Hippietrail

“AT REJSE ER AT LEVE”

Hvorfor denne Wanderlust? Hvorfor denne Fernweh efter hele tiden at rejse ud? Bliver græsset ikke altid grønnere der, hvor man vander det? Jo det gør det måske, men man kan jo altid vande flere steder. Eller? For mig handler det dybest set om at finde en balance i tingene, hvad enten det er kærlighed, rejser, hverdagen, mad eller små banale ting. For meget er for meget og for lidt er for lidt. Når jeg er hjemme, længes jeg ud. Når jeg er ude, længes jeg hjem. Det lyder måske selvmodsigende, og det kan være meget frustrerende, men i bund og grund handler det om at være tilfreds med det liv, jeg har skabt mig.

 

WANDERLUST

Så jo, jeg tror bestemt, det kan betale sig at vande græsset på sin egen side. Jeg har bare en uimodståelig trang til altid at vande det på den anden side også. Det kan man jo så synes er rigtigt eller forkert, men det er nu engang mig, og det skyldes måske også, at jeg har en rigtig god base at rejse ud fra. En fantastisk familie der støtter mig i alt, jeg gør, selvom de hellere ville have at jeg blev hjemme, og skønne venner der forstår min tankegang, og som holder kontakten, selvom jeg ”forsvinder” i perioder. Dem der holder fast i tykt og tynd. Dem der holder min jordforbindelse, så jeg ikke længe er styrtet ud i universet for at finde de sorte huller. Dem jeg ikke vil undvære for enhver pris, og dem jeg altid vil komme hjem til igen, uanset hvor stor min rejselyst er. Så jo, jeg tror på, at græsset er grønnere der, hvor man vander det. Jeg vander bare ikke kun i min egen have. Og jeg rejser ikke for at komme væk fra noget. Jeg rejser for at komme hen til noget. Og hvad har jeg så lært af det?

 

Hippietrail
Ud i verden…

 

JEG HAR LÆRT AT SÆTTE PRIS PÅ DE SMÅ TING

Jeg har prøvet villa, vovhund og Volvo. Det var rigtigt dengang, og jeg er glad for at have prøvet det, for nu har jeg ikke længere det behov. Materielle behov er degraderet (ej elimineret), og jeg vil hellere bruge mine penge på at opleve verden. Det gør mig helt sikkert ikke til millionær på bankkontoen, men jeg føler mig rig på livet. Hvorfor er det, at man altid går og håber på de ting, man endnu ikke har? Hvorfor glemmer man at værdsætte alle de skønne ting, der allerede er i ens liv? Sæt pris på de ting du har. Vær taknemmelig. Og der vil komme mere af det.

 

Livet i en (stor) rygsæk
Livet i en (stor) rygsæk

 

 

 

 

JEG HAR LÆRT AT LEVE MERE I NUET

Hermed ikke sagt at jeg hele tiden lever i nuet. Jeg drømmer hele tiden om nye rejsemål og oplevelser. Om at kramme løver og ride med indianere – som jeg er sikker på kommer til at ske. Men jeg har lært at værdsætte det liv, jeg har lige nu. Det er ikke perfekt. Ting er sket, så jeg måske er blevet tvunget lidt til at tage et spring ud i det ukendte. Det var ikke ubetinget rart, men gud ske tak og lov for at det skete, for ellers ville jeg ikke sidde her i dag. På mine rejser rundt i verden, specielt Asien og Afrika, oplevede jeg hurtigt, hvordan folk har en helt anden opfattelse af tid. Og på Zanzibar gav begrebet tid også helt ny mening. Tiden stod simpelthen stille. Og det var på den gode måde. Selvom man i starten skulle lære at bestille sin mad, inden man blev sulten, så var det en skøn følelse bare at tage tingene, som de kom. Ingen stress og jag, det kan bare ikke betale sig. Og ja, jeg drømmer også stadig om fortiden. Hvad nu hvis…. Hvis og hvis! Lær af fortiden og læg den så bag dig.

 

Hippietrail
Lev mere i nuet.

JEG HAR LÆRT AT NYDE MIT EGET SELSKAB

Jeg har været ensom. Ensom derhjemme og ensom i udlandet. Jeg er ikke det mest åbne menneske (stærkt underdrevet vil mine veninder nok sige), og siden jeg var barn, har jeg nok levet lidt i min egen verden. Det er ikke fordi, jeg ikke vil dele. Jeg er bare privat, og mine grænser bliver let overskredet. Det har jeg accepteret, og det har mine veninder også – selvom de stadig forsøger at udfritte mig. (På den gode måde 😉 ) I modsætning til min barndom hvor jeg troede, at der var noget galt med mig, når jeg ikke var nok sammen med vennerne,  sætter jeg i dag stor pris på at være alene. Det er her, jeg kan lade op og glæde mig til at nyde nye mennesker igen. Og jeg glæder mig hele tiden. Samtidig med at jeg kan være alene uden at føle mig ensom. Har du svært ved at være alene? Har du tænkt på hvorfor?

 

Ro i sjælen
Ro i sjælen

 

 

JEG HAR FÅET NYE VENNER

Venner alle steder fra. Lige fra Afrika til Hawaii og hele Europa. Jeg har lært en masse om deres liv, og hvordan det er at leve i andre dele af verden. Jeg har fået nye perspektiver på tilværelsen, Jeg har krammet og kysset og danset og grædt. Sørget over afskeden og trillet tårer af vanvittige historier, jeg aldrig havde troet, jeg skulle høre fra et andet menneske. Jeg har udviklet et helt nyt kropssprog til at kommunikere på alle sprog. Når jeg tager bestillinger fra franskmænd, der insisterer på kun at tale fransk, og jeg skal klare mig med mit skolefransk (som pga. en meget kær veninde, der havde dobbelt fri-time, når jeg havde fransktimer blev “skyld i”, at alt jeg kan sige på fransk er ”beufsandwich” ), når alle mine kollegaer er hollændere (der har jeg alligevel opsnappet et par ord eller fem), når jeg skal have en russer til bords, der selvfølgelig kun kan russisk, og forsøge at tolke hans livshistorie, eller når jeg på mit håbløse nærmest ikke-eksisterende kiswahili skal forsøge at gentage en sætning – som selvfølgelig viser sig at være noget ganske upassende.

At lære et nyt sprog er fantastisk, og folk i de lande, du besøger, bliver så glade, når du forsøger. At du skal have minipaløren ved hånden betyder mindre. Det handler om at turde (Hvilket jeg selv har umådeligt svært ved, da jeg helst vil have, at det skal være perfekt fra starten). Det er den måde, du lærer deres kultur at kende på. Deres land. Deres historie. Dem. Så prøv. Bare prøv (Siger jeg til mig selv).

Jeg ELSKER mine nye venner over hele verden. Også selvom jeg aldrig kommer til at se dem igen. Men de har beriget mit liv. Lært mig ting. Du må ikke gå glip af denne oplevelse, så næste gang du kommer til et fremmed land, så styr udenom danskerne og lige i favnen på de lokale og de andre udlændinge. Det bliver en oplevelse, du aldrig glemmer.

 

Masai rafikier
Masai rafikier

 

 

JEG ER BLEVET FORELSKET I MIT LIV

Jeg kan gå en tur i regnen eller i solskinnet, stoppe op og indsnuse luften og bare føle mig overstadig lykkelig uden at kunne sætte ord på, hvorfor det netop kom i dette øjeblik. Eller jeg kan prøve noget nyt mad eller en ny vin og bare nyde smagen. Denne lykkerus er så ubeskrivelig fantastisk. Indsnus dit eget øjeblik, så du ikke kan få smilet af læberne igen.

 

At nyde øjeblikket...
At nyde øjeblikket…

Havde jeg været en mand
– havde jeg sagt, at jeg havde fået nosser!

 

Det kan jeg måske godt sige alligevel? Fra at være en meget genert teenager, styrede jeg lige ind i løvens hule, da jeg pakkede min rygsæk og drog af sted. Først et halvt år i Asien og derefter 2 ½ år i Schweiz. Jeg fik i hvert fald pludselig hår på brystet, da jeg selv skulle finde et sted at sove og noget at spise i fremmede lande blandt fremmede – og meget højtråbende – mennesker, der hev i både rygsæk og hår. Skrækslagen var jeg, men inden længe pruttede jeg priser og fandt spændende smuthuller for at overleve på en sten. Jeg mangler måske stadig at få stenene til at falde ned i pungen, for min medfødte morale ”det kan man da ikke” (sorry mor og far – ved ikke hvor den er kommet fra), ligger stadig dybt begravet i mit indre. Men den arbejder sig langsomt ud, og en skønne dag er jeg sikker på, at det hele falder på plads, så jeg kan blive erklæret kønsmoden!

 

En tilnærmelig sammenligning
En tilnærmelig sammenligning

 

 

 

JEG HAR ACCEPTERET, AT JEG ER DEN, JEG ER

Når man er 36 år og single kvinde, er der 2 spørgsmål, man er helt sikker på at få stillet, når man møder nye (og gamle) bekendtskaber:

1. Hvorfor har du ingen mand.

2. Hvorfor har du ingen børn?

Tjaa, you tell me. Det er ikke noget, der har været planlagt. Rent faktisk har jeg altid troet, at jeg skulle være ung mor og ung brud. Jeg var klar hele tiden. Måske er det derfor, at det ikke sket? Måske har jeg skræmt mændene væk. Måske de har skræmt mig væk? Måske er det bare ikke meant to be, fordi jeg har svært ved at være samme sted i længere tid. Jo jeg vil gerne have en mand. Jo jeg vil gerne have børn. Men jeg vil også stadig være en fri fugl. Kan man det på én og samme gang? Det håber jeg. Og tror på. Så skal manden bare dukke op. Men jeg har også fundet ud af, at han må tage mig, som jeg er. Jeg kan ikke tilpasses. Vil ikke tilpasses. Ligesom jeg heller ikke forventer, at han skal tilpasse sig. Man skal have lov at være sig selv. Den man forelskede sig i. Det er svært. Jeg ved det. Men jeg tror ikke, det er umuligt. Men sker det ikke alligevel, har jeg accepteret, at det er sådan, det skal være. For jeg har accepteret, at jeg er mig. Men når jeg så alligevel møder HAM, er jeg sikker på, at der sker en naturlig tilpasning to individer imellem…

 

Esse non videri
Esse non videri

 

 

 

JEG HAR LÆRT, AT MAN KAN VÆRE HJEMME MANGE STEDER

Men først og fremmest skal man være hjemme i sig selv. Er du det, er du også fri for at leve op til andre fordomme og forventninger. Du skal bare tage stilling til dig selv. Med det ikke sagt, at du ikke skal have empati for andre mennesker. Med det mener jeg, at når du ved, hvem du selv er, er du klar til at favne verden med åbne øjne og brede arme. Da jeg for nogen tid siden deltog på et kursus hos Birgitte Pragst, følte jeg, at tiden stod stille. At mit liv stod stille. At min udvikling stod stille. Men jeg lærte senere, at det er her, der faktisk sker en masse udvikling. Når du mindst tror det. Det er her, rejsen begynder, for rejsen sker ikke kun på det ydre plan.

(Vil du følge Brigittes fantastiske kursus, så se mere her. Det kan bestemt anbefales. Men kun hvis du er klar på at tage dit liv op til revision og blive udfordret af en stærk kvinde.)

 

At rejse er at leve
Hjem kan være mange steder.

 

 

 

JEG HAR FUNDET BALANCEN

Livet skal leves. Og sådan er det bare. Livet er en rejse og rejsen er livet. Slut med hamsterhjulet. Jeg glæder mig til at vågne op til en ny dag – også selvom jeg er svær at få ud af fjerene, og man helst ikke skal tale til mig de første par timer. Jeg er spændt på, hvad hver ny dag bringer, og jeg er klar til nye udfordringer og oplevelser. Er du?

 

Med lidt støtte, men alligevel...
Med lidt støtte, men alligevel…

 

 

LÆS OGSÅ: FØLG DINE DRØMME

4 tanker om ““AT REJSE ER AT LEVE”

Skriv et svar

Captcha loading...