? Jeg googlede og fandt frem til en hjemmeside fra et norsk universitet, hvor de meget udførligt beskriver “kunsten å koke et egg”  via en “æggekalkulator”.

Kalkulatoren er dog ikke helt retvisende må jeg sige. Den er måske videnskabelig bevist, men som den matematikker jeg ikke er, har jeg i stedet prøvet mig lidt frem til egne resultater.

 

“Smilende æg”:

Billede 4

Kan du, som jeg, bedst lide dine morgenæg blødkogt, opfordrer kalkulatoren til at bruge knap 6 min. For det perfekte resultat har jeg dog skullet bruge helt op til 8 minutter. Og ja, det lyder vanvittigt, men mindre tid giver et meget slattent resultat og kan ikke anbefales.

Hårdkogt æg:

 

Hårdkogt æg

Til frokost foretrækker jeg et hårdkogt æg, og til det siger kalkulatoren, at du skal bruge ca. 9 minutter. Jeg bliver dog nødt til at afsætte op til 10-11 minutter!! Så er det ret perfekt til rugbrødet, og det hvide er ikke længere “vandet”.

Kogekunsten gælder forøvrigt ikke kun æg. Skal du generelt koge din mad, fx pasta, ris etc. skal du lige være forberedt på, at det bare tager lidt længere tid end du er vant til…

Bon appetit!

 

Skriv et svar

Captcha loading...