Saas Fee kaldes med rette også “Gletcherdorf”, da 50% af det geografiske område er dækket af gletsjer. Bjergbyen byder på masser af natur og ikke mindst vandrestier i alle sværhedsgrader. En af de mere overkommelige ture er turen op til bjergrestauranten Gletchergrotte (ca. 1 – 1,5 timer), hvor du undervejs møder vandfald, morænelandskab, gletsjersø og naturligvis den helt fantastiske udsigt til gletsjeren. Hvis du starter ved Felskinn-liften, vil du undervejs møde 12 informationstavler, der fortæller dig om gletsjerens historie.
En gletsjer er masser af sne, der over lang tid er blevet presset sammen. Når det bliver tilpas tungt, vil der efterhånden dannes is i bundes, og trykket ovenfra vil langsomt få gletsjeren til at bevæge sig. Fee-gletsjeren, som er inddelt i den nordlige og den sydlige gletsjer, udspringer i ca. 4200km højde, dækker et område på ca. 16km og er ca. 6 km lang.
Gletsjersøen; afhængigt af vandstanden bliver der i denne iskolde sø formet sandbanker, terrasser og grusaflejringer.
Denne kolosale moræne er formet omkring år 1850, og stammer fra den nordlige gletsjertunge.
Lonely Riders
Morænelandskabet og gletsjersøen set fra oven.
Fra gletsjersøen løber vandet videre ud i den brusende flod, som fører hele vejen ned gennem byen og videre ned gennem dalen.
Der er masser af saft og kraft i vandet, der løber ned af bjerget.
Om sommeren fosser smeltevandet fra gletsjeren ned fra bjergene, og de enorme vandmasser bliver udnyttet til at lave strøm. Al strøm i Saas Fee er 100% baseret på naturenergi.
Helikoptere er et dagligt syn i bjergene, og de bruges til al mulig transport. Og de henter dig også, hvis du kommer til skade og ikke selv kan komme ned.
Endelig fremme ved Gletchergrotte kan du nyde mad og drikke. Vejen har du fundet, og udsigten skal nu bare nydes! Og har du mere spring i benene, så gå videre op til Spielboden, hvor du sikkert er heldig at se et murmeldyr eller 10.
“Fødderne har du allerede fået. Vejen bestemmer du selv.”
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.OkPrivatlivs politik
2 tanker om “FOTOESSAY: GLETCHER, GLETCHERSEE & GLETCHERGROTTE”