10 EVENTYRLIGE SOMMERAKTIVITETER I SAAS-TAAL

1. DIN FØRSTE 4000 METER – ALLALIN

Har du altid drømt om at bestige et højt bjerg? Så er dette din mulighed for at nå din “første 4000 meter”. Intet mindre end 18 bjerge rager her mere end 4000 meter op over havets overflade, og der er forskellige sværhedsgrader at byde på. Den mest tilgængelige top som begynder er Allalin (4027), som kan nås med en gåtur fra Mittelallalin. Luften er tynd, og der er sne på toppen, men med en bjergfører, det rigtige udstyr og en god kondition, kan du sikkert nå toppen.

 

Allalinhorn
Allalinhorn

 

 

 

2. MIITELALLALIN – DE 3 VERDENSREKORDHOLDERE

Mittelallalin byder på 3 verdensrekordholder; på vejen op kører du med verdens højst beliggende metro (3000-3500m), og på toppen møder du verdens højst beliggende drejerestaurant samt verden største gletsjergrotte (5500m3). Er du til sjov i sneen, er der et Oplevelsesland ”Glacier Fun” , der byder på snowtubing og ski doo for hele familien. Det er også herfra, du kan stå på sommerski eller spænde pigskoene på og vandre hele vejen til toppen.

 

Dreherestaurant Saas Fee
Skål i verdens højest beliggende drejerestaurant.

 

3. BRITANNIAHÜTTE

Britanniahütte  ligger godt gemt oppe i bjergene, og for at nå hertil skal du en tur hen over gletsjeren. Først tager du Felskinn-liften (foreviget i Whams klassiker ”Last Christmas”) til 3000m, og derefter er der en 5km gåtur hen over gletsjeren. Er du til lidt større udfordringer, kan du tage liften til Plattjen og gå den vej. Og når du nu er nået frem, så und dig selv en overnatning hvor du har den smukkeste solopgang i vente.

 

Britanniahütte.
Britanniahütte.

 

 

4. MOUNTAINBIKING

Det går nedad her. Nyd en hel dag, inkl. cykelleje, frokost i bjergene og transport, i de erfarne mountainbikeres spor og lad dig føre fra 3200m til 1500m. Det giver gode lårbasser og sætter gang i mælkesyreproduktionen, mens du samtidig nyder den storslåede udsigt.

 

Mattmarksee

5. GLETSJERSAFARI

Lad dig lede ind i gletsjerens forunderlige verden på denne vandretur, der er tilgængelig for alle med grundformen i orden. Du kan sagtens gå turen alene, men er du nybegynder, vil jeg alligevel anbefale en guidet tur.

 

 

 

6. PILGRIMSVEJEN

Vil du udforske sporet mellem naturen og spiritualiteten, blive udfordret både fysisk og psykisk og finde din egen personlige vej, så tag på denne 60km tur der fører dig gennem bjergene fra Schweiz ind i Italien.

 

Mattmarksee
På vej til Monte Moro passet mellem italien og Schweiz.

 

LÆS OGSÅ: MINE FAVORIT VANDRETURE I MIT SMUKKE SCHWEIZ

 

7. GORGE ALPIN

Tør du? Denne nervepirrende actiontur leder dig gennem slugten fra Saas Fee til Saas Grund på bedste udfordrende vis. Du er spændt fast hele vejen, mens du klatrer, passerer hængebroer og svæver i kabelbaner hen over kløften. Det er et adrenalinkick, hvor hele familien kan være med, men det er ikke for de sarte.

 

Gorge Alpin
Jane på vej til Tarzan.

 

 

8. ALMAGELL OPLEVELSESTUR

På denne tur der starter ved liften i Almagell – tag liften til Furgstalden og følg ruten rundt om Almagellerhorn til Almagelleralp – vil du opleve hængebroer (den længste er 60m) og spændende vandrestier. Snør vandreskoene på og få en oplevelse, der giver sug i maven.

 

Almagelleralp
Tæt på målet.

 

 

9. MATTMARKSTAUSEE – MED ET SMUT TIL ITALIEN

Ved Mattmark Stausee, som ligger i 2200m højde, finder du Europas største dæmning, som er med til at levere bæredygtig energi i hele Saas Taal. En tur rundt om søen tager ca. 2,5-3 timer, men sæt mere tid af så du har tid til en tur op til Monte Moro passet, hvorfra du kan tage liften ned til byen Macugnaga, der ligger i Italien. Husk pas!

 

LÆS OGSÅ: I SMUGLERNES FODSPOR TIL MONTE MORO PASSET

 

Mattmarksee
Tid til at finde ro.

 

 

10. HOHSAAS

Hohsaas ligger i Saas Grund, og tager du liften herop, vil du kunne se Mischabelkædens 18 4000m bjergtoppe. Skal du på bjergbestigningseventyr, kan du herfra klatre på Weissmies og Lagin, eller du kan tage på en 1,4km ”18 x 4000-meter-bjergtoppe-tur”, hvor du undervejs får information om de enkelte bjerge.

 

Hohsaas
Nyd synet af bjergene der spejler sig i bjergsøerne.

Læs også: Gletcher, Gletchersee og Gletchergrotte

3 tanker om “10 EVENTYRLIGE SOMMERAKTIVITETER I SAAS-TAAL

Skriv et svar

Captcha loading...