2. DEL AF MIT YOU-TURN – GULDET FOR ENDEN AF REGNBUEN

En skøn kvinde har hvisket mig i øret, at det er på tide at rydde op. Rydde op i skuffer og skabe. Rydde op i mit liv. Og da hun så fulgte op med de gyldne ord om, at hvis jeg en dag igen vil få brug for tingene, skal de nok finde mig. Endda i en bedre udgave. Det var da lige det, jeg behøvede at vide, og derfor står jeg nu her. Midt i kaos hvor jeg forsøger at finde guldet for enden af regnbuen.

 

DEN FØRSTE DAG I MIT NYE LIV: ACTION

Det flyver omkring ørerne på mig. Jeg har tømt samtlige skabe, og indholdet ligger nu i bunker på det, der engang var et gulv. Det er det måske også stadig et eller andet sted. Ting der tynger. Tøj som jeg helt sikker vil kunne skrue mig ned i, når jeg har tabt de berømte 5 kg. Tøj der er håbløs umoderne, men som bærer på minder, jeg ikke kan skille mig af med. Tøj der er moderne, men købt i et øjebliks desperation efter at følge den dikterede mode uden forståelse for, at det bare ikke passer til mig. Tøj der har fuldt mig i tykt og tyndt, og som jeg måske bare virkelig kunne få brug for en dag igen. Hvis nu.

 

hippietrail
Vækst.

 

OPRYDNING

Og jeg rydder op i mit hoved. Tømmer det for skrammel, og ting der fylder for meget. Jeg fik en skriveopgave: skriv alle de ned ting du IKKE vil mere, og skriv alle de ting ned, du vil gøre. Efter at have tømt hovedet og skriblet ned skulle vi brænde den side, hvor alle “ikke-tingene” stod på. Og det føltes ret fantastisk. Sjovt at det nogen gange kan være så let at se, hvad der er rigtigt og forkert, når man skriver det ned på papir.

Siden den dag bruger jeg det at skrive som en slags terapi. Når jeg skal tage en beslutning, eller når jeg bare skal have noget ud af systemet. Skriver og skriver for at få det ud af hovedet. Laver lister over mine drømme, mål og ønsker. Fylder spalte op og spalte ned. Ikke engang fantasien sætter grænser. Det skal bare ud, også selvom det er ren volapyk!

Og Gud hvor føles det godt. Aldrig har jeg følt sådan en vilje til at gå efter guldet. Til at tage mig sammen og få livet til at dreje i den retning, jeg ønsker. Jeg er på vej!

 

 

 

LÆS OGSÅ:

1. DEL AF MIT YOU-TURN

 2. DEL AF MIT YOU-TURN

3 tanker om “2. DEL AF MIT YOU-TURN – GULDET FOR ENDEN AF REGNBUEN

Skriv et svar

Captcha loading...