Saas Fee. “Min” lille bjergby der byder på nærmest ubeskrivelige naturoplevelser. Ikke mange steder har man udsyn til så smukke bjerge, der strækker sig i det uendelige. Hvad enten du står på ski eller ej, er det absolut oplevelsen værd at begive sig en tur til Mittelallalin, der ligger i 35oom højde. Udsigten er simpelthen storslået, og du kan samtidig besøge 3 verdensrekordholdere, nemlig verdens største – højestbeliggende isgrotte, verdens højstbeliggende drejerestaurant og verdens højestbeliggende metro.
TUR TIL MITTELALLALIN 3500 METER OVER HAVETS OVERFLADE
For at nå toppen skal man med 2 forskellige gondoler og et tog. Turen starter i Saas Fee, der ligger i 1800 meters højde, og tager samlet ca. en halv times tid afhængigt af, hvor mange mennesker der skal med. Man starter ved Alpin Express, hvor man undervejs skal skifte gondol, og ender med at tage MetroAlpin, der er verdens højstbeliggende underjordiske tog. I højsæsonen kan man også tage Whams berømte Felskinnlift direkte op til metroen, som de har udødeliggjort i videoen til deres største hit: “Last Christmas.”





1. VERDENSREKORD: VERDENS STØRSTE ISGROTTE
Og når du har nået toppen, må du ikke snyde dig selv for et besøg i verdens største – højstbeliggende isgrotte. Grotten er på hele 5500 kvadratmeter og hele foråret og sommeren (2016) har flittige mænd med håndkraft (!) sørget for at renovere og udgrave en del af grotten, så den byder på endnu flere oplevelser. Man kan naturligt nok ikke opleve grotten i sin fulde størrelse, men det er alligevel en stor oplevelse at bevæge sig rundt nede i en gletsjer. Stille musik stryger ud af højtalerne og vækker sanserne. Mystikken fylder rummet, og kroppen venter i spænding på, hvad der skal ske om næste hjørne.










2. VERDENSREKORD: VERDENS HØJESTBELIGGENDE DREJERESTAURANT
Efter at have besøgt isgrotten kan man passende lune sig i verdens højeste drejerestaurant, hvor man kan nyde synet af bjergene, når den drejer rundt 380grader. Det er også muligt at nyde sin frokost her, og om vinteren er der af og til arrangeret solopgangsbrunch, så man kan komme tidligt op og byde det smukke syn.



3. VERDENSREKORD: VERDENS HØJESTBELIGGENDE METRO
Metroalpin er verdens højstbeliggende underjordiske togbane, har en længde på 476 meter, starter ved Felskinn stationen og ender ved Mittelallalin i 3500 meters højde. Undervejs er der et stoppested, der går ud til Hohlaubgletsjeren. Stoppet bliver dog kun brugt tidligt om morgenen, så vovelige eventyrer har mulighed for at køre offpiste ned over gletsjeren.






