Tisvilde Hegn

KAN MAN FARE VILD I TISVILDE HEGN?

Kan man overhovedet fare vild i et hegn? Svaret er kort og godt: ja. For Tisvilde Hegn er ikke et hegn, det er en 100-200 år gammel skov, der er plantet på flyvesand, hvilket tydeligt ses i skovbunden der stadig er meget sandet at gå og køre på. Og i Tisvilde Hegn er der hundredevis af stier på kryds og på tværs og meget få skilte, hvilket betyder, at du farer vild sådan ca. hvert andet minut, medmindre du virkelig har styr på dit indre landkort.

 

 

PÅ JAGT EFTER SÆRVÆRDIGHEDERNE

Vi har pakket vores mountainbikes bag på cyklen, og der er nok ikke meget bedre steder i Danmark at rulle af sted på 2 hjul end her i Tisvilde Hegn. Vi har selvfølgelig glemt at tage et kort med, så vi starter med at køre lidt rundt på må og få og teste konditionen. Det går flyvende, og vi forvilder os rundt i tætbeplantede områder på små stier, der skærer hul gennem skoven. Da vi ender ude på den anden side, er vi ved Tibirkebakke, hvor vi følger landevejen et stykke gennem det smukke bakkede landskab. Heste står langs vejen og følger med i vores færd, mens fuglene bader i baggrunden. Vi når frem til en parkeringsplads, hvor vi endelig finder et kort over Tisvilde Hegn, så vi kan få en idé om, hvad der er værd at tage et kig på, og vi forsøger at indprente det i hjernebarken. Det går også nogen lunde, og vi finder frem til første stop, der er Asserbo ruin.

 

Tibirkebakkerne
PÅ to hjul gennem Tibirkebakke.

 

RESTERNE AF ET KLOSTER

Asserbo ruin er nogle få rester af et kloster, som Biskop Absalon har grundlagt i 1100-tallet, og som sidenhen har tjent som kongens borg. Grunden til at der i dag er så få sten tilbage, er, at brand og sandfugt fik klostret til at forfalde, og materialerne blev flyttet, så de kunne bruges andre steder. Der er derfor ikke meget at se, så vi sætter kursen videre mod den forladte landsby Torup.

 

Asserbo
Resterne af Asserbo.

 

DEN FORSVUNDNE LANDSBY

Vi er ret sikre på, at vi stadig har styr på kortet, men vi finder aldrig udgravningen af de 16 gårde, der efter sigende har været beboet i 1300 – 1600 tallet. Også her i landsbyen var det sandfugten, der satte en stopper for beboelse og fordrev indbyggerne. Vi leder forgæves efter et skilt eller en sten, der kan lede os på rette vej, men de findes åbenbart ikke, så vi opgiver og forsøger at finde troldeskoven i stedet. Gpsen er desværre ikke i stand til at hjælpe os, da der ingen dækning er her overhovedet, og efter at have diskuteret hvilken retning den nok ligger, opgiver vi også dette projekt, da vi er meget uenige om, hvilken vej der er mest rigtig. Sulten gnaver, og vi er tørstige, for vi har ikke været så kloge at tage vand med, så vi cykler tilbage til Tisvildeleje, hvor vi spiser lækkert smørrebrød.

 

Svampe
Der er mange mennesker på jagt efter svampe i skoven, men vi bestiller i stedet smørrebrød på en lille fin restaurant.

 

TROLDESKOVEN & EN NØGEN MAND

Selvom jeg egentlig er ved at være lidt mat, irriterer det mig grusomt, at jeg ikke har kunnet finde de steder, vi ledte efter, trods vi er kørt omkring 20km rundt og rundt. Så jeg beslutter mig for at fortsætte missionen alene, for det må jo være et sted. Og faktisk er Troldeskoven bare nærmest ligeud langs vandet, når man kører fra byen. Det kræver dog, at man bevæger sig ind i de snoede små stier, og jeg må flere gange stå af for at trække cyklen. Men så er de der. Lige pludselig foran mig.

 

Troldeskoven
Troldeskoven.

Først tror jeg, at det er en masse døde træer, der bare ligger på jorden, men det viser sig, at de simpelthen er så krogede og kringlede, at de vokser rundt og rundt og op og ned. Rigtige troldearme. Jeg bevæger mig længere ind i skoven, og stien bliver smallere og smallere, og man skal nærmest have Troldepusstørrelse for at mase sig videre. Men så åbner landskabet sig igen, og klitter åbenbarer sig foran mig. Jeg er nået ned til stranden. Jeg fortsætter dog videre, hvilket viser sig at være en meget dårlig idé, for sandbunden er dyb og nærmest umulig at cykle i her. Jeg kæmper mig dog indædt videre, og pludselig står der en nøgen gammel mand foran mig. Jeg tager mig selv i at glo på ham, for det er som om, at min hjerne ikke helt kan forstå, at han faktisk er nøgen. Helt nøgen. Helt forfjamsket skynder jeg mig videre. Jeg skal i hvert fald ikke på nogen nudiststrand, selvom jeg godt lige kunne bruge en iskold skyller.

 

Klit
Gemmer der sig mon flere nøgne mennesker inde mellem klitterne i Troldeskoven?

 

 

GRAVHØJE & ET STYRT

Jeg finder tilbage til en af de større veje, hvor jeg før så en sten, hvorpå der stod ”cykelsti til Tibirkebakkerne”. Det er en vejviser til en mindre sti, og jeg drejer af. For kun 5 meter længere henne at finde ud af, at vejen deler sig i 2. Jeg vælger den venstre – og den forkerte. Det er helt umuligt at cykle her pga. trærødderne, så jeg vender om og prøver den anden. Det går bedre. Sådan ca. 5o meter indtil vejen deler sig igen. Stadig ingen skilte. Nå men så cykler jeg da bare videre, for ud af skoven kommer jeg vel nok på et tidspunkt.

 

Gravhøje
Et par af de mindre gravhøje i skoven.

Jeg cykler forbi en masse gravhøje, og rent faktisk findes der mellem 50 og 60 af disse i skoven, hvoraf de fleste stammer fra Bronzealderen. Nogle er større end andre, og størst er Harehøjene, hvorfra der er en smuk udsigt over havet. Jeg stopper dog kun kort, så jeg kan komme hjemad. Og her bliver jeg lidt for ivrigt. Endnu en smal sti leder mig – forhåbentlig – tilbage mod Tisvildeleje, og selvom jeg kører meget stille og roligt, er det altså bare ikke smart at have sit kamera i hånden, når man kører på mountainbike i skoven. Lige pludseligt går det lidt for stærkt nedad, og da jeg forsøger at undvige at køre ud over en kant, møder jeg bare en anden kant. Da jeg kun har en hånd fri, må jeg trykke hårdt på forbremsen, med det resultat at jeg ryger lige lukt på hovedet hen over styret nærmest i slowmotion. Styret banker op i halsen på mig, men jeg kommer hurtigt på benene igen. Lidt rundforvirret og flov og dybt taknemmelig for, at der ikke var nogen mennesker i nærheden. Hvor dum har man lige lov at være?

 

Tisvildehegn
Den tilsyneladende venlige sti leder mig til mit første styrt på mountainbike…

 

HALLØJ PÅ BADEHOTELLET

Det er eventyr nok for mig i dag, så jeg cykler hurtigt tilbage ad den store vej, som fører mig lige i favnen på Helenekilde Badehotel, hvor vi er så heldige at bo. Eller i hvert fald heldig at kunne nyde en smuk udsigt, for værelset er ikke meget større end et frimærke, men man kan da lige komme rundt om sengen. Kufferter og toilettasker må ligge på gulvet, for der er præcis kun 6 bøjler at hænge sit tøj på. Som en vi mødte konstaterede: ”det er i hvert fald ikke komforten, man betaler for”. Men her er skønt, og nu vil jeg ud at nyde en velfortjent sundowner på terrassen og pleje mine ømme lemmer.

 

Tisvildeleje strand
Tisvildeleje strand.

Skriv et svar

Captcha loading...