"Take nothing but pictures. leave nothing but Footprints."

DE 10 GYLDNE REJSEBUD

Leave nothing but footprints

Take nothing but pictures

Kill nothing but time

Egentlig siger ovenstående citat det hele. Og i disse tider hvor vi rejser mere end nogen sinde, og ufremkommelige steder er blevet fremkommelige, betyder ordene endnu mere. Vi skal passe på hinanden og den verden, vi lever i, så også vore efterkommere kan få glæde af den. Dette burde være en selvfølge, men det er det desværre ikke. Det er heller ikke længere nogen selvfølge, at man lever sig ind i kulturen, der hvor man rejser hen. Masseturismen har medført charter og all inclusive, så du faktisk ikke engang behøver forlade hotellet mere. Men hvis du nu vover dig uden for disse sikre steder, så lover jeg dig, at du får en endnu større oplevelse. Og disse 10 gyldne rejsebud kan måske hjælpe dig et stykke hen af vejen.

 

1. Respekt

Den gyldne regel nummer 1; udvis respekt for naturen, kulturen og de mennesker du møder. Sæt dig ind i de lokale skikke.

 

2. Research

Læs om de steder du skal hen, så du har en idé om, hvad landet byder på, og hvad du evt. skal tage hensyn til.

 

3. Lær nogle lokale gloser

Du behøver ikke være ekspert i sproget. Nogle få gloser og sætninger kan hurtigt bringe smilet frem på de lokales læber.

 

4. Prøv noget nyt

Gør noget du ikke har gjort før. Noget du måske egentlig ikke tør, men alligevel kaster dig ud i.

 

5. Spis lokalt

Prøv gadekøkkener og de små restauranter der ikke ligger midt på turiststrædet. Det giver dig fantastiske oplevelser for ingen penge.

 

6. Vær tålmodig

I Danmark skal vi helst nå så meget som muligt på kortest tid. Sådan er det heldigvis ikke alle steder. Lad tiden stå stille og nyd øjeblikket. Også når bussen kommer 5 timer senere end planlagt.

 

7. Vær ydmyg

Overfor traditioner og de folk du møder. Lad være med at være højtråbende og insisterende. Go with the flow.

 

8. Og undgå så flowet

af turister… gå dine egne veje og lad intuitionen føre dig nye og ukendte steder end. Stig af Alfarvej og begiv dig ud på uopdagede stier.

 

9. Lad det ikke være en konkurrence

Det er din rejse, ikke andres. Det handler ikke om, hvor mange lande du har besøgt, men hvordan du har besøgt dem.

 

10. Vær taknemmelig

For alt det du får lov til at opleve. Godt eller skidt – det er alt med til at udvikle dig som menneske.

 

 

 

LÆS OGSÅ

 

ER VANDRING DET NYE SORT?

KRIDHVIDE SANDSTRANDE, TURKISBLÅT HAV & FARVESTRÅLENDE MASAIER

Skriv et svar

Captcha loading...