FOTOESSAY: FACES OF DUBAI

En rigtig god måde at se Dubai på, er at tage på en bådtur. Det giver både et godt (over)blik, og så virker det samtidig en smule afkølende at blive blæst godt igennem. Der er flere muligheder, og da vi ikke helt kunne finde ud af, hvordan det foregik, endte det med, at vi satte os ind i en taxi og sagde “boattrip please.” Det var taxa chaufføren meget forvirret over, og efter en første fejlslået destination, fik en af hans kollegaer i en anden taxi forklaret ham, hvor vi gerne ville hen. Eller hvor han troede vi gerne ville hen…

FRA VANDKANTEN

 

Men en båd fandt vi da i alle fald. De store turbåde var optagede (det var fredag, som er deres søndag), og det endte med, at vi kom alene afsted på en lille båd, der afgik fra marinaen og sejlede os en tur rundt om palmen.

 

Marinaen lå tilfældigvis lige ved siden af hotellet, hvor vi rent faktisk boede, så vi kunne have sparet en længere taxatur med et par minutter på gåben. Men vi fandt det da, og det var et imponerende syn, der mødte os, da vi sejlede ud fra havnen.

 

Denne bygning er ejet af prinsen og den højeste “drejede” bygning i verden. Og de bygger stadig på den!

 

Såfremt du ikke lider af højdeskræk, tilbyder denne kran at hive dig op til en god gang aftensmad under stjernehimlen. Det var jeg bestemt ikke modig nok til at prøve. Eller jeg ville i hvert fald nok ikke have nydt maden særlig meget.

 

Ude på et af palmebladene ligger det berømte hotel Atlantis, hvor der også er et enormt tilhørende badeland for hele familien.

 

Et andet hotel der ligger på palmen er verdens eneste 7. stjernede hotel: Burj Al Arab. Her kan du få en overnatning fra ca. 10.000+

 

DET GAMLE DUBAI

 

En anden – og meget billigere – bådtur foregår i Dubais gamle bydel, hvor du til billige penge kan cruise ned gennem kanalerne og ende ud ved Dubais mangfoldige markeder.

 

Det gamle Dubai er en kæmpe kontrast til det nye og moderne Dubai. Her finder du stadig gamle bygninger og markeder, “Souq”, der tilbyder alt fra krydderier, tekstiler, kopivarer, osv. og du skal holde hænderne til til kroppen og ikke blive forskrækket over gadesælgerne, der forsøger at hive og flå i dig for at sælge deres varer.

 

Men det er en farvestrålende oplevelse ipå alle planer bare at forsøge at komme gennem markederne.

 

Du kan sejle fra den ene side af bredden til den anden for bare en enkelt dollar, hvis du ikke har mod på en længere sejltur, eller hvis du bare skal transporteres.

 

Mange af de ældgamle træskibe bruges stadig som lastskibe, og sejler frem og tilbage gennem kanalerne godt overlæssede.

 

Sejlere der holder middagspause i skyggen, mens de venter på kunder.

 

Temperaturen er høj, og tempoet lavt. Ca. 40 grader så der skal mange pauser til.

 

 

Smukke øjne i Dubai.

Skriv et svar

Captcha loading...