40, FASCINERENDE & FULD AF FART

“40, fed og færdig er du langt fra… mere 40, fascinerende og fuld af fart! Vi elsker dig – håber du nåede de fleste punkter på din bucket-40-list!” Således skrev min søster og familie i mit fødselsdagskort og tak for det. For skal livet virkelig slutte ved de 40 år? Ja, det kan godt være, at der er kommet et par kilo for meget på sidebenene. Men nej. Jeg er langt fra færdig, og har tværtimod mere en fornemmelse af, at det her, det hele virkelig begynder. Når du stadig er ung nok til at følge med de unge, men samtidig har fået så meget livserfaring, at du kan læne dig tilbage og nyde livet, uden at hormonerne springer omkring og forvirrer tilværelsen.

 

 

DET GYLDNE TAL

Jeg fylder 40 år i dag. 40 år! Jeg forstår simpelthen ikke, hvor tiden er blevet af, men jeg ved, at jeg har levet 40 fantastiske år på godt og ondt. Mest godt. Jeg føler mig stadig ofte som en lille pige indeni, jeg kan stadig savne min mor og far og min familie, og jeg kan stadig få hjemvé. Men jeg er også bevist om, at lillepigen er blevet stor og har lært at stå på egne ben. Folk siger ofte, at de ville ønske, at de var unge igen. Det vil jeg for alt i verden ikke, heller ikke hvis det rent faktisk kunne lade sig gøre. De sidste 3 år af mit liv har været nogle af de bedste i mit liv, og det virker bare til at blive bedre og bedre. Jeg har slået mig ned, og jeg har fået tæmmet min indre uro i en sådan grad, at jeg faktisk kan nyde min hverdag og mit liv i stedet for hele tiden at være på jagt efter det udefinerbare “andet.”

For kvinder som mig (læs: 40 år og uden børn) kan det måske være endnu svære at runde det gyldne tal, for da ved man, at det biologiske ur tikker hurtigere og hurtigere, før det endeligt ebber ud. Jeg er stoppet med at stresse over dette. Jeg føler mig for gammel til at blive førstegangsmor. Med al respekt for dem der bliver det i en sen alder, tror jeg simpelthen ikke, at jeg vil kunne holde til det. Jeg ville gerne have haft børn i en tidligere alder, men det skete bare ikke. Nu har jeg så meget andet, og jeg er afklaret med, at det ikke var det, min mission med livet skulle være. Og så er der så mange skønne unger i min familie og vennekreds, at jeg altid kan finde en at lege med.

 

MIN BUCKET-40-LISTE

For omkring 4 år siden besluttede jeg mig for at tage mit liv op til revision. Jeg var ikke lykkelig i min daværende situation, og jeg sank længere og længere ned i sofaen, mens jeg sad med min computer i skødet og drømte om eksotiske steder. Jeg var fuldt ud bevidst om, at det kun var mig selv, der kunne ændre situationen, men det tog mig alligevel en del år at finde modet frem. Det startede med mine rejser til Zanzibar, hvor jeg blev mere og mere eventyrlysten, og pludselig havde jeg takket ja til et job hos min gamle chef i Schweiz, velvidende, at det nok kun skulle være et stop på vejen. Jeg blev indkvarteret på et lille værelse ikke meget større end et frimærke, jeg havde en seng, et bord og en stol. Medbragt havde jeg en smule tøj og min computer. Der var ingen wifi, så hvis jeg skulle tilkobles den store verden, måtte jeg sidde i restauranten og hakke mig igennem det dårlige netværk. På Zanzibar var jeg begyndt at læse blogs, og da jeg selv altid har skrevet rejsedagbøger, bestemte jeg mig for at oprette en blog, så min familie og venner kunne følge lidt med i, hvad jeg lavede. Jeg havde – og har – absolut ingen tekniske færdigheder, men ved hjælp af you-tube fik jeg oprettet min første blog. Stolt som en pave arbejdede jeg time efter time på det, min tekniske formåen tillod mig, og med tiden er bloggen vokset og vokset og fylder en stor del af min hverdag.

Et af mine første blogindlæg hed “40 ting jeg skal gøre, før jeg fylder 40.” Med dette indlæg ville jeg minde mig selv om, hvorfor det var, at jeg skulle ud i verden. At jeg ikke endnu engang skulle gå i stå og lade mig bremse af uforudsigelige og ukontrollerbare begivenheder. I går læste jeg listen igen, og som det nu engang går sommetider, er der faktisk ikke så mange af punkterne, jeg har opfyldt. Rundt regnet faktisk kun 10 af dem. Men, men, men. Heldigvis sker der det, at når man udvikler sig som person, så udvikler også lister sig. Det kan godt være, at jeg kun har nået en fjerdedel af det, jeg ønskede at nå, men til gengæld har jeg oplevet så mange andre ting, som jeg ikke engang havde turdet drømme om.

 

TAKNEMMELIGHED

Jeg har egentlig altid været taknemmelig over mit liv. Især min familie har altid betydet utrolig meget for mig, og jeg er dybt taknemmelig for den opbakning, jeg altid har fra hjemmefronten uanset hvilke fikse idéer, jeg finder på. Jeg er dybt taknemmelig for de venner, der stadig hænger på i tykt og tyndt, selvom jeg føjter omkring, og vi ikke ses så ofte. Jeg er dybt taknemmelig for de venskaber, der er kommet og gået undervejs i mine 40 år, og selvom jeg har mistet kontakten med mange undervejs, vil de altid være at finde i mit hjerte. Jeg er dybt taknemmelig for, at den mand, jeg har tilbragt de seneste 2 år med, kæmpede med næb og klør for at lokke mig i sit net. For at han elsker mig højere, end jeg troede muligt, og for at han hver eneste dag viser mig det. Vi kunne i princippet nok ikke være meget mere forskellige som mennesker, og her kan man virkelig tale om “modsætninger mødes.” Jeg ville gerne dele ham med jer, men han er ikke fan af sociale medier, så derfor optræder han heller ikke på min blog.

For et par uger siden havde jeg inviteret familie og venner til min fødselsdag i Saas Fee. Jeg havde selvfølgelig håbet, at der ville komme et par stykker eller fem, men at der dukkede 39 festglade danskere op og indtog byen, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Med glædestårer faretruende hængende i øjenkrogen, nød jeg en uge med masser af oplevelser, frisk luft, solskinsvejr, glade grin, dejlige mennesker og masser af kærlighed. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at jeg har så mange skønne mennesker omkring mig, der ville bruge deres ferie og penge på at finde frem til Saas Fee. Jeg er dybt, dybt taknemmelig, og synes, at det giver et rigtig godt billede af, hvilke fantastiske mennesker der beriger mit liv.

Jeg er dybt taknemmelig for det liv, jeg er blevet tildelt, og de ting, jeg har opnået og oplevet. Vejen hertil har været fuld af udfordringer og eventyr, og havde du spurgt mig som 20 årig, ville jeg aldrig havde kunnet forudse, at jeg i dag ville sidde lykkelig og forelsket i en lille by i de schweiziske alper. Men det er jo det, der er så skønt med livet. Vi aner ikke, hvor det fører os hen.

 

SÅ HVAD SKAL DER SKE NU?

Det har taget mig 40 år at komme hertil. Jeg kan ikke huske halvdelen af, hvad jeg har oplevet undervejs, men jeg er frisk på at tage 40 år mere. Jeg er jo engang blevet spået til at få et langt og rigt liv, i hvert fald til et godt stykke op i firserne, så det holder jeg guruerne op på. Jeg vil rejse, jeg vil opleve, jeg vil elske, og jeg vil fortsætte det gode liv, jeg har bygget op her i Schweiz. Saas Fee er ikke længere kun et stop på vejen, det er mit hjem. Og når jeg bliver 80, vil jeg holde en stor fest for alle dem, der stadig hænger ved og også er firs, fabulous og fuld af fart, så I kan godt sætte kryds i kalenderen…

Skriv et svar

Captcha loading...