1. DEL AF MIT YOU-TURN – TOMHED

Tænker jeg et lille års tid tilbage, husker jeg egentlig mest de glade øjeblikke, men dette uddrag viser et andet billede, som jeg allerede har fortrængt. Livet er ikke altid perfekt, der er opture og nedture, og jeg deler dette med jer, fordi jeg vil vise, at det godt kan lade sig gøre at vende sin situation på ganske kort tid. Det handler om at rydde op. Rydde op i sit hjem og i sit hoved. Om at tage en beslutning og gøre det man har lyst til.

 

 

DEN SIDSTE DAG I MIT TRISTE LIV

Tomhed. Helt tomt. Hverken glad eller ked af det. Bare… ingenting! Føj for en følelse. Selvom jeg forsøger at presse bare en lille bitte enkelt tåre frem, er der tørke. Som i en ørken. Jeg spejder efter en fatamorgana for at finde håb i spejlingen, men alt jeg ser er sand, sand og atter sand. Det eneste der gør, at jeg mærker, at jeg lever, er ømheden i musklerne, der fortæller, at jeg skal komme videre og ikke nøjes. Jeg hører bølgeskvulp i mit hoved. De får mig til at føle mig roligere, og jeg får også lidt tissetrang. Underligt egentligt at lyden af vand gør, at man skal tisse. Hvorfor kan det så ikke skabe tårer? Jeg har det jo godt. Eller det har jeg i hvert fald bildt mig selv ind. Og så druknet selverkendelsen i selvfornægtelse og vin. Jeg kigger mig i spejlet. Dybt og længe og forsøger at finde mig. Men hun er godt nok langt væk. Øjnene er døde, glimtet er borte og smilet er forsvundet. Jeg ligner en ældgammel kone. Men jeg har det jo fint. Hvis nogen spørger.

 

Vand
Bare vand.

 

 

 

ÅRETS JOKE

Hahahaha jeg er årets joke. Jeg er fange i mine egne selvkonstruerede kasser og bokse. Det eneste jeg venter på er, at ridderen på den hvide hest kommer og redder mig fra alle mine selvopfundne pligter og siger, at han nok skal tage mig væk herfra og passe på mig. Jeg har ellers altid nydt at være alene. Er nok det, man med et pænt ord kalder introvert. Men nu får jeg pludselig panik, hvis der går en dag, uden jeg har en aftale. Hvad mon jeg længes efter? Og hvorfor kan jeg ikke længere holde mit eget selskab ud? Er det fordi, jeg ikke lever op til mine egne krav. Står stille og undlader at udleve mine drømme? Har jeg dårlig samvittighed? Overfor mig selv. Fordi jeg ikke får fingeren ud og kommer videre. Videre fra hvad mon?

Alt er gået så stærkt i så mange år. Arbejdet har fyldt alt, mens kærligheden forgæves bankede på. Er jeg forelsket, eller er jeg forelsket i forelskelsen? Velvillige venner forsøger med alle gode intentioner at lege Kirsten giftekniv, men det virker bare ikke for mig. Kan ikke forestille mig at gå på en tilfældig date med en nok så sød mand. Jeg passer ikke ind i datingverdenen. Tror jeg. Jeg giver det jo ikke ligefrem en chance, men jeg har virkelig ikke lyst til at møde en fremmed fyr, jeg er blevet præsenteret for på et billede. Det er ikke fair. For hvem? I princippet går man jo begge ind i mødet uden sikkerhedssele på. Gud hvor er jeg kontrolleret. Det er først gået op for mig for nyligt. Hvordan kan man lyve så meget for sig selv? Bliver helt flov. Her går jeg og tror noget om mig selv, som jeg dybest set – af alle mennesker – selv burde vide, faktisk er en løgn. Det er som at være viklet ind i et spindelvæv. Man kæmper og kæmper, men hænger bare mere og mere fast. Jeg er bange for at møde en ny dag hver dag. Det er vist på tide, at jeg dropper min svælgen i selvhjælpsbøgerne, kaster redningskransen ud og tager et you-turn.

 

Redningskrans
Nu har jeg kastet redningskransen. Er der mon nogen, der hiver mig op af vandet?

 

LÆS OGSÅ

2. DEL AF MIT YOU-TURN

3. DEL AF MIT YOU-TURN

ER DU KLAR TIL DIT YOU-TURN?

4 tanker om “1. DEL AF MIT YOU-TURN – TOMHED

Skriv et svar

Captcha loading...